Hvad betyder ballistiktabellernes tal og begreber og hvilke praktiske oplysninger kan jægeren finde i de forskellige ammunitionsfabrikanters tabeller ..?
Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Enkelte firmaer, som for eksempel Norma, enten trykker et skema på ammunitionsæskerne, eller indlægger et lille kort med de mest nødvendige oplysninger om den individuelle patrons ballistiske egenskaber.
Hvis der ikke er oplysninger på selve æsken, eller man ønsker supplerende oplysninger, bliver det nødvendigt at anskaffe sig en ballistisk tabel fra det pågældende firma. Men for den almindelige jæger fremstår disse tabeller ofte som rene “alkymiformler”, uden hoved eller hale.
Man mødes af en lind strøm af udtryk og forkortelser som: Eo, BC, Joule, SD, Vo, kg-m/s, ft/sec, grains, osv. osv.
Forkortelser, som ofte kun bidrager til at øge forvirringen.
Vi vil derfor i denne og efterfølgende artikel kigge lidt nærmere på, hvad disse forkortelser betyder. Og især, hvad vi kan bruge alle oplysningerne til.
Kuglevægt og energi
Der er to begreber, der går igen i alle ballistiktabellerne og ofte de eneste som jægeren eller ekspedienten i jagtforretningen bekymrer sig om: Kuglevægt og energi.
Kuglevægten er selvfølgelig vigtig bl.a. for ændringer i træfpunkt. Energien siger noget om, hvor hårdt kuglen slår i byttet. Netop energien, der for det meste angives i joule, bliver ofte misbrugt, misforstået og tillagt alt for stor betydning.
Problemet er, at energien i højere grad siger noget om kuglehastighed end kuglevægt, hvorfor de danske minimumskrav for riffelammunition da også først nævner kuglevægt. Og derefter energien i joule, for det meste på 100 meter.
For eksempel minimumskravene til kronvildt er enten minimum 9 gram kuglevægt og E100 på 2.700 joules eller 10 gram kuglevægt og E100 på 2.000 joules. Altså en betydelig reduktion i joule-kravet blot ved at øge kuglevægten med 1 gram.
Årsagen hertil er, at øgning af kuglevægt giver forbedring både af kuglens evne til at trænge ind i og igennem byttet såvel som evnen til at aflevere reel energi i byttet.
“Kuglens joule-tal er derimod en langt mere hypotetisk faktor, da det netop teoretisk er muligt at opnå helt utrolige værdier, blot ved en forøgelse af hastigheden.”
Dette ses tydeligt ved at sammenligne for eksempel en 11,7 gram .30-06 patron med en kaliber .22 Aspirin!
Kaliber .30-06 Springfield
Kuglediameter: 7,82 mm. Kuglevægt: 11,7 gram. Mundingshastighed (Vo): 823 meter/sekund. Mundingsenergi (Eo): 3.962 joules. .30-06’eren har altså mere end halvanden gange den nødvendige energi til kronvildt og 3.962 joules lyder da også meget imponerende, eller gør det?
Lad os prøve at regne lidt på fantasi-patronen .22 Aspirin LR:
Kaliber .22 Aspirin LR
Kuglediameter: 5,66 mm. Kuglevægt: 2,6 gram. Mundingshastighed (Vo): 1.744 meter/sekund. Mundingsenergi (Eo): 3.955 joules!!
Så hvis det var muligt at få en 2,6 grams hovedpinepille op på ca. den dobbelte mundingshastighed af en 11,7 grams .30-06’er, ville vi have den samme teoretiske energi.
Men ordet teoretisk er jo netop det svævende punkt i denne forbindelse.
Meget langt hen ad vejen er joule i højere grad et salgsargument end en reel målestok for patronens evner til at nedlægge byttet.
Så i stedet for at falde i svime over tabellernes imponerende energi-tal, burde man nok nærmere begynde at kikke på nogle af de andre informationer, der kan findes i de individuelle fabrikaters ballistiktabeller.
LÆS OGSÅ: Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 2
