Havternen er en fantastisk flyver, ikke blot på trækket. Derfor træffes den ofte meget langt fra redepladsen, når den jager
Havternen – den langtflyvende styrtdykker
Af Redaktionen
Havternen (Sterna paradisaea) er den almindeligste af de danske terner, og har et vingefang på mellem 80 og 95 centimeter.
Den kan til forveksling fjordternen, men havternen er slankere og har en længere hale samt kortere ben. Den voksne havterne har mørkerødt næb, hvor fjordternens næb er orangerødt med sort spids. Vægten på fuglen ligger mellem 80 og 120 gram.
I 1996 var den danske ynglebestand af havterne på omkring 9.000 ynglepar. Siden er bestanden gået tilbage, og i 2010 opgjorde man bestanden til 5.400 par.”Havternen er den fugl, der på trækket tilbagelægger de største afstande. Ca. 71.000 km årligt.”
Arten er, med undtagelse af Bornholm, registreret som ynglende i alle andre landsdele.
Havterner er trækfugle. De ankommer til Danmark sidst i april måned og flyver tilbage til vinterkvartererne ved Antarktis omkring starten af august.
Levevis
Havternen yngler på småøer og holme, hvor der ikke er rovpattedyr, der kan æde æg og unger. Fuglene yngler i kolonier, og reden er ofte placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation.
Havternen kan blive op til 30 år gammel.
Føden består hovedsageligt af fisk, som fanges ved styrtdykning. Havterne tager dog også større vandinsekter.
Ro omkring kolonien i yngleperioden er vigtigt for at sikre havternens ynglesucces.
“Både havternen og fjordternen er meget aggressive fugle, der styrtdykker mod indtrængende fjender i kolonien.”
Sådan er havternen beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet
Hvad kan hjælpe havternen?
Man kan hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af cirka 300 meter fra reden i perioden april til midten af juli.
Kilde: Miljøstyrelsen
