Mangel på store rovdyr kan være en af årsagerne til at frygtet sygdom breder sig og forskere nu visse steder advarer mod at indtage kød fra hjortevildt
Befolkning advares imod hjortekød
Cronic Wasting Disease (CWD), der blev opdaget i USA i 1981, findes nu i 36 stater, og forskere henstiller til delstatsregeringer, at de undlader fodring for at mindske spredning af sygdommen, der overføres af prioner. CWD kan ikke behandles, og såvel som sygdommen kan true hele bestande af whitetailhjorte, wapitier, elge og rener, advarer forskerne nu om, at mennesker der spiser kød fra inficerede dyr, kan blive smittet, såvel som mennesker kan få BSE (kogalskab) ved at spise kontamineret kød. Nogle stater følger forskernes råd, men Wyoming har valgt at se bort fra advarslerne, hvilket kan få katastrofale følger, fordi rovdyr i nogle stater er blevet elimineret, så der er færre dyr til at dræbe og æde de inficerede individer.
Tekst: Henning Kørvel
Den smitsomme sygdom, Cronic Wasting Disease (CWD) hos whitetailhjorte, wapiti og elg har taget i fat i USA, og når også til andre lande. Selv om sygdommen endnu ikke har inficeret mennesker, vokser risikoen, skriver Conservation Frontline.
Den smitsomme og altid dødelige neurodegenerative lidelse, der på nordligere breddegrader, også rammer rener, findes der ingen vacciner imod, og sygdommen kan således ikke behandles.
Forskere beskriver sygdommen som en ”slowmotion katastrofe”, der sås første gang hos fritstående hjorte i Colorado og Wyoming i 1981. Siden hen har den bredt sig og findes nu i 36 amerikanske stater samt dele af Canada. Vilde rener i Skandinavien (Norge) og opdrættede hjorte og wapiti i Sydkorea meldes også ramt.
I medierne betegnes CWD ofte som ”zombiehjortesygdom” på grund af symptomerne: Savlen, afmagring, desorientering, et tomt stirrende blik og mangel på frygt for mennesker. Efterhånden som bekymringerne for smitte til mennesker har meldt sig, har navnet irriteret forskere.
”Det trivialiserer det, som vi står for”, siger epidemiolog Michael Osterholm.
”Det efterlader læserne med det falske indtryk, at dette ikke er andet end en mærkelig fiktiv trussel, som du ville finde i plottet i en sci-fi-film. Dyr, som bliver smittet med CWD, kommer ikke tilbage fra de døde. CWD er et dødsalvorligt folke- og dyrelivsproblem”, siger Michael Osterholm.
Tusinder spiser kontamineret hjortevildtkød
For fem år siden leverede Michael Osterholm, direktør for Center for Infectious Disease Research and Policy ved University of Minnesota, hvad han håbede, ville være et wake-up call for Minnesotas lovgivende forsamling, hvor han advarede om smitteoverførsel fra inficeret hjortevildt til mennesker, der spiser kød fra inficeret hjortevildt. Dengang sagde nogle mennesker, at han førte en skræmmekampagne.
I dag, hvor CWD ubønhørligt spreder sig til stadig flere hjorte, wapiti, elge og rener, spiser flere mennesker – sandsynligvis tusinder hvert år – inficeret vildt, og et stigende antal forskere deler Michael Osterholms bekymringer.
LÆS også: 2200 rensdyr udryddes i Norge som konsekvens af CWD
CWD anses som en eksistentiel trussel mod bestande af de enkelte hjortevildtarter, på fotoet wapiti. Derfor kritiserer forskere, at Wyoming ikke vil lytte til advarslerne, men opretholder foderpladser, så dyrene indbyrdes kan smitte hinanden.
I januar 2025 offentliggjorde forskere en rapport, ”Cronic Wasting Disease Spillover Preparedness and Response Charting and Uncertain Futura”.
Et panel bestående af 67 eksperter, der studerer zoonotiske sygdomme, der kan bevæge sig frem og tilbage mellem mennesker og dyr, konkluderede, at ”smitte af mennesker ville udløse en national og global krise” med vidtrækkende virkninger på fødevareforsyningen, økonomien, den globale handel og landbruget samt potentielt få ødelæggende virkninger for menneskers sundhed.
Rapporten konkluderer, at USA er fuldstændig uforberedt på at håndtere smitte af mennesker med CWD, og at der ikke er nogen samlende international strategi til at forhindre spredning af CWD til mennesker.
Wyoming har bevidst valgt at ignorere miljøforkæmpere, forskere, sygdomseksperter og fremtrædende vildtforvaltere, der alle sagde det samme: Stop fodring af hjortevildt.
Indtil videre har der ikke været dokumenterede tilfælde af, at mennesker har fået CWD, men som med BSE (kogalskab) og dens variantstamme, der dræbte mennesker, kan lange inkubationstider maskere tilstedeværelsen af CWD. CWD kan nemlig først diagnosticeres, når et offer dør.
Bedre overvågning til at identificere sygdomme hos mennesker og vildt er mere presserende end nogen sinde, fastslår eksperter, og Michael Osterholm siger, ”at Trump-administrationens foreslåede nedskæringer i folkesundhedsfinansiering og forskning og USA’s tilbagetrækning fra internationale institutioner, såsom Verdenssundhedsorganisationen, ikke kunne ske på et værre tidspunkt”.
Risikoen for CWD-smitte vokser, siger ekspertpanelet, og risikoen er højere i stater, hvor hjortevildt på bordet fortsat er en tradition. I en undersøgelse blandt amerikanske indbyggere af Centers for Disease and Prevention faastslog, at 20% havde jaget hjortevildt, og over 60% tilføjede, at de havde spist hjorte- eller wapitikød.
”Titusinder af mennesker spiser sandsynligvis forurenet vildtkød, enten fordi de ikke tror, de er i fare, eller fordi de ikke er klar over truslen. Jægere, der deler deres vildt med andre familier, er en udbredt praksis. Centers for Disease Control and Prevention råder folk, der har mistanke om, at de har skudt et dyr inficeret med CWD, til ikke at spise det, og staten råder alle jægere, der tager dyr fra inficerede regioner, til at få dem testet. Mange gør dog ikke dette”, siger Michael Osterholm.
Flytning af kød rundt i landet giver også anledning til bekymring for miljøforurening. CWD er ikke forårsaget af bakterier eller en virus, men af ”prioner”, hvilket vil sige unormale overførbare patogene stoffer, der er svære at ødelægge. Prioner har vist en evne til at forblive aktiveret i jorden i mange år og inficere dyr, der kommer i kontakt med forurenede områder, hvor de er blevet udstødt via vandladning, afføring, spyt og nedbrydning, når et dyr dør.
Slagteaffald på lossepladser
Analyser fra US Geological Survey har vist, at talrige kadavere af jagtdræbte dyr, hvoraf mange sandsynligvis er forurenet med CWD, transporteres over statsgrænser, hvilket fremskynder omfanget af prion-spredning.
I stater, hvor mange tusinde hjorte- og elgkadavere bortskaffes, nogle på lossepladser, er der blandt epidemiologer og lokale sundhedsmyndigheder bekymring for, at der kan skabes giftige affaldspladser for prioner.
Hvert år har den amerikanske jæger, Lloyd Dorsey jaget wapiti og whitetailhjorte for at få kød på bordet, men nu er han bekymret for sikkerheden ved at spise hjortevildtkød.
”Da CWD nu findes hos wapiti og hjorte i hele Greater Yellowstone, er sygdommen i alle jægeres tanker”, siger Lloyd Dorsey. Han har tilbragt årtier som professionel miljøforkæmper for Sierra Club, der har base i Jackson Hole i Wyoming, og han har presset staten og de føderale regeringer til at lukke foderpladser for hjorte, for på steder, hvor mange hjorte samles for at æde, kan sygdommen let spredes fra det ene dyr til det andet.
Bortset fra de alvorlige bekymringer om, at CWD når ud til mennesker, beskriver forskerne det som en eksistentiel trussel mod vilde hjortevildtbestande, som en centrale i amerikanske jagttraditioner. Ingen steder er der mere på spil end i regionen omkring landets mest berømte naturreservat, Yellowstone.
En ny undersøgelse, der sporede 1.000 voksne whitetailhjorte og kalve i det sydvestlige Wisconsin, afspejler, hvad forskning andre steder antyder: Over tid dør inficerede dyr i en hastighed, der overgår den naturlige reproduktion, hvilket betyder, at nogle populationer kan forsvinde. Ingen dyr har vist immunitet over for CWD.
Hvis nedgang i bestande bliver nødvendig for at reducere sygdomsforekomsten, kan det få ødelæggende konsekvenser for mennesker, der er afhængige af disse dyr, og som har forbindelse til dem.
Wyoming vil ikke lukke foderplads
Undersøgelser viser, at sunde vilde rovdyr i et landskab kan hjælpe med at luge ud i syge CWD-bærende elge og hjorte, men stater i de nordlige Rocky Mountains har vedtaget politikker, der sigter imod at reducere ulve, bjørne og pumaer drastisk.
Andre politikker er fortsat i modstrid med videnskabelig rådgivning. Wyoming har tiltrukket sig national kritik for at nægte at lukke næsten to dusin foderpladser, hvor titundevis af wapitier, elge og hjorte samles hver vinter for at æde.
En af de største foderpladser drives af den føderale regering: National Elk Refuge, hvor mere end 8.000 wapitier klynger sig sammen, og CWD allerede er blevet opdaget.
Tom Roffe, tidligere chef for US Fish and Wildlife Service, der administrerer refugiet, og Bruce Smith, en tidligere seniorbiolog, har sagt ”at Wyoming har skabt modne betingelser for et udbrud af sygdommen med konsekvenser, der vil påvirke regionen negativt”.
”Dette har været en langsomt voksende epidemi med en vækstkurve, der udspiller sig på årtiers skala, men nu ser vi forværrede konsekvenser, og de kan være alvorlige. Desværre var det, der sker med denne sygdom, forudsigeligt, og vi lever med konsekvenserne af nogle beslutninger, der var forankret i fornægtelse”, siger Tom Roffe.
Roffe og andre eksperter siger, at det bedste forsvar er at have sunde landskaber, hvor unaturlig fodring af vilde dyr anses som unødvendig, og hvor rovdyr ikke elimineres, men får lov til at udføre deres rolle med at eliminere syge dyr.
”Som Yellowstone har været i generationer, er det mest fantastiske og bedste sted at få bevarelse af dyrelivet rigtigt. Det ville være ærgerligt, hvis vi fortsatte med at gøre noget så tåbeligt som at koncentrere tusindvis af wapitier, hjorte og elge, fordi det gør dem sårbare over for at fange og sprede denne katastrofale sygdom, når vi ikke behøver fodring, siger Tom Roffe.
