Skal fremtidens bukkejagt styres via arealkrav? Eller kan andre modeller anvendes? Kendt jagtforfatter fremlægger forslag for Vildtforvaltningsrådet
DELTAG I SPØRGEUNDERSØGELSE NEDERST I DETTE OPSLAG
Af Redaktionen: Foto: Henning Kørvel
Danmarks Jægerforbund advarer om råvildt, der mistrives, da der skydes for mange bukke og Vildtforvaltningsrådet varsler ny forvaltningsmodel for råvildtet.
LÆS OGSÅ: JÆGERFORBUNDET: RÅVILDTET MISTRIVES MANGE STEDER
I lyset af de sidste års meget hektiske debat om det store hjortevildt, virker det uundgåelig, at jægerne undgår en ny hektisk debat, nemlig debatten om fremtidens bukkejagt.
Udfaldet af Vildtforvaltningsrådets arbejde med det store hjortevildt er kendt af de fleste.
Det blev efter mange sværdslag et forslag om at indføre arealkrav i tilknytning til jagt på kronhjort. Et forslag som nuværende miljøminister – modsat tidligere Venstreminister på samme område – har taget til efterretning.
Læs også: GULDBUKKE SOM ALDRIG FØR
Derfor er det nærliggende, at samme redskab vil blive anvendt i relation til forvaltning af råvildt.
Men måske er det denne gang muligt at få andre modeller i spil inden Vildtforvaltningsrådet og tilhørende hjorteudvalg stirrer sig blind på en enkelt løsningsmodel.
Måske er der elementer i den plan, som vildtbiolog Egon Bennetsen fremlagde omkring forvaltning af kronvildt, der kan anvendes i en ny forvaltningsmodel for råvildtet.
Sat lidt på spidsen er hans filosofi enkel:
Skyd hårdt i bunden af alderspyramiden og skånsomt i toppen.
Værktøjerne til den afskydning er der flere af – herunder spossefredning af store hjorte og sprosse-skydning af yngre. Dertil kommer vigtige redskaber som den “rette” jagttid. Navnlig i relation til brunsten, hvor de ældre hjorte er nemmere at jage end de er efter denne periode.
I følge den danske biolog vil man aldrig indfri målet om 5% voksne hjorte, hvis man sætter sin lid til et arealkrav.
Jagttid placeret i brunstperioden er hjortejagtens akilleshæl og hvis jagttiden på de store hjorte er “forkert” hjælper arealkravet i følge den danske biolog alligevel ikke.
Inspireret af denne tankegang og med udgangspunkt i den oprindelige tanke med forårsjagt på råbukke, har den kendte danske journalist og jagtbogsforfatter Henning Kørvel forfattet et forslag til fremtidens bukkejagt.
Også Kørvel mener, at man bør skyde hårdt og “rigtigt” i bunden af alderspyramiden og mere skånsomt i toppen, hvor man har de voksne bukke med anlæg, som man ønsker at føre videre til næste generation af råvildt.
Dermed argumenterer den danske forfatter for, at man atter vender blikket mod det oprindelige udgangspunkt for forårsjagt, som er at holde minde heldigt anlagte bukke ude af avlen.
I et brev til formanden for Vildforvaltningsrådets formand Jan Eriksen skriver Kørvel:
Fordi jægernes og jægerforbundets håndtering af afskydningen af kronhjorte (og dåhjorte) har manglet kvalificeret input, og et flertal i VFR er enige om indførelse af arealkrav, og det må forudses, at arealkrav muligvis også vil blive taget i anvendelse i råvildtforvaltningen, fordi der skydes for mange bukke og for få råer og lam, vil jeg anmode dig om at overveje denne forvaltningsmodel:
- Fra 16. maj til 15. juni skydes kun svage bukke med underudviklede opsatser og kropsmæssigt svage bukke, samt returbukke.
- Fra 15. august til 15. september, når råerne er afbrunstet, er de stærke bukke jagtbare, ligesom svage bukke må nedlægges.
- Fra 1. oktober til 31. januar må kun råer og lam nedlægges, men ikke voksne bukke. Det er en skamplet på dansk råvildtforvaltning, at bukke jages i Danmark i seks måneder!
Denne model vil kunne reducere afskydningen af bukke. Reduktionen vil mindst andrage de cirka 9.000 voksne bukke, som plejer at blive nedlagt i efteråret.
Når de vil mangle i afskydningstallet, sammenholdt med den reduktion, som selekteringen vil give, opnår vi med denne model at mindske bukkeafskydningen, og væsentligt er det, at de stærke bukke som det er vigtigt, sætter deres præg på kommende generationer, med denne model får mulighed for det, fordi de ikke længere afskydes, før råernes brunst.
Balancen mellem afskydning og bukke og råer forudsætter dog, at jægerne indser, at der skal nedlægges mindst en rå og et lam for hver buk, som nedlægges.
Den foreslåede nye jagttid vil kunne afprøves under et fireårigt forsøg, og det efter tre år evalueres, om den er brugbar.
Formanden for Vildtforvaltningsrådet har kvitteret for modtagelsen af Henning Kørvels og skriver i en mail til den danske forfatter.
Tak for din mail.
Arbejdet med hjorteforvaltningen fortsætter nu med nyt kommissorium for de regionale grupper og dermed også for Den Nationale Hjortevildtgruppe.
På det førstkommende møde i Vildtforvaltningsrådet på torsdag skal vi drøfte rammerne for arbejdet med rådyr.
Jeg vil herefter fremsende dine forslag til formanden Svend Bichel.
Venlig hilsen
Jan Eriksen.
HVAD MENER DU?
DELTAG I SPØRGEUNDERSØGELSE
Opret din egen spørgeundersøgelse til brugerfeedback
