Hjorteplanen er faldet – folkestyret har sejret

En sejr for folkestyret og alle danske jægere. Så vidt vil vi tolke den nye indstilling, der i dag er udgået fra Esben Lunde Larsen

Netnatur.dk kommentar 20. december 2016

Landets siddende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har udarbejdet en nye bekendtgørelse om kronvildt.

Dermed står det fast, at der IKKE bliver indført arealbegrænsning. Hjortejagten bliver IKKE skåret ned til ”kun” seks ugers jagttid.

Dette er blot nogle af de ting, man kan læse i ministeriets eget udspil til fremtidens kronvildtforvaltning.

I modvind

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen går dermed som den første af sin slags direkte imod en indstilling, som er leveret af det nedsatte Vildtforvaltningsråd.

Dermed bryder han med årtiers tradition. Forgængere har alle fungeret som pennefører for Vildtforvaltningsrådets ønsker og indstillinger.

Der er ikke tvivl om, at det i første omgang vil virke som en torn i øjet på de organisationer, der står bag den indsendte hjortevildtplan. I forhold til Danmarks Jægerforbund vil det måske ligefrem virke som en planke.

Jægerforbundet har siddet i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som har udarbejdet den indstillede plan. I en periode havde forbundet sågar formandsskabet i gruppen. Derfor er det naturligvis et slag i ansigtet på organisations øverste ledelse, at den siddende minister på området vælger at underkende den indstillede plan.

Men Vildtforvaltningsrådet er et råd. Og Vildtforvaltningsrådet er ikke lovgivende i spørgsmålet om jagt- og vildtforvaltning. Dette har ministeren i princippet også skrevet under på, da han valgte at gå egne veje i spørgsmålet om fremtidens kronvildtforvaltning.

Sluppet fri

Ministerens udspil sender desuden et signal om, at dansk jagt- og vildtadministration bevæger sig mod nye tider. Indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet kan ikke længere stå alene, når der skal skrives nye love og udarbejdes nye bekendtgørelser.

Det stod allerede klart, da Thomas Danielsen (V) indkaldte til åben høring i Folketinget. Det er aldrig set tidligere.

Dermed var det åbenlyst, at landets siddende regering ikke agtede at overlade landets jagtpolitik til de ikke folkevalgte medlemmer af rådet.

I den store ligning, der skal danne fremtidens jagtpolitik, er der nemlig kommet flere ubekendte til, som kan og vil påvirke fremtiden.

Dette agter regeringen at tage bestik af og derfor indkaldte Danielsen til høring med faglig indlæg fra kritisk vildtbiolog helt uden organisatorisk eller politisk tilknytningsforhold.

Nye tider

Den åbne høring og ikke mindst den cementering af de politiske signaler, der udgik fra høringen, sender et klart signal.

Mere eller mindre indforståede krusedulleplaner og lukkede fætter-kusinefester hører fortiden til. Det er efter alt at dømme ikke længere tilstrækkeligt, at Vildtforvaltningsrådet kan marchere i takt.

Jagtpolitikken skal også holde fagligt, juridisk og folkeligt. I modsat fald står den ikke distancen i den politiske proces, som nu – med den nye kurs – kan følge i kølvandet af en indstilling.

Dette burde fremstå som en indlysende fordel for alle, der vil vildtet og jagtens fremtid det bedst. En ting står dog fast: Det er en stor dag for demokratiet.

Derfor er der al mulig grund til at pudse brillerne og se beslutningen i et større perspektiv. Et perspektiv som rækker meget længere end til arealbegrænsning og jagt på hjorte i brunst etc.

Sejr for alle jægere

På den lange bane har alle danske jægere nemlig vundet i dag. Også selv om man måske føler, at man i dag er en del af det hold, som tabte.

Landets siddende regeringen har nemlig fulgt den lange proces. Har bl.a. læst artiklerne på Netnatur.dk og fulgte debatten, som de var med til at udløse.

De har med andre ord klædt sig på i forhold til den aktuelle diskussion.

Derfor er der al mulig grund til at fejre, at jagtpolitikken nu endelig er sluppet fri af de lukkede rum og blevet en meget mere direkte del af den demokratiske proces, hvor frie medier og – ikke mindst – de sociale medier spiller en stor rolle.

Men …. i det demokratiske spil, kan man ikke vinde hver gang. Følges den kurs, der nu er lagt, vil jægerne også tabe sager, som vi føler vi burde vinde, hvis bare de andre kunne se lyset.

Alligevel er vi overbeviste om, at demokratiet – sine begrænsninger til trods – er den bedste garanti for, at vi fremover får de politiske afgørelser, som vores argumentation fortjener.

Og set i det lys, er der al mulig grund til at hejse flaget og gå julen og det nye år i møde med de bedste forventninger til jagten og vildtets fremtid.

Betyder det så, at debatten er slut. At der er sat det sidste punktum.

Nej. Ministerens plan skal i høring. Og først efter høringsfristen falder alt på plads.

Men den tid, den debat.

I dag skal lyset tændes for folkestyret og troen på, at den beslutning, der nu endelig er truffet også viser sig at være et skridt i den rigtige retning. Vel at mærke i retning af det mål, som der ganske opsigtsvækkende altid har været enighed om skulle indfries.

Kun vejen til målet, har der været delte meninger om.

Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til alle, der deltog i debatten. Både dem der ”bare” læste med, men også til dem, der havde hjerte og mandsmod til at kæmpe for det, som de havde kært og som de mente var den rigtige vej for vildtet og jagtens fremtid.

PRESSE d. 20. dec. 2016 kl 13.00 Miljø- og fødevareministeren beslutter nye jagttider for kronvildt Fra efteråret 2017 skal jægere have mulighed for at jage kronkalve længere tid, mens jagttiden for ældre hjorte forkortes. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har netop besluttet, hvordan jagtreglerne for kronvildt skal se ud i de kommende tre år. Fra 2017 kan danske jægere tage geværet over skulderen og drage på jagt efter kronkalve allerede fra den første september. Samtidig forkortes jagtperioden for ældre hjorte fra fem til tre måneder. – Der er en lang og stolt jægertradition i Danmark, og jagt er en mulighed for at få helt enestående naturoplevelser. Vi skal have jagtregler, der tager hensyn til både dyr, natur, jægere, skovejere og landmænd. Det har jeg nu fundet en ny model for, som skal gælde i de næste tre år. Herefter vil vi evaluere reglerne og se, om der er behov for ændringer, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Den nye model for jagttider fastsætter den overordnede periode for, hvornår jægere kan gå på jagt efter ældre hjorte, spidshjorte, hinder og kalve. De regionale hjortevildtgrupper har mulighed for at fastsætte lokale jagttider, som er kortere. Modellen indebærer også, at det nu bliver obligatorisk at indtaste oplysninger om køn på afskudte dyr og et forbud imod fodring med valset korn og kraftfoder. – Det har været vigtigt, at der med den nye model fremmes, at flere hjorte bliver ældre. Derfor er der ikke mulighed for jagt på ældre hjorte i størstedelen af brunstperioden. Nu ser jeg frem til at de nye tider bliver indført, og ikke mindst til at følge, hvordan det fungerer for både dyr, natur, jægere, skovejere og landmænd, siger Venstres jagtordfører Thomas Danielsen De nye jagttider fastsættes i en bekendtgørelse, som vil blive sendt i høring primo 2017 og skal evalueres efter tre år. Fakta De nye jagttider er: Hjorte ældre end spidshjort: 16. oktober til 31. december. De regionale hjortevildtgrupper kan fastesætte lokale jagttider, der er kortere end ovenstående og kan fastsætte 14 dages ekstra jagttid i perioden 1. september til 15. oktober. Kronkalv: 1. september til 28. februar Hind: 1. oktober til 31. januar Spidshjort: 1. september til 31. januar