Hvordan minimeres risikoen for, at de mere lydsvage elbiler fører til sammenstød mellem vildt og trafikanter? Det ser vildtbiolog Egon Bennetsen på i et læserbrev fra Jylland-Posten d. 15.3.
Læserbrev og foto: Vildtbiolog Egon Bennetsen i Jyllands-Posten d. 15.3. 2019
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i alt 8.653 henvendelser i 2017 om påkørte hjorte i trafikken. Det reelt påkørte antal er flere gange større. Det drejer sig mest om råvildt, men med kron- og dådyrs stigende udbredelse og antal vil antallet af døde og sårede dyr naturligvis også øges. Det samme gælder skader på køretøjer og personer.
Påkørslerne sker mest i skovområder. Her sættes dyrenes synssans ud af spil, hvilket er særdeles uheldigt, da det især er denne sans, de bruger til at lokalisere køretøjerne og vurdere deres retning og hastighed. I disse områder må de derfor forlade sig på høresansen.
I mange tilfælde vil motorstøj afholde hjortevildt fra at nærme sig vejen. I andre tilfælde fejltolker de motorstøjen eller reagerer bare uhensigtsmæssigt. Da høresansen i de nævnte områder altså er hjortevildtets eneste anvendte sans, kan man virkelig frygte konsekvensen, når benzin- og dieselbiler skiftes ud med lydløse elbiler, og jeg forudser en voldsom stigning i skadefrekvens og -omfang.
Da elbilernes indtog næppe lader sig bremse, bør man sørge for, at dyrene ikke skal forlade sig på høresansen, men i stedet får mulighed for at se bilerne. Derfor bør man fremover forbyde al beplantning – bortset fra enkeltstående vejtræer – i en afstand af 30 m fra offentlig vej.
I eksisterende skove bør man rydde beplantningen i en vis afstand fra vejen. Jo bredere desto bedre. Men alt hjælper. Det vil være en kolossal hjælp for både dyr og bilister.
Dyrene får langt bedre mulighed for at erkende faren og reagere hensigtsmæssigt på den, og bilisterne ser dyrene langt tidligere og får en forøget reaktionstid til at undgå påkørsel.
