CIC vil ikke opmåle vildgeder, og begrundelsen er ikke faldet i god jord hos dansk jæger og jagtjournalist
CIC: Vildgeder kan ikke opmåles
Efter at Henning Kørvel i april 2022 nedlagde en mega vildged i Irland, skrev han til CIC om at overveje at indføre opmåling af vildgeder. CIC har nu reageret på hans henvendelse, og svaret er, at senior CIC-trofæmålerne på sit seneste møde besluttede ikke at inkludere vildgeder i CICs opmålingssystem. Det får dog ikke Henning Kørvel til at give op, og han mener, at CIC bør revurdere sin beslutning, fordi vildgeder i Storbritannien og Irland har levet der i flere tusinde år og således må betragtes som vilde.
Tekst og foto: Henning Kørvel
”Blue ibex”, er navnet for dem i USA. I Europa bruges mest betegnelsen ”Feral goat” for vildgeder (Capra hircus), som findes flere steder i verden:
Wales, Irland, Skotland og flere af de skotske øer som fx Jura. Vildgeder findes også på Mallorca, i Australien, New Zealand og USA, og de skattes højt af trofæjægere, fordi de ofte har store, smukke horn.
I bl.a. England og Skotland har vildgeder levet i hundreder af år. Oprindelig var de tamme og blev holdt som husdyr for kødets, mælkens, skindets og uldens skyld, men fordi nogle gennem tiderne undslap fangenskab, og andre igen er blevet sluppet fri, er vildgeder principielt tamgeder, der er ”forvildede”.
Hvor meget trofæjægere end skatter vildgeders ofte smukke horn, skattes de desværre ikke af det europæiske jagtråd – CIC – som europæisk vildtart, som på lige fod med andre trofæbærende arter vildt, og kan således ikke opmåles efter CICs regler.
Kun Safari Club International – SCI – har opmålingsregler for vildgeder, men fordi jeg ikke mener, at amerikanske opmålingsregler er relevante for europæiske vildtarter, opmålte Sten Breith en stor vildged, som jeg i april 2022 havde skudt i Galway i Irland efter en formel, som i sin tid er udviklet af Finn Kristoffersen ”Stoffer”, da han var opmåler på Vildtbiologisk Station, Kalø.
Sten Breith gav mit trofæ (95,40 og 93,10 cm) 180,7 point. Guldmedalje kræver 150 point, der gør min ged til den andenstørste i point, men fordi den største opmålte vildged med 182,7 point indtager teten på grund af større udlæg end på min geds, er min med horn på 95,40 og 93,10 cm stadig fysisk størst.
Efterfølgende skrev til jeg til CIC i Ungarn og bad dem om at overveje at opfinde en formel til opmåling af vildgeder. Jeg henviste til, at vildgeder må betragtes som vilde dyr, fordi de har levet i flere lande i århundreder, i Storbritannien endog i flere tusinde år.
Den 11. januar 2022 fik jeg en email fra CIC. Arno Wimpffen skriver, ”at på det seneste møde i ”International Trophy Evaluation Board” med deltagelse af samtlige CIC senior opmålere, besluttede man at ikke at inkludere vildgeder i CIC trofæopmålings system”.
Nedstammer fra bezoargeder
Vildgeder har levet i England siden den neolitiske periode (yngre stenalder), og det er en accepteret opfattelse, at bezoargeden var den første af de ”ægte geder”, der blev tæmmet i Mellemøsten, og i den neolitiske tid bredte sig til store dele af ”den gamle verden”.
Op gennem tiden udviklede gederne i Storbritannien og Irland lokale særpræg. Indtil midten af 1800-tallet var det stadig muligt at skelne engelske, walisiske og skotske vildgeder fra hinanden. Indkrydsning med Saanen- og Toggenburggeder fra Schweiz udviskede imidlertid særpræget. Også indførte nubiske geder har bidraget til dette.
Lokalt har vildgeders oprindelse resulteret i flere overleveringer. En af disse findes i Cheviot Hills. De nedstammer fra dyr, som munke i Lindisfarne har udsat på fastlandet. Endvidere er det opfattelsen, at mange af gederne på den skotske vestkyst og de hvide geder på øen Cara er svømmet i land fra forliste spanske krigsskibe. En anden teori er, at gederne er bragt dertil af skandinaviske søfarere.
Som den fattige mands ”ko” var geder tidligere af stor værdi på grund af mælk, kød, skind og uld. Faldende interesse for gedemælk kombineret med mange revirejeres ønsker om gedefri områder til hjortevildt og får har betydet en kraftig reduktion af bestanden af vilde geder i Storbritannien.
Reduktionen er især sket i højlandsrevirer, der tilhører Forestry Commission.
I områder, hvor geder har adgang til skove, kan de anrette betydelige skrælleskader. Forestry Commission har ikke kun reduceret bestanden ved skydning, men har især fanget dem ind ved hjælp af hunde og har solgt gederne til slagtning.
Foruden i Storbritannien og Irland findes der vildgeder på nogle øer i Middelhavet. De antages at være indkrydsninger imellem bezoargeder og tamgeder. Hybrider kendes også andre steder i verden, således fx på jagtfarme i Texas.
Selv om CIC international Trophy Evaluation Board på sit seneste møde besluttede ikke at ville udbrede CIC trofæopmålings system til vildgeder, så håber jeg alligevel, at når CIC trofæmålerne mødes næste gang, at de så vil sætte sig ind i vildgedernes oprindelse, og således beslutter, at de kan opmåles efter CICs regler.
Delvis baseret på ”Wild Goats of Great Britain and Ireland” af G. Kenneth Whitehead (1972). David & Charles Newton Abbot.
Min irske vildged er 13 år gammel og bærer derfor mega horn, der er henholdsvis 95,40 og 93,10 cm.
Vildgeden kan p.t. ikke opmåles efter CIC-regler, fordi de ikke findes, men i Danmark kan Sten Breith heldigvis opmåle vildgeders horn efter en formel, udviklet af Finn Kristoffersen.
