Sammen spanske venner lejede Henning Kørvel jagtretten og herunder retten til at nedlægge i alt tre råbukke på et revir imellem Madrid og Zaragoza. Følg her beretningen om bukkejagt på spansk
Bukkejagt på spansk
I 2017 lejede Henning Kørvel og hans spanske jagtvenner et revir til bukkejagt i Cetina i provinsen Aragón imellem Madrid og Zaragoza. Trekløveret havde sat en lille uges tid først i april af til den første test af reviret, og i løbet af tre dage fik de hver især nedlagt en råbuk, som overalt i Spanien er på licens
Tekst og foto: Henning Kørvel
Med solen i ryggen sætter jeg mig klokken cirka 18.00 til rette på bjergryggen med vue ud over en stubmark i en dal, omkranset af bjergformationer med buske af forskellig art og ege- og fyrretræer som vegetation. Temperaturen er stadig behagelig – over 20 grader.
Rafael, min mangeårige spanske jagtven, mente, at stedet var perfekt til anstandsjagt efter ”den store seksender”, som han havde spottet her ved sit første besøg på reviret.
Da jeg har rigget skydestokken til og sat en patron i .270-eren, forlader han scenen for at køre til en anden location i reviret, hvor han har spottet en anden god buk.
Han kan dog kun opholde sig der i cirka en times tid, før han vil køre til jernbanestationen cirka 40 kilometer borte for at hente sin søn, Rafael Junior, der rejser med højhastighedstoget, AVE, hertil fra Cordóba via Madrid.
På den blå himmel skuer jeg med jævne mellemrum trækkende ringduer. To par rødbenede agerhøns går også ind på nethinden, og klokken 20.20 kommer en rå med sit et år gamle bukkelam, nu gaffelbuk, på banen for at æde af det grønne græs, som pibler frem mellem de gule strå i stubmarken.
Henning Kørvel med den 27 centimeter høje seksender. Han tippede den til cirka 114 CIC-point, men den tabte mere i vægt end antaget, og scorede derfor ”kun” 95,58 CIC-point – 9,48 point fra bronzemedalje.
Begge dyr er endnu iført den gråbrune vinterdragt, og som alt andet konventionelt råvildt i Spanien er dyrene store af krop, fordi fødeudbuddet er stort året rundt, og vintrene milde.
Klokken cirka 20.50 afsluttes måltidet, og i roligt tempo siver mor og søn nu tilbage til vegetationen på bjergsiden på modsatte side af dalen og opsluges snart af træer og buske, der er sprunget ud og således yder optimal dækning.
Buk på anvisning
Cirka ti minutter senere hører jeg – uden først at have hørt bilen komme tilbage – Rafael Junior kalder på mig, og da vi har hilst på hinanden, fortæller han, at den store buk som jeg andetsteds i reviret sad på anstand efter i aftes, stod ude på en stubmark sammen med to råer, da han og faren passerede forbi i bilen for lidt siden, og da det er tænkeligt, at de stadig står der, så må chancen udnyttes, og den ”udliciteres” til ego.
Med Rafael Senior ved rattet sætter vi i bilen snart kurs mod stedet og stopper godt hundrede meter, før vi når frem til stubmarken, hvor han og Junior har spottet bukken og de to råer for at fortsætte til fods.
Da vi lister frem bag en klippeblok i kanten af stubmarken, spotter vi tre mørke skygger cirka hundrede meter ude.
Skydestokken sættes op, og riflen lægges på plads. Rafael Junior hvisker nu, at bukken står til højre, og da trådkorset låser sig fast på bladområdet, slipper jeg klokken 21.07 kuglen, og ser bukken blive fejet omkuld som ramt af lynet.
To råer og en ung buk i bast esser i en mark med vinterhvede. Vinterhveden i Spanien er i april så høj som her, og råvildt elsker at fouragere på de frodige marker.
Rafael Senior og Junior ønsker straks tillykke, og da vi kort efter står ved den forendte buk, bekræftes forhåndsindtrykket af, at opsatsen er ekstra høj: 27 centimeter – med lille udlæg, men til gengæld har lange for-, top- og bagsprosser, og bronzemedaljen er måske hjemme.
Dato: 7. april 2017. Sted: Et revir nær Cetina i provinsen Aragón mellem Madrid og Zaragoza i det nordøstlige Spanien.
Her har mine spanske jagtvenner og jeg lejet vores egen bukkejagt på et 1.500 hektar stort revir, bestående af dyrket landbrugsareal, mikset med spredte bjergformationer, der for fleres vedkommende dækkes af træer og buske eller blot en af delene.
Jeg var ankommet til Cetina to dage forinden, og fik jagtoplevelsen på tredje outhing. Rafael Senior var ankommet hertil dagen før ego – 4. april – for at besigtige og sige god for det lejede hus i Cetina, hvor vi bor under jagtopholdet.
I jagt – uanset kategorien – indgår jo i høj grad det sociale aspekt, og det er derfor ulig bedre at have et fuldt møbleret hus til rådighed end at skulle bo på hotel uden for landsbyen, som vi under vores ophold uvægerligt bliver en del af.
Indbyggerne – overvejende ældre – er nemlig nysgerrige og stiller spørgsmål om jagtforløbet, når vi shopper og besøger den lokale bar for at drikke en kop kaffe.
Rafael Jr. med riflen i skydestokken. Han fik en buk på langt hold.
Flere bukke i bast
På den korte tid, vi havde kendt reviret, var her af mine venner forud for jagten spottet en halv snes gode bukke plus en hel del unge bukke på vej op.
Klart er det dog, at en hel del bukke – jagttidspunktet taget i betragtning – er i bast. Anderledes kan det ikke være, når råbukke jages i første uge af april.
Endnu mere udtalt ville fænomenet dog have været, hvis vi havde valgt at udøve bukkejagt fra starten af sæsonen i Aragón, nemlig 1. marts.
Fra en trofæmæssig vinkel er det helt uforståeligt, at bukkejagten i Aragón går ind 1. marts, når jagten på konventionelle råbukke i resten af Spanien med Morisco-råbukken i Cadiz-området som undtagelse, går ind 1. april og varer indtil 30. september.
Ingen eller i det mindste kun nogle få ældre bukke er nemlig fejet 1. marts, og da det stive spanske licenssystem heller ikke giver mulighed for jagt på bukke fra en ende ad for at reducere antallet i et givent revir med for meget råvildt, så er det så meget desto mere uforståeligt, at bukkejagten går ind på så tidligt et tidspunkt, at det stort set ikke lader sig gøre at skyde bukke med fejede opsatser først på sæsonen.
Rafael Jr. og hans lille gravhund ”Brno” poserer her med den buk, som han skød på langt hold.
Dagen efter, at Diana har set i nåde til mig med jagtheld, er vi nu tre i bilen, da vi kører ud i reviret før solopgang ved 7-tiden.
Rafael Junior sættes efter eget ønske af ved en stor bjergformation, der er ikonisk for området, fordi den ligner Gibraltar-Klippen og har fået tilnavnet ”Little Gibraltar”.
Ved sit første besøg i reviret for godt en uge siden havde Rafael Junior spottet en god buk her, som han også havde fået et foto af.
Vi vidste derfor godt, hvordan bukken tog sig ud, og Rafael Senior og jeg forstod derfor også godt, at han ønskede at udfordre den.
Fra Lille Gibraltar” fortsætter Rafael Senior og jeg til min location: En sivbevokset slugt med et aflangt vandhul, som er det eneste sted i reviret, hvor der står vand, når alle øvrige mindre vandhuller tørrer ud midt på sommeren.
Her spottes ofte vildsvin, der er årsagen til, at jeg skal tilbringe morgenen her, fordi det nu er mine to venners tur til at nedlægge råbuk.
Selv fortsætter Rafael Senior til revirets største bevoksede bjergformation, hvor der er rejst to jagttårne, der er så voluminøse, at de mere end at være jagtrelaterede minder om vagttårne på grænsen mellem Øst- og Vesteuropa under den kolde krig.
Selv om jeg primært skal have fokus på vildsvin af hankøn, så er aftalen herom ikke mere kringlet, end at jeg har carte blanche til at skyde en god buk, hvis jeg skulle få en sådan for.
Jagtheld efter 20 minutter
Jeg går ind til slugten i modvind og sætter mig bag en klippeblok cirka 80 meter fra vandhullet, hvor spor fra vildsvin indikerer, at her jævnligt er aktivitet.
Jeg ser flokke af trækkende ringduer og flere par af rødbenede agerhøns, der må være tæt på æglægning.
Da solen er kommet op over jordskorpen, kommer to stykker råvildt – råer – på banen ved en lille bevokset klippeformation i vinterhveden lige over for, hvor jeg sidder.
De æder af de grønne hvedestrå og ser en gang imellem op for at sikre sig, at de er i sikkerhed. Da jeg ved cirka 9-tiden forlader stedet i roligt tempo, ænser råerne mig ikke, men fortsætter måltidet, mens jeg lister ud til grusvejen, hvor Rafael Senior venter i bilen.
Han fortæller begejstret, at Rafael Junior har skudt den store buk ved Little Gibraltar og viser mig fotos af den på WhatsApp på sin smartphone.
Med sin lille gravhund, Brno, i snor går Rafael Junior ud til rabatten, da han ser, at vi er på vej i bilen på grusvejen, hvor støvet hvirvles op ved selv moderat speed.
Han fremviser stolt hovedet af råbukken, som han har befriet for skindet. Han har også brugt tiden til at forlægge bukken og lagt kødet i plasticposer i rygsækken. Rafael Senior og ego ønsker ham tillykke med bukken, som er superb og utvivlsomt i medaljeklasse.
Han fortæller nu, at han efter at være sat af ved Little Gibraltar, entrede bjergsiden og gik et stykke op af den for at få et bedre udsyn ud over den tilstødende vinterhvedemark, før han begyndte at gå fremefter.
Efter cirka 10 minutters gang spottede han to råer på marken neden for. Han søgte nu et par meter højere op for at se, om andre dyr skulle være i selskab med råerne og så nu bukken en halv snes meter foran råerne.
Fordi der er mange kringelkroge, hvor en buk kan stå forholdsvis uset, er det ved pyrsch vigtigt, at man bruger kikkerten hyppigt.
Afstanden var kun cirka 70 meter, og han skød, så snart riflen var lagt op i skydestokken, og trådkorset hvilede på bukkens bladområde. Umiddelbart efter var han i stand til at se den buk på kloshold, som han havde spottet og taget fotos af en uge forinden.
– Heldet følger altid Rafael på jagt. Han har også heldet på sin side i andre aspekter i livet, fastslår Rafael Senior.
Om eftermiddagen samme dag koger og renser Rafael Junior og ego opsatserne fra hans og min buk, og da de har tørret i solen, viser køkkenvægten en vægt for Rafael Juniors opsats på 580 gram og 540 gram for min opsats.
Estimeret efter ”køkkenbordsformlen” skulle guldmedaljen, alternativt en stor sølvmedalje, være hjemme til Rafaels opsats, mens bronzemedaljen synes at være hjemme til min opsats.
Min udregning tilkendte Rafaels opsats 130 CIC-point og min opsats 114 point, men da volumen ikke indgår i køkkenbordsmodellen, så kan det endelige resultat komme til at se en smule anderledes ud ved den senere officielle opmåling. Vægt og volumen udgør jo som bekendt omkring 70 procent af pointssummen.
Rafael Senior pyrscher.
Cirklen sluttet
Søndag morgen – 9. april – der er sidste udkald i denne her omgang, kører vi allerede ud i reviret klokken 6.45.
Efter at have sat mig af ved det østligste tårn fortsætter Rafael Senior og Junior til det vestlige tårn, hvor en god buk er spottet.
Godt tyve minutter efter at have sat mig til rette på bjergryggen med vue ud over en stor dalsænkning, spotter jeg på stubmarken en rå og kort efter en ung buk, sat op som gaffel.
Med sit saftige nyspirede græs er stubben et sikkert hit hos råvildtet. Atter spotter jeg også trækkende ringduer, enkelte råger, en skovskade, sangfugle, tre par rødbenede agerhøns og på himlen en stor rovfugl.
Klokken 7.55 sønderflænger et skud stilheden. Jeg håber i mit stille sind, at skuddet er tegn på, at Rafael Senior har skudt en god buk og ville helt sikkert have fået information om det på smartphonen, men den har jeg uheldigvis glemt i huset i Cetina.
En time senere, da Rafael Senior og Junior samler mig op, får jeg bekræftet, at han har skudt en god seksender.
Vue ud over en del af vores terræn. Det er uvist, hvad ejeren havde forestillet sig med tårnet. Jagt er det uegnet til, men man føler sig hensat til grænsen mellem til Østblokken under ”Den kolde krig”.
Han fortæller nu, at han og Junior kort efter at have sat sig til rette på højderyggen, spottede bukken i selskab med tre råer og en mindre buk.
Fordi forholdene ikke var optimale til pyrsch, tilbagelagde de et stykke af vejen i bil, og nåede herefter til fods ind på en afstand af cirka 150 meter fra bukken.
Selv betegner han den som repræsentativ, fordi den trofæmæssigt ikke er helt på højde med de to bukke, som Rafael Junior og ego har skudt, men under alle omstændigheder er den afskudsbar og en jævn god seksender med fire-fem år på bagen, som vi alle ville afsjæle uden betænkeligheder.
Tre bukkeopsatser er nu hjemme. Bedre start kunne vi ikke have fået som lejere af bukkejagt-reviret i Cetina.
I skrivende stund – medio april – ser vi frem til at udfordre midaldrende og ældre bukke på reviret i sidste uge af juli igen, når brunsten er i fuld gang, og bukkene har travlt med at sørge for, at der til næste forår sættes en ny generation af Capreolus c. capreolus i verden.
Skalpene fra de tre bukke, som vi nedlagde i april.
Råvildt i Spanien
Spanien har oplevet det samme boom i bestanden af konventionelt råvildt (Capreolus c. capreolus) som flere andre europæiske lande.
Udbredelsen er størst i den nordlige del af landet med videre forgrening til det centrale Spanien, hvorimod konventionelt råvildt stort set ikke findes i Extramadura, Andalusien og de østlige regioner, Valencia, Alicante og Murcia.
Ud af landets areal på 505.970 kvadratkilometer findes råvildt på cirka 165.000 kvadratkilometer. Bestanden estimeres til 500.000-600.000, svarende til tre-fire stykker råvildt i gennemsnit pr. kvadratkilometer.
Spansk råvildt er kropsmæssigt større end for eksempel dansk råvildt. Gennemsnitsvægten for nedlagte bukke er fire-seks kilo højere, hvilket må tilskrives genetiske forhold i kombination med stor fødetilgang året rundt og milde vintre i størstedelen af udbredelsesområdet med undtagelse af de nordlige regioner, hvor vintrene ofte er strenge, og det ikke er ualmindeligt, at råvildt dør på grund af immobilitet.
Et andet aspekt i Castilien og León er ulves prædation, og fordi ulvebestanden er stor i disse regioner, jages ulve i overensstemmelse med EU-forordninger, der ellers freder ulve i EU, her på licens.
Uanset råvildtbestandes tæthed er bukkejagt i Spanien licensstyret, og helt uden skelen til den enkelte bestands størrelse udsteder samtlige spanske regioner licens til én råbuk pr. 250 hektar i stedet for at tildele licenser til det antal bukke, der med rimelighed kan og bør skydes i den enkelte bestand.
Ejerne sælger licenserne til jægere, og fordi der er rift om dem, er prisen høj, fordi ejerne fgerne forlanger 1.200-1.500 euro pr. licens.
Licensen udgøres af en plastic-tag, der skal sættes på bukke efter nedlæggelsen. Hvis jægere undlader dette, og det konstateres ved eventuel myndighedskontrol, så bliver bukkene beslaglagt og jægeren sigtet for overtrædelse af reglerne.
Licenssystemet i Spanien gør stort set bukkejagt i landet uegnet til formidling gennem jagtrejsebureauer.
Udover konventionelt råvildt har Spanien en mindre bestand af underarten, Morisco-råvildt Capreolus c. garganta (Meunier, 1983) primært i Cadiz-området.
Morisco-råvildt er navnlig anderledes i dragtfarven, idet dyrene er gråbrune hele året rundt og har mindre krop og hoved end konventionelt råvildt.
Morisco-råvildt lever afsondret uden mulighed for kontakt med konventionelt råvildt, og fordi det har bevaret sin egenart siden indvandringen efter den sidste istid, godkendte CIC i 2013 Morisco-råvildt som underart.
Den nuværende spanske rekord for konventionel råbuk (Capreolus c. capreolus) er på 214,40 point. Bukken blev nedlagt i 2001 i Burgos i provinsen Castilia y León.
LÆS OGSÅ: MIN SPANSKE BUKKEJAGT
Spansk jagttegn
Spanien har i modsætning til Norden ikke et jagttegn for hele landet. Jagttegn udstedes derimod af den enkelte af de 17 selvstyrende regioner medregnet de Baleariske og Kanariske Øer.
Prisen for et jagttegn til riffeljagt, der er gyldigt i ét år, svinger mellem 35 og 45 euro, og som i for eksempel Tyskland kræves det, at jægeren tegner en ansvarsforsikring.
Rundt om i Spanien findes godkendte licenserede jagttegnsformidlere. En anbefalelsesværdig konsulent, som artiklens forfatter benytter, er Pedro J. Pérez Requena, der formidler jagttegn til spanske og udenlandske jægere til samtlige spanske regioner. Email: perez-requena@hotmail.com.
Ankomst og togrejse
Ved ankomsten til enhver spansk lufthavn går jagtvåben fra flyet automatisk til Guardia Civils kontor, hvor det skal afhentes af jægeren.
Ved udleveringen af våbnet får jægeren udleveret en formular til en våbentilladelse, der bliver gyldig mod betaling af tre euro i en bank.
Blanketten skal afleveres til politiet ved afrejsen, og der udstedes så et afrejsedokument, som skal afleveres ved check-indskranken.
Jægere, der rejser til Madrid Bajaras med SAS/Star Alliance eller andre flyselskaber med undtagelse af det spanske Iberia, bør vide, at disse fly altid benytter Terminal 2, men Guardia Civil har kontor i Terminal 1 i underetagen, hvor man skal henvende sig for at få sit jagtvåben udleveret. I tilfælde af, at kontoret er lukket, henvises man til Guardia Civils kontor i Terminal 4, men da den ligger fire kilometer borte, kan det i nogle tilfælde tage op til et par timer at få sit jagtvåben udleveret.
For jægere, der skal rejse videre med højhastighedstoget, AVE, er det et must at vide, at kun jagtvåben kan medbringes, men ikke ammunition og jagtknive.
Denne regel skyldes terrorangrebet mod et AVE-tog i Madrid i 2001. Al bagage til højhastighedstoget scannes før ombordstigning, og hvis der findes ammunition eller jagtknive i en kuffert, så afsløres det ved scanningen.
For jægere, der rejser videre til jagtstedet med højhastighedstog, er det derfor et must at arrangere, at ammunition enten kan købes på stedet, eller operatøren bemyndiges til at foretage dette forud for jægerens ankomst.