Iraneren Rashid Jamsheed skød kun de bedste trofæer og stort set alle hans trofæer var i verdensrekordklasse, beretter han i ”Memoires of a Sheep Hunter” (Safari Press).
Af Henning Kørvel Fotos: “Memoires of a Sheep Hunter” (Safari Press)
Iraneren Rashid Jamsheed ønskede at blive verdens fineste jæger af bjergvildt og skød kun de bedste trofæer. Han rejste således til Centralasien tre gange for at jage Marco polo argali, og tilbragte samlet 90 dage i Pamir Mountains, før han fik en stor vædder. Ud af hans 140 trofæer var 138 i verdensrekordklasse, beretter han i ”Memoires of a Sheep Hunter” (Safari Press).
Han var født i en rig familie i det gamle Persien (Iran), og interessen for jagt fik han fra sin far og dennes familie.
Kun to et halvt år gammel blev kimen til hans passion for geder (og vildfår) lagt, da han på familiens gårdsplads betragtede to tamme gedebukke slås, og således fattede kærlighed til dem, deres adfærd og navnlig deres horn.
Da han var fire år gammel, så han den første Ovis arkal – urial sheep – som var blevet skudt i Binaloud Mountain Range i det nordøstlige Iran, hvor han boede sammen med sin familie, og dengang kunne jægere endnu sælge deres udbytte på det lokale marked.
”Da jeg var seks år, begyndte jeg at skyde med .22 Winchester, og da jeg blev syv år, skød jeg med min fars haglbøsse. I en alder af ni år begyndte jeg at jage ”big game”, og det tog mig et år at nedlægge min første goitered gazelle”.
”Jeg begyndte at jage urial sheep, da jeg var 10 år og skød min første vædder efter to år. Fra den spæde start ønskede jeg at nedlægge det ældste dyr med det største trofæ, og jeg satte vildgeder og vildfår foran alt andet trofæbærende vildt”, fastslår Rashid Jamsheed i ”Memoires of a Sheep Hunter”.
Rashid Jamsheed poserer her med sin Iranian Ibex, der er en verdensrekord. Gennem en lang årrække var hans ibex den anden, der var skudt. (”Memoires of a Sheep Hunter”, Safari Press.
Skød over åbne sigtemidler
”Jeg husker at have set over 700 greater bustard (stortrappe) i Iran, hvortil de kom fra Sibirien, men nu er de helt forsvundet, fordi deres habitater er destrueret. Efter et dusin jagtture til Binaloud Range skød jeg min første Laristan vædder, men det tog mig 15 år at få en urial vædder med horn over 40 inch. Nu – i 1970-erne – har jeg 15 urials i min trofæsamling med horn mellem 41 og 47½ inch, medregnet verdensrekorden med 45 inch. I 1970-erne så vi for alvor resultatet af udlægningen af nationalparker og indførelse af en jagtlov og jagttider”.
”Jeg startede med at jage urials sammen med Mohammed Reza, men jeg fandt snart ud af, at i det ¨åbne terræn kunne vi ikke komme nærmere til dem end cirka 450 yards. Vi kravlede så i det tornfyldte landskab, og på en afstand af 400 yards skød jeg over åbne sigtemidler en vædder med horn på 38½ (højre) og 39½ (venstre) inch. og 12 inch. ved basis.”
“Først da jeg i 1960-erne rejste til USA for første gang, fik jeg en riffel med sigtekikkert”.
Med sin treårige datter, Jaqueline, præsenterer Rashid Jamsheed her en asiatisk maralhjort i rekordklasse. (”Memoires of a Sheep Hunter”, Safari Press).
Interessen for dyrelivet resulterede i, at han studerede biologi og økologi på University of Colorado, og den sidste shahs halvbror, prins Abdorezza Pahlavi (1924-2004) der havde taget initiativ til Irans første jagtlov og oprettelse af vildtreservater, kunne derfor ikke finde nogen bedre til stillingen som direktør for det iranske miljøministerium end Rashid Jamsheed, der således også blev ansvarlig for både landets vildtbestande og nationalparker.
I løbet af få år blev Iran det vildtparadis, som både Abdorreza Pahlavi og Rashid Jamsheed drømte om. Men uheldigvis kom den islamiske revolution i 1979, hvor ayatollah Khomeni og andre præster tog magten i Iran på tværs af deres interesser, og både de og shahfamilien forlod landet.
Rashid Jamsheed troede først, at han ville vende tilbage til sit fødeland, når ”uroen” som han havde en tro på, ville vare en måneds tid, havde lagt sig, idet 80 af hans trofæer stadig befandt sig i Iran sammen med fotos fra en lang årrække og hans jagtoptegnelser.
Men det blev imidlertid et farvel til Iran for evigt, og han og hans kone, Norma, bosatte sig i Virginia i USA. Og han vendte aldrig tilbage til sit fødeland.
Nogen større? Marco polo-vædderen, som Rashid Jamsheed skød, har horn på 67½ inch. Han fik den på sin tredje rejse til Centralasien. (”Memoires of a Sheep Hunter”, Safari Press).
Slog sin egen verdensrekord
Hans fornemme bog, der udkom i 1996, rummer foruden jagt og vildtarter i Iran jagt i Centralasien og USA. Han kompletterede således et grand slam af nordamerikanske vildfår, og i Centralasien skød han Altai argali, Gobi Argali og Marco polo argali. Han rejste til Centralasien tre gange, og brugte sammenlagt 90 dage, før han nedlagde en vædder i rekordklasse.
Herudover skød han de bedste markhor, heraf to bukke med horn på 60 inch, og hans Suleiman markhor var en ny verdensrekord.
Han skød også en ny verdensrekord af Sinai Ibex, og ud af hans 140 bjergjagttrofæer var 138 i absolut verdensklasse med 11 verdensrekorder.
Muflon er ikke verdens mindste vildfår. Denne titel tilfalder Laristan sheep, og Rashid Jamsheed ses her med en rekordvædder af det lille vildfår. (”Memoires of a Sheep Hunter”, Safari Press).
I 1976 udgav han bogen ”Big Game Animals of Iran (persien). Han rejste ofte på jagt i andre lande sammen med prins Abdorreza Pahlavi, men flere rejser gjorde han på egen hånd, eller sammen med sin kone, Norma, der også var trofæjæger.
Rashid Jamsheed ses her med et pragteksemplar af persisk leopard. (”Memoires of a Sheep Hunter”, Safari Press).
Europa blev også besøgt, idet han således har jaget stenbuk i Spanien, og dørene stod åbne for ham i også Israel, der ellers har jagtforbud, men landets miljøministerium gav ham i 1978 tilladelse til at skyde to Sinai ibex, og med sin .270 Weatherby nedlagde han to bukke, hvoraf den ene havde titel af verdensrekord i kort tid, indtil han havde nedlagt Sinai ibex nummer to, der var endnu større og blev ny verdensrekord.
”Den var en fantastisk buk. Fra det første øjeblik, jeg så den, var jeg ikke i tvivl om, at den var en ny verdensrekord. Selv om der var brækket et par tommer af det højre horn, så målte det alligevel 52 inch, og det venstre 54 inch. Omkredsen ved basis for begge horn var 8½ inch”.
”Efter at have taget fotos og båret den til bilen, gik vi op til den første ibex, som jeg havde nedlagt, og da målebåndet blev sat på hornene, blev jeg overrasket over at konstatere, at den med horn på 47½ inch. og 9½ inch ved basis havde været verdensrekord i mindre end 45 minutter, før jeg skød bukken med horn på 52 og 54 inch. Det var en fantastisk dag, som aldrig nogen sinde vil blive gentaget”.
Et kig ind i er af Rashid Ramsheeds trofærum i Iran, hvor han efterlod 80 toptrofæer, da han rejste til USA for aldrig nogen sinde at vende tilbage til Iran. (”Memiores of a Sheep Hunter”, Safari Press).
Rashid Jamsheed:
Memoires of a Sheep Hunter. 334 pp. Safari Press, 1996.
Fås antikvarisk i USA.
