Året der gik: Norge har med succes indført en mere folkelig adgang til jagt på statsejede arealer. I 2015 begyndte de norske tanker at spire i Danmark …
Kommentar af Netnatur.dk
For at sætte debatten om jagt på statens arealer i rette perspektiv, er man nød til at skrue tiden tilbage til efteråret 2014. Det var nemlig her, at diskussionen om jagt på statens arealer for alvor begyndte.
Det skete, da Netnatur.dk d. 27. oktober skrev om den såkaldte norske model.
Norske Statsskov er nemlig begyndt at tilbyde jægere, som er udenfor de etablerede netværk, bedre mulighed for at drive storvildtjagt på statsejede arealer. Endda til meget overkomme dagkortspriser.
LÆS OGSÅ: Succes med solojagt på offentlige arealer
Skriverierne om den norske model blev frøet, der blev lagt til en mere gennemgribende debat om hvordan de folkeejede danske jagtarealer bliver anvendt.
Julegaven
Debatten nåede overraskende hurtigt helt ind i miljøministeriet, som udstikker de overordnede rammer for jagt på statens arealer.
To dage før juleaften 2014 sendte daværende miljøminister en skrivelse ud, som vi her på redaktionen omdøbte til ministerens store julepakke.
LÆS OGSÅ: Miljøministerens store julegave til de danske jægere
Der var mange budskaber indeholdt i pakken, men overordnet set skulle jagt på de statsejede arealer fremover være mere folkelig. Det var daværende miljøministers grundlæggende ønske.
Desværre var pakken ikke tiltænkt hele folket. I ministerens udspil var der åbenbart nogle, som var mere folkelige end andre. Især blev naboer til statens arealer og medlemmer af lokale jagtforeninger forfordelt i det i øvrigt ret opsigtsvækkende og nytænkende udspil.
Dermed var ministerens tanker alligevel ikke helt på linje med den model, som den norske pendant til den danske naturstyrelse med succes havde indført i Norge.
Grundtanken i den norske model er, at alle – også dem, der ikke ønsker at være medlem af en jagtforening – skal have mulighed for at jage på de arealer, som de selv er medejer af. Desuden sigter den norske model især på dem, der ikke allerede har den nære adgang til jagtoplevelser. F.eks. folk fra de større byer.
I ministerens udspil blev der desuden arbejdet med ”et fortjent til princip” som sprang i øjnene, da andre naturbrugere ikke skal gøre sig fortjent til en cykeltur, gåtur eller ridetur på de arealer, der tilhører alle landets skatteydere.
Hvorfor skal en jægere da gøre sig fortjent til at jage i den skov, som han eller hun selv er medejer af? Princippet er da også i strid med de driv-dag-jagter, som Naturstyrelsen de sidste år har udbudt til salg til enkeltpersoner. Her er det eneste princip først til mølle princippet.
45.000 ha jagtareal
Det Danske Kongehus reagerede hurtigt på den rejste debat og valgte at afså fra en række arealer, som alligevel aldrig eller kun meget sjældent blev anvendt til jagt.
Dermed blev der frigivet 45.000 ha jagtareal, selv om Naturstyrelsen dog i udsendt pressemeddelelse i marts måned 2015 understregede, at arealerne allerede blev anvendt til jagt, selv om Kongehuset kun sjældent eller aldrig anvendte arealerne.
LÆS OGSÅ: Kongejagterne anvendes allerede
Danmarks Radios stemme
Der er ingen tvivl om DR.dks research henover efteråret 2014 og foråret 2015 havde en væsentlig aktie i udviklingen eller afviklingen om man vil. I efteråret 2015 var DR.dk atter på banen med en artikelserie, der redegjorde for Naturstyrelsens anvendelse af de folkeejede jagtarealer.
DR.dk pointerede, at Naturstyrelsens invitationer virkede lidt tilfældige. Nogle af de inviterede gav overfor DR.dk udtryk for, at de ikke selv mente, at de besad særlige faglige færdigheder, som gjorde dem selvskrevet til at regulere hjortevildt på statens arealer.
Desværre opstod der diskussion om de journalistiske principper, der blev anvendt for udarbejdelsen af DR.dk’s artikel. Og det kom til at overskygge de mere overordnede spørgsmål, som DR-journalisterne forsøgte at rejse.
DR.dk fastholdte dog, at de havde levet op til principperne for god presseetik.
LÆS OGSÅ: DR’s historie om de rejsende jægere står uantastet
Det ser dog ud til, at landets nationale public service-selskab lod sig påvirke af kritikken. Efterfølgende har DR.dk i hvert fald sluppet den kritiske pen i forhold til debatten om jagt på de statsejede arealer.
Også Netnatur.dk valgte for en tid at se den anden vej, da der opstod nye debatter, der lagde bånd på ressourcerne.
Sideløbende med diskussionen om jagt på statens arealer opstod der i sidste halvdel af 2015 nemlig tidskrævende debatter om hjortevildtforvaltning og nye principper i den danske vildtforvaltningsadministration som krævede de fleste at sites ressourcer.
Debatten om jagt på statens arealer kom i 2015 dog aldrig til at spille en særlig stor rolle i forhold til disse diskussioner. Dog mente nystiftede Jysk Jæger og Landbruslaug (JJLL), at der i lighed med den norske model burde kunne udstedes en slags dagkort til jagt på statsejede arealer.
Samme foreningen gav desuden udtryk for, at man burde frede hjortene på statsejede arealer for dermed at komme sikkert i mål med ønsket om flere gamle hjorte i den danske natur. En målsætning som Vildtforvaltningsrådet havde udstukket. Dermed blev jagt på statens arealer alligevel, omend i begrænset omfang, trukket ind i den store diskussion om fremtidens vildtforvaltning.
Det sidste punktum i diskussionen om jagt på de statsejede arealer bliver dog næppe sat indenfor overskuelig fremtid. Der er i 2015 kommet ny minister på området og hvordan denne ser på danskernes ret til at drive jagt på egne fællesejede arealer er f.eks. endnu uafklaret.
Et står dog klart, når man ser tilbage på 2015. Der er startet en proces. En proces der vil fortsætte ind i 2016 og hvor nye såvel som forudfattede holdninger vil blive udfordret og prøvet af.
