Ringdue er en af Europas helt store fuglesucceser. Siden 1980 bestanden næsten tredoblet
Ringdue: Europas bestand er næsten tredoblet
Af Redaktionen
De fleste kender den. Den kurrer fra havens træer, bygger rede i villakvarteret og samler sig i store flokke over efterårets marker.
Ringduen er blevet en naturlig del af hverdagen i både byen og på landet – og meget tyder på, at europæerne kommer til at se endnu mere til den i fremtiden. Mens mange af Europas fugle har haft svært ved at tilpasse sig de store forandringer i landskabet, har ringduen grebet de nye muligheder. Den finder føde på markerne, yngler i parker og haver og kan skifte mellem mange forskellige fødekilder.
Resultatet er en af de tydeligste fremgange blandt Europas almindelige fugle. Den seneste fælleseuropæiske opgørelse viser, at ynglebestandsindekset for ringdue er steget med 188 procent fra 1980 til 2024. Det svarer til, at bestanden ifølge indekset i dag ligger tæt på tre gange niveauet i 1980. Og succeshistorien ser ikke ud til at være slut. Alene fra 2015 til 2024 steg det europæiske indeks yderligere 22 procent.
Ringduen er blevet en af vinderne i det moderne europæiske landskab.
Den lever i skove og landbrugsland, men har samtidig indtaget parker, haver og storbyer. Den kan udnytte mange forskellige afgrøder og naturlige fødekilder, og dens lange ynglesæson gør den i stand til hurtigt at reagere på gunstige forhold.
Udviklingen kan aflæses i den fælleseuropæiske fugleovervågning. Den seneste opgørelse viser, at det europæiske ynglebestandsindeks for ringdue steg med 188 procent fra 1980 til 2024.
Hvis indekset sættes til 100 i 1980, svarer udviklingen til et niveau på 288 i 2024. Det betyder, at bestanden ikke blot er fordoblet, men ifølge indekset ligger tæt på tre gange udgangspunktet.
Fremgangen er heller ikke kun historisk. Fra 2015 til 2024 steg indekset yderligere 22 procent.
Tællinger fra store dele af Europa
Den vigtigste dokumentation kommer fra Pan-European Common Bird Monitoring Scheme, PECBMS, som samler nationale fugletællinger i et fælles europæisk indeks.
Ringduens indeks bygger på 30 nationale og regionale dataserier fra 27 lande. Forskellen skyldes, at Belgien er opdelt i Bruxelles, Flandern og Vallonien, mens Tyskland er opdelt i en østlig og en vestlig serie.
Materialet omfatter blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og en række central- og østeuropæiske lande.
Der er ikke tale om en optælling af samtlige ringduer i Europa. Udviklingen beregnes på baggrund af standardiserede tællinger, som viser, hvordan bestanden ændrer sig fra år til år.
De nationale udviklingsindeks samles trinvist i regionale og derefter europæiske indeks. Manglende år kan estimeres ved hjælp af udviklingen i sammenlignelige lande i samme region.
PECBMS klassificerer den langsigtede udvikling som en moderat fremgang. Det kan umiddelbart lyde beskedent, når den samlede stigning er 188 procent, men klassifikationen handler om den gennemsnitlige årlige udvikling og dens statistiske sikkerhed – ikke om den samlede vækst gennem hele perioden.
BirdLife bekræfter fremgangen
Udviklingen understøttes af BirdLife Internationals artsvurdering, som klassificerer ringduen som livskraftig og beskriver den europæiske bestand som voksende.
BirdLife peger samtidig på, at arten har udvidet sit udbredelsesområde mod nord i Fennoskandinavien. Ringduen yngler i dag længere mod nord, end den gjorde tidligere.
Fremgangen er ikke nødvendigvis lige stærk i alle lande. Nationale bestande kan være voksende, stabile eller svingende, selv om den samlede europæiske kurve stiger. Det overordnede billede på tværs af kontinentet er dog klart: Ringduen er blevet betydeligt mere talrig.
Vinterraps gav adgang til ny føde
En del af forklaringen skal findes i Europas landbrugsland.
Ringduen lever næsten udelukkende af planteføde og kan udnytte et bredt udvalg af frø, blade, spirer, korn og frugter. Den spiser blandt andet raps, korn, majs, ærter, kløver, bog og agern.
Det afgørende er ikke kun fødeudbuddet om sommeren. Overlevelsen afhænger også af mulighederne for at finde tilstrækkelig næring gennem vinteren.
Her har udbredelsen af vinterraps og vintersæd sandsynligvis haft stor betydning. Afgrøderne giver adgang til føde på en årstid, hvor andre ressourcer kan være begrænsede.
Britiske undersøgelser har vist en tydelig sammenhæng mellem arealet med vinterraps og antallet af overvintrende ringduer. Ifølge British Trust for Ornithology har det forbedrede fødeudbud reduceret vinterdødeligheden. I et undersøgelsesområde i Cambridgeshire var størrelsen af den overvintrende bestand tæt forbundet med arealet med raps.
Undersøgelserne viser dog først og fremmest udviklingen i Storbritannien. De kan ikke alene forklare hele den europæiske fremgang.
Ringduen kan skifte mellem mange fødekilder
Rapsen står ikke alene. Spildkorn, majs, bog og agern kan også udgøre vigtige fødekilder gennem efteråret og vinteren.
Fødeudbuddet varierer fra år til år, men ringduen er ikke afhængig af én bestemt plante eller afgrøde. Hvis der mangler bog og agern i skoven, kan den søge mod markerne. Hvis markerne pløjes, kan den flytte til vinterafgrøder eller ind mod byerne.
Denne fleksibilitet adskiller den fra mere specialiserede fuglearter, der er afhængige af bestemte insekter, planter eller levesteder.
Det er veldokumenteret, at ringduen udnytter mange forskellige fødekilder. Derimod er det ikke beregnet, hvor stor en del af den samlede europæiske fremgang der skyldes spildkorn, majs eller andre enkelte fødeemner.
Fra sky skovfugl til almindelig byfugl
En anden væsentlig udvikling er ringduens indtog i byerne.
Arten var tidligere især knyttet til skove og dyrkede områder og blev mange steder betragtet som forholdsvis sky. Gennem det 20. århundrede begyndte den imidlertid at yngle i parker, på kirkegårde og i villakvarterer. Senere rykkede den ind i de centrale dele af mange europæiske storbyer.
Byerne har dermed åbnet store nye områder for arten. Her findes træer til redebygning, et varieret fødeudbud og ofte et mildere lokalklima. Når fuglene først har vænnet sig til mennesker, er den omfattende menneskelige aktivitet heller ikke nødvendigvis en ulempe.
Nyere forskning fra Madrid viste, at byens ringduer udnyttede 45 forskellige træarter som fødekilder. En stor del var eksotiske prydtræer, der blomstrer og sætter frø eller frugt på andre tidspunkter end områdets naturlige vegetation.
Forskningen viser dermed, hvordan ringduens brede fødevalg gør det muligt for den at udnytte byernes parker, haver og træbevoksede gader.
Urbaniseringen foregår ikke på samme tidspunkt overalt. I Vest- og Centraleuropa begyndte udviklingen tidligt, mens ringduen senere har koloniseret byer længere mod nord og øst. I flere europæiske områder fortsætter denne kolonisering stadig.
Mildere vintre kan have hjulpet
Klimaet kan også have bidraget til udviklingen, men sammenhængen skal beskrives med forsigtighed.
De europæiske tællinger dokumenterer fremgangen, men de viser ikke, hvor stor en del der skyldes mildere vintre.
Ringduer fra det nordlige og østlige Europa har traditionelt trukket mod vinterområder i blandt andet Frankrig, Spanien og Portugal. Når vintrene bliver mildere, kan nogle fugle muligvis overvintre længere mod nord.
Et kortere træk kan reducere energiforbruget og nogle af de risici, der er forbundet med lange vandringer. Samtidig kan vinterføden være tilgængelig i længere tid, når markerne ikke dækkes af vedvarende sne.
Det er derfor biologisk sandsynligt, at mildere vintre har gavnet arten i dele af dens udbredelsesområde. Betydningen for den samlede europæiske bestandsvækst er dog ikke præcist beregnet.
Flere yngleforsøg gennem en lang sæson
Ringduen har også en ynglestrategi, der gør den i stand til at udnytte gode forhold.
Et kuld består normalt af to æg, men et par kan gøre flere yngleforsøg i løbet af året. Ynglesæsonen strækker sig ofte fra det tidlige forår til langt ind i efteråret, og i milde områder kan aktive reder forekomme på næsten alle tider af året.
Går en rede tabt, kan fuglene begynde forfra. Flere yngleforsøg kan dermed til en vis grad kompensere for mislykkede kuld.
Adgangen til føde i både landbrugsland og byer kan samtidig gøre det lettere for fuglene at yngle gennem en stor del af året.
Fremgangen er ikke ens overalt
Den kraftige europæiske vækst betyder ikke, at alle nationale bestande har udviklet sig på samme måde.
Nationale opgørelser kan vise fremgang i én periode og stabilitet i en anden. Ynglebestanden kan også udvikle sig anderledes end vinterbestanden, fordi nogle ringduer er stedfaste, mens andre trækker over store afstande.
Den fælleseuropæiske kurve udjævner disse nationale og årlige forskelle. Den viser ikke, at udviklingen er ens overalt, men at den samlede tendens på tværs af de lande, som leverer data for ringduen, er stærkt positiv.
Ringduen skiller sig ud
Ringduens fremgang er bemærkelsesværdig, fordi den er sket i det samme europæiske landbrugsland, hvor mange mere specialiserede fuglearter har mistet terræn.
Forklaringen ligger sandsynligvis i artens kombination af egenskaber. Den kan leve i skove, på marker og i byer, skifte mellem mange fødekilder og yngle gennem en stor del af året. Samtidig kan den hurtigt flytte sig, når fødeudbuddet ændrer sig.
Der findes næppe én enkelt forklaring på fremgangen. Britiske undersøgelser peger især på bedre vinterføde fra vinterraps og vintersæd, mens europæisk forskning dokumenterer ringduens succesfulde indtog i byerne og dens evne til at udnytte mange forskellige fødekilder.
Mildere vintre, nordlig ekspansion og en lang ynglesæson kan også have bidraget. Deres betydning for den samlede europæiske fremgang er dog ikke præcist beregnet.
Læs mere på netnatur.dk/DUEJAGT
Sådan skal indekset forstås
PECBMS’ tal er et relativt ynglebestandsindeks og ikke en optælling af samtlige ringduer i Europa.
Indekset beregnes ud fra nationale fugletællinger. Modellerne tager højde for forskelle mellem lokaliteter og år og kan estimere manglende observationer. De nationale resultater samles først regionalt og derefter på europæisk niveau.
Når udviklingen angives til 188 procent, betyder det, at slutindekset ligger 188 procent over udgangspunktet. Et startindeks på 100 bliver dermed til 288 – svarende til 2,88 gange det oprindelige niveau.
Læs også:
Ringdue: Udbyttet er styrtdykket
