Bestanden af brun bjørn er i vækst, men et stigende antal angreb på mennesker kan i yderste konsekvens underminere bevaringsindsatsen for de store kødædere
Bjørneangreb truer bevaringsindsats
Der findes over 200.000 brune bjørne på verdensplan med over 100.000 i Rusland og cirka 60.000 i Nordamerika. Brunbjørne er kendt for at justere deres adfærd efter menneskelige aktiviteter i deres leveområder. Alligevel opstår der hvert år konflikter imellem bjørne og mennesker, og en undersøgelse fastslår, at konflikter ofte opstår, når mennesker under deres færden i bjørneområder kommer i berøring med hunbjørne med unge/unger. Konflikterne opstår navnlig i områder, hvor bjørne er genintroduceret, og forebyggelsespraksis er gået tabt, fordi folk ikke længere er vant til at leve side om side med den store kødæder.
Tekst: Henning Kørvel
Den stigende tendens til store kødæderes angreb på mennesker rejser ikke kun generelle sikkerhedsproblemer i forhold til bjørne (Ursus arctors), men kan i yderste konsekvens underminere bevaringsindsatsen for de store kødædere.
Selv om angreb fra brune bjørne er stigende, og selv om flere undersøgelser har behandlet problemet på lokalt plan, mangler der ifølge Conservation Frontline information om bjørneangreb på verdensplan.
I årene fra 200 til 2015 blev det område af verden (Nordamerika, Europa, Rusland (Europa-Asien) og det øvrige Asien), hvor der findes brune bjørne, undersøgt for bjørneangreb.
Undersøgelsen viser, at da angrebene fandt sted, skete halvdelen af tilfældene under menneskers udfoldelse af fritidsaktiviteter, og i de fleste tilfælde, blev angrebene udført af hunbjørne med unge/unger.
Store kødæderes angreb på mennesker er den mest dramatiske form for konflikter imellem mennesker og dyreliv. Selv om angreb af brune bjørne er relativ sjældne, er de stigende i mange af de områder, hvor arten er udbredt.
Hændelserne rejser ikke kun bekymringer for menneskers sikkerhed, men underminerer principielt også bevaringsindsatser for de store kødædere og genoprettelse af bestande af brune bjørne rundt om i det store udbredelsesområde.
Bjørneangreb udløser gerne betydelig medieopmærksomhed, hvilket imidlertid kan få folk til at overvurdere risikoen for angreb og i sidste ende forårsage negative offentlige reaktioner og modstand imod bevaringsforanstaltninger.
Bestanden vokser globalt
Medierne bruger ofte grafiske virkemidler (diagrammer og tabeller) til beskrivelse af angreb, men de hjælper ikke med at informere korrekt om, hvordan folk undgår at støde på store kødædere, og hvordan man hvordan skal opføre sig i tilfælde af et møde med en brunbjørn.
Strenge beskyttelsesforanstaltninger og genindførelse har gjort det muligt for bestanden af Ursus arctos at komme sig og ekspandere i adskillige områder i Nordamerika og Europa. På verdensplan anslås brune bjørne at overstige 200.000, hvoraf de fleste findes i Rusland (over 100.000), mens Nordamerika og Europa er hjemsted for henholdsvis minimum 58.000 og 15.400.
Selv om antallet af brune bjørne vokser på globalt plan, er flere små populationer stadig truet, og i de fleste tilfælde fører deres udbredelse tæt på stærkt urbaniserede områder til øgede negative interaktioner med mennesker.
Uagtet at brune bjørne er kendt for at justere deres adfærd for at undgå mennesker, er dette ikke altid muligt. Brunbjørne er nemlig kendt for at være involveret i forskellige typer konflikter med mennesker, som typisk omfatter materielle skader, og mere sjældent direkte angreb på mennesker. Disse konflikter kan være endnu mere alvorlige i områder med nylig ekspansion og genindførelse, hvor bjørne tidligere var udryddet. Her er traditionel forebyggelsespraksis gået tabt, og folk er ikke længere vant til at dele landskabet med denne store kødøder.
Samtidig vokser den menneskelige befolkning over hele verden, hvilket fører til udvidelse af byområder med naturlige levesteder for bjørne. Derudover er folk, der bor i byer, i stigende grad engageret i rekreative udendørs aktiviteter i naturparker i udviklede lande, og at eje et hus i naturparker uden for byer er blevet en almindelig tendens.
En sådan intensiveret brug af vildmarksområder af mennesker, der ikke er vant til at leve sammen med dyrelivet, øger imidlertid sandsynligheden for potentielt farlige møder med store kødædere, hvilket opfordrer dyrelivsforvaltere og miljøforkæmpere til at tage initiativ til foranstaltninger til minimering af risikoen for farlige møder.
Blandt alle store land- og vandrovdyr er angreb fra brune bjørne de mest mediedækkede. Dette tyder på, at selv om angreb fra brune bjørne er mindre hyppige end angreb fra andre rovdyr, i det mindste blandt nordamerikanske store kødædende dyr, har denne art magt til at tiltrække forstærket opmærksomhed fra massemedier, hvilket har potentiale til at påvirke offentlighedens holdning negativt.
Med det primære formål at kunne forbedre viden om denne type konflikter, er bjørneangreb i Nordamerika og Skandinavien undersøgt i årene imellem 2000 og 2015. Undersøgelsen skal desuden give nyttige oplysninger, der kan hjælpe med at reducere forekomsten af negative møder imellem mennesker og brune bjørne.
Undersøgelsen blotlægger, at der har fundet et større antal angreb sted i de lande/jurisdiktioner, hvor både bjørne og mennesketætheden er høje med deraf følgende større sandsynlighed for møde mellem brun bjørn og menneske, og færre angreb fandt sted i lande, hvor bjørne jages, og potentielle dristige individer skydes bort.
75 dødsfald på grund af bjørne
Fra 2000-2015 skete der 664 angreb i de tre vigtigste blokke med brune bjørne: Nordamerika (183), Europa (291) og Rusland, Iran og Tyrkiet (190).
Herudover registreredes yderligere 61 angreb med 4 i Albanien, 11 i Bosnien-Hercegovina, 9 i Makedonien, 2 i Nepal og 35 i Japan, som dog ikke blev med i analyserne på grund af manglende tilstrækkelige oplysninger.
Tallene giver en angrebsrate på 39,6 pr. år på globalt plan, og i Nordamerika 11,4 angreb pr. år, og 18,2 i Europa.
De fleste angreb – 85,7% – resulterede i menneskelig skade, og 14,3% endte med personers død. Specifikt fandt 19 dødsfald sted i Europa, 24 i Nordamerika 52 i Rusland.
I Europa fandt de fleste angreb sted i Rumænien (131), efterfulgt af Slovakiet (54), Sverige (28) og Finland (17). I Nordamerika skete de fleste angreb i Alaska (51), British Columbia (42), Wyoming (29), Montana (25) og Alberta (18). I Rusland forekom der 111 angreb, 25 i Iran og 54 i Tyrkiet. Hen over årene er angrebene øget på verdensplan.
Angrebne personer var for det meste voksne (99%), og der var overvejende tale om mænd (88%). I 63% af tilfældene var personerne alene, da angrebene skete. Da angrebene fandt sted, var personerne på vandring (88), plukkede bær, svampe eller ledte efter kastestænger (64), var på camping (31), fiskede (18), og jogging (17).
For de andre aktiviteter arbejdede 158 ude i naturen i enten landbrug, eller de tog sig af husdyr. I 104 tilfælde udførte de angrebne personer vildtplejeforanstaltninger, og 22% (123) var på jagt. Angreb, der skete under jagt på brune bjørne (27), koncentrerede sig til nogle få lande: Sverige, Finland, Alaska og Rusland.
Det mest udbredte scenario for et brunbjørneangreb var mødet med en hunbjørn med unge/unger (47%) eller 137.
Det viser sig endvidere, at angrebene topper i områder med stor bjørnetæthed og en stor befolkningstæthed.
Antallet af bjørneangreb har været stigende i de sidste årtier, hvilket sandsynligvis er resultatet af øget vækst både blandt brune bjørne og befolkningstilvækst, der har ført til øget overlapning af levesteder. Dertil udfolder et stigende antal mennesker rekreative aktiviteter i bjørneområder, hvilket øger sandsynligheden for møder mellem bjørne og mennesker.
Sæson- og døgnrytmemønstre var ens på kontinenterne, men Europa havde dog flere angreb om vinteren end Nordamerika og Østen, hvilket kan skyldes, at bjørnes dvaletilstand er kortere i Europa.
Hold hunde i snor i bjørneområder
De fleste mennesker udførte friluftsaktiviteter, da de blev angrebet, hvilket tyder på, at angreb hovedsagelig forekommer, når folk besøger bjørneområder under udfoldelse af rekreative aktiviteter, hvilket især gælder for Nordamerika, hvorimod kun få angreb fandt sted på folk, der arbejdede i bjørneområder med fx træfældning.
Det faktum, at det mest udbredte scenario i både Nordamerika og Europa var et møde mellem en hunbjørn med unge/unger antyder, at disse er mere til bøjelige til at reagere agressivt på møder med mennesker og derfor kræver yderligere opmærksomhed, ligesom der synes at være behov for informationskampagner.
Desuden er hunbjørne med unger og halvvoksne ditto mere tilbøjelige til at anvende områder tæt på menneskelige aktiviteter for at undgå hanbjørne og andre rovdyr, hvor de for eksempel søger efter menneskelige madrester.
For at undgå møder mellem hunbjørne med unger og mennesker kan man overveje restriktioner i menneskelig adgang til områderne i den tid af året, hvor møder mellem bjørne og mennesker er mest sandsynlige. Desuden mener forskerne, at det er påkrævet at indskærpe, at folk med hunde altid færdes med dem i snor i bjørneområder.
I Alaska har hunde vist sig at kunne hjælpe med at afslutte angreb i næsten halvdelen af tilfældene, i andre tilfælde både under udfoldelse af fritidsaktiviteter og jagt er det kendt, at hunde har indledt angreb. Derfor kan det at holde hunde i snor, når de medvirker i fritidsaktiviteter reducere sådanne hændelser, om end de samtidig kan stoppe angreb, når de sker.
Korrekt affaldshåndtering og sikring af skraldespande med lås, eller skraldespande hensættes i et aflåst indelukke i både bebyggede områder og naturområder i bjørneområder hjælper også med til at forhindre bjørne i at nærme sig mennesker og dermed give anledning til konflikter.
Fakta om brun bjørn
Brune bjørne vejer afhængig af arten og alderen imellem 100 og 800 kg. Kropslængden er 150-280 cm, og over skulderen måler brune bjørne 90-150 cm.
Brune bjørne kan blive op til 47 år gamle, og den største europæiske brunbjørn med 68,30 CIC-point blev i 1984 nedlagt af den tidligere rumænske diktator, Nicolae Ceaucescu (23. januar 1918 – 25. december 1989).
Brun bjørn findes i 10 geografiske varianter: Europæisk-sibirisk brun bjørn, østeuropæisk brun bjørn, Caucasian brunbjørn, Syrian brun bjørn, Kasmir og Tienshan brun bjørn, Kamchatka brun bjørn, Ussuri brun bjørn, Tibet brun bjørn, Alaska og Kodiak brun bjørn og grizzly bjørn. Mens sidstnævnte er stabil i USA, er grizzly til gengæld truet i Mexico.
