Et borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven har på under to døgn allerede indsamlet 80% af de stemmer, der skal til for at føre lovforslaget frem i
Borgerforslag mod Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven
På Borgerforslag.dk kan man læse om et forslag rejst mod den danske svineproduktion, som efter efter TV2 udsendelse er havnet i en ganske voldsom modvind. Baggrunden for forslaget kan læses på HJEMMESIDEN eller læses herunder.
Forslaget lægger op til, at der senest i 2030 indføres bindende krav om forbud mod ekstrem avl, forbud mod fiksering af søer, reelt forbud mod halekupering samt krav om øget plads og rodemateriale. Danmark har mulighed for at fastsætte strengere nationale regler end EU’s minimumskrav og bør tage ansvar for at bringe årtiers systemfejl til ophør. Der skal rejses 50.000 underskrifter for at få forslaget fremlagt i Folketinget. På under to dage er der indsamlet næsten 40.000 …
Kort fortalt om vilkår for borgerslag
Mindst 50.000 gyldige underskrifter
-
Forslaget skal opnå minimum 50.000 underskrifter
-
Underskrifterne skal afgives med MitID
-
Fristen er 180 dage (6 måneder) fra oprettelsen
Kun stemmeberettigede borgere i Danmark tæller med.
Hvad fører et borgerforslag til
Når et borgerforslag opnår 50.000 gyldige underskrifter, bliver det fremsat som et beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslag – baggrund for forslag
I årtier har millioner af grise i Danmark levet og døet under forhold, der strider mod både almindelig dyreetik og dyrevelfærdslovens formål. Den industrielle svineproduktion er i dag præget af ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssige indgreb og alvorlig mangel på plads og beskæftigelse. Dette forslag har til formål at pålægge Folketinget at ændre dyrevelfærdsloven og tilhørende bekendtgørelser, så grundlæggende svigt af grisene bringes til ophør.
Stop for ekstrem avl
Avlsarbejdet i svineproduktionen har i alt for lang tid haft ensidigt fokus på høj produktivitet, hurtig tilvækst og store kuld. Det sker på bekostning af dyrenes sundhed og trivsel og medfører høj dødelighed blandt pattegrise samt betydelig belastning af søerne.
Der foreslås indført et lovkrav om, at avlsmål og avlsstrategier i både avlsselskaber og besætninger skal sikre, at en so ikke får flere pattegrise, end hun fysisk er i stand til at passe. Antallet af grise i et kuld skal derfor svare til antallet af funktionelle patter hos soen.
Stop for fiksering af søer
Når søer fikseres i farestalden, fratages de muligheden for at bevæge sig frit og udleve deres naturlige adfærd omkring faring og diegivning. Fiksering medfører både fysisk og psykisk belastning og er uforenelig med grundlæggende dyrevelfærd.
Der foreslås indført et totalforbud mod fiksering af søer i perioden omkring faring og diegivning. I stedet skal der anvendes farestier, hvor soen kan bevæge sig frit, samtidig med at pattegrisenes sikkerhed sikres gennem indretning og management frem for fastspænding.
Stop for lemlæstelse af grisene
Halekupering er et kirurgisk indgreb, som ifølge EU-regler kun må anvendes undtagelsesvist. I praksis får langt størstedelen af danske grise rutinemæssigt klippet halen for at forebygge halebid, der opstår som følge af stress, pladsmangel og manglende beskæftigelse.
Der foreslås indført et reelt og fuldt forbud mod rutinemæssig halekupering samt krav om, at staldforholdene indrettes på en måde, der forebygger stress og dermed halebid uden brug af lemlæstelse.
Mere plads og rodemateriale
Grise i den intensive produktion lever i dag med begrænset plads og uden tilstrækkelig adgang til halm eller andet rodemateriale. Det forhindrer dem i at etablere naturlige funktionsområder og udleve deres medfødte behov for at rode og undersøge omgivelserne.
Der foreslås indført krav om markant øget plads pr. dyr samt adgang til passende rodemateriale, så grisene får mulighed for bevægelse, beskæftigelse og naturlig adfærd.
Systemiske problemer dokumenteret igen
Danmark er blandt verdens største producenter og eksportører af svin målt pr. indbygger. Konsekvenserne af denne produktion bæres i høj grad af dyrene. Senest har TV2’s dokumentar *Hvem passer på grisene?* igen dokumenteret alvorlige og udbredte problemer i svineproduktionen, herunder syge og tilskadekomne dyr, der ikke tilses, og forhold som ifølge eksperter er i strid med gældende lovgivning.
Hvert år fødes, lever og dør omkring 40 millioner grise under forhold, som store dele af befolkningen ikke tåler at se. Dødeligheden blandt pattegrise er høj, søer fastspændes i lange perioder, og nyfødte grise får rutinemæssigt klippet halen som følge af produktionssystemets indretning.
Behov for klare lovkrav og bindende frister
Måden, grise holdes på i den industrielle produktion, harmonerer ikke med dyrevelfærdslovens formål om at beskytte dyr mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Derfor er der behov for at indskrive klare forbud og minimumskrav direkte i loven.
Forslaget lægger op til, at der senest i 2030 indføres bindende krav om forbud mod ekstrem avl, forbud mod fiksering af søer, reelt forbud mod halekupering samt krav om øget plads og rodemateriale. Danmark har mulighed for at fastsætte strengere nationale regler end EU’s minimumskrav og bør tage ansvar for at bringe årtiers systemfejl til ophør.
Kort resumé af TV2-udsendelse om dansk svineeksport
En udsendelse på TV 2 sætter fokus på Danmarks omfattende eksport af svin og svinekød og de konsekvenser, produktionen har for dyrevelfærden.
Programmet dokumenterer, hvordan Danmark er blandt verdens største eksportører målt pr. indbygger, og hvordan en stor del af produktionen er baseret på intensiv drift.
Gennem optagelser fra svinebesætninger og udtalelser fra eksperter og dyrevelfærdsfaglige kilder peger udsendelsen på systemiske problemer, herunder høj dødelighed blandt pattegrise, fiksering af søer og manglende plads og beskæftigelse.
Udsendelsen rejser samtidig spørgsmål om, hvorvidt den nuværende praksis lever op til dyrevelfærdslovens intentioner, og om politisk regulering har fulgt med udviklingen i industrien.
Danmark er det land i verden med suverænt flest grise i forhold til sit befolkningstal. Der fødes årligt 40 millioner grise herhjemme, men omtrent hver fjerde af de nyfødte pattegrise – omtrent 10 millioner – dør i løbet af de første par dage. Det sker som resultat af et erhverv, der gennem målrettet avl for størst mulige kuld presser grisene langt mere, end de biologisk er skabt til.
Og hvis det står til danskerne, skal grisene i landbruget have det bedre. 58 procent af danskere erklærer sig enige i, at ”grise i konventionelt landbrug i Danmark skal have markant bedre forhold, end de har i dag”. Det viser en befolkningsundersøgelseforetaget af analyseinstituttet AIM Create for Dyrenes Beskyttelse. Kun tolv procent svarer, at de er overvejende eller helt uenige i udsagnet. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.
– Det er fantastisk at se, at der er en relativ stor folkelig opbakning til kampen for bedre dyrevelfærd i landbruget, for der er virkelig brug for et opgør med måden, vi behandler grisene. Nu mangler vi bare, at politikerne også tager det med sig og giver grisene langt bedre forhold, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Tre personer fra “Landbrugstoppen” er i følge Dyrenens beskyttelse meldt til politiet
Efter de afslørede ulovligheder hos toppen af den danske svineproduktion i TV2s dokumentar, har Dyrenes Beskyttelse politianmeldt tre svinebønder.
Det er organisationens vurdering, at optagelserne dokumenterer mange klare overtrædelser af dyrevelfærdsloven.



