Forskere fra DCE, Aarhus Universitet, har netop offentliggjort en redegørelse, der viser, at risikoen for at blive angrebet af en ulv er meget lille …
Af Naturstyrelsen
Med ulvens tilbagevenden til dansk natur har Naturstyrelsen bedt DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet besvare en række spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man skulle støde på en ulv, og om hvorvidt ulve er til fare for mennesker.
DCE er nu klar med redegørelsen ”Vilde ulves farlighed over for mennesker”, der blandt andet gennemgår ulves angreb på mennesker gennem en 300-årig periode ud fra forskningsbaseret litteratur om emnet.
På baggrund af litteraturen og erfaringer fra blandt andet Sverige, Norge, Alaska og Canada vurderer DCE, at risikoen for angreb på mennesker er ”uhyre lille ” og ”forsvindende lille”.
Læs redegørelsen “Vilde Ulves farlighed over for mennesker”
Ulveangreb er fåtallige historisk set
Biolog Hans Erik Svart, Naturstyrelsen, er ikke overrasket over redegørelsens konklusioner:
– I Naturstyrelsen har vi også søgt efter eksempler på, at ulve har angrebet mennesker, og det er næsten umuligt at finde beviser for, at vilde ulve angriber mennesker. Ulve, der har angrebet mennesker, har ofte været syge af hundegalskab, eller også har de af en eller anden grund mistet deres skyhed over for mennesker.
Hundegalskab er udryddet i Danmark og Tyskland og har været det i en årrække.Hans Erik Svart påpeger samtidig, at redegørelsen fra DCE viser, at der i løbet af en 50-årig periode frem til 2002 ikke var ét eneste angreb på mennesker i Nordamerika, hvor der er en bestand på omkring 60.000 ulve i naturen.
– I Danmark har vi haft tre ulve, ved vi nu, og måske har der også været flere. Men der er tale om strejfende dyr, og de kan endda være løbet tilbage til Tyskland. Uanset at chancen for at en ulv skulle angribe mennesker i Danmark er meget lille, skal vi være opmærksomme på problemulve – altså ulve, der har mistet deres skyhed over for mennesker, for en ulv må ikke blive tam. Derfor må vi også strengt fraråde, at man fodrer ulvene eller lader døde grise, får og andre husdyr på gårdene ligge frit fremme, siger biolog Hans Erik Svart.DCE vurderer ud fra litteraturen, at selvom børn historisk set oftere har været at tælle blandt ofre for ulve, så er den overordnede risiko for angreb og drab på mennesker – også for børn – ”ekstrem lille i dagens Danmark”.
Læs mere om ulv i artsleksikonet
Retningslinjer for møde med ulv
Redegørelsen, som er lavet af seniorforsker Mark Desholm fra DCE, kommer også med en gennemgang af, hvordan man kan håndtere ulve-menneske-kontakt. De råd bygger på erfaringer fra Sverige og Alaska. Et af rådene er, at man skal optræde bestemt og holde øjenkontakt med ulven, hvis den mod forventning ikke stikker af, hvis man skulle møde en ulv i naturen. Man kan også tale højt, synge eller råbe vredt.
– Redegørelsen kommer med mange råd, som i virkeligheden også er brugbare, hvis man møder bidske hunde ude i naturen. Mit gæt er, at det er de færreste danskere, der nogensinde vil få et glimt af en ulv, for ulve er sky dyr, der slet ikke finder mennesker interessante. Det skyldes hovedsageligt, at vi larmer, og så er vi farlige, siger Hans Erik Svart.Han opfordrer dog samtidig til, at man ikke begynder at opsøge ulve og følge efter dem:
– Hvis man virkelig gerne vil bruge sine evner til at spore ulv, så følg sporet væk fra ulven og se, hvor den har været. Det er ikke en god idé at følge i hælene på ulven, for den vil måske forsvare sig, hvis den bliver trængt op i en krog. Dog er mit bud, at den er over alle bakker, før man får øje på den.
