En vild mink er observeret i Rønnes gamle bydel. Det er der intet udsædvanligt i …
Af Redaktionen
De undslupne rovdyr slår sig i reglen ned i naturen, men det er dog ikke udsædvanligt, at de tager sig en sviptur til byerne – særligt byer hvor der er vand, fortæller DR Bornholm.
Naturstyrelsen vil dog gerne have besked, hvis man observerer mink, således at man kan sætte fælder op. Skovridder Søren Friese fortæller til DR Bornholm:
– Minken hører ikke hjemme i den danske natur, og den er rigtig slem ved ynglende andefugle og vadefugle. Det er derfor, vi bekæmper den, siger Søren Friese.






