Dåvildtforvaltning

Skal jagt på dåhjorte styres via arealbegrænsning eller jagttidsbegrænsning? Vildtbiolog Egon Bennetsen ser på dåvildtforvaltning, og gennemgår de to modeller

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer

A) Man kan vælge en arealbegrænset afskydning af dåhjorte med brunstjagt. Det vil samlet have en stærk negativ effekt på aldersfordelingen. Og det er en bureaukratisk model, som er uden sammenhæng med bestandens størrelse.

B) Alternativt kan man vælge en tidsbegrænset afskydning uden brunstjagt, med jævn afskydning gennem aldersklasserne og dermed en langt bedre aldersfordeling med en væsentlig større andel 6+ hjorte. Det er en simpel og fleksibel model, der kan tilpasses de enkelte regioner, og som sikrer, at der er overensstemmelse mellem bestand og afskydning.

Begge modeller vil forbedre kønsfordelingen.

Vildtforvaltningsrådet har anmodet Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) om et udkast til en plan til forvaltning af dåvildt i Danmark, hvor to af punkterne er:

1. Flere ældre hjorte i bestande
2. Bedre køns- og aldersfordeling

Man kunne have nøjedes med punkt 2, da en bedre aldersfordeling medfører en større andel af ældre hjorte.

I modsætning til kronvildtforslaget, hvor man havde den meget fornuftige målsætning, at 5 % af hjortene i bestanden skulle være 8 år eller ældre (8+) har man ikke her defineret, hvornår en hjort er voksen, og hvor stor en del af bestanden man ønsker skal være over denne alder.

Man kan skønsmæssigt ansætte voksenalderens begyndelse for dåvildt til 6 år.

Det gør det naturligvis til en mere overkommelig opgave at få en tilstrækkelig andel af hjortene til at nå 6 år end 8 år. Se tabel 1 og 2.

I en artikel på DJ’s hjemmeside: https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2018/debat-i-kammertonen-om-davildtet/

anbefaler DNH følgende:

• Jagttid på då, kalv og spidshjort: 1/10 til 31/1
• Jagttid på hjorte ældre end spidshjort: 1/9 til 31/1
• Et flertal uden om Jægerforbundet vil have arealbegrænsning på hjortejagten: Én hjort ældre end spidshjort pr. ejendom, nummer to hjort kræver et forvaltningsområde over 50 Ha, nummer tre kræver et område over 100 Ha og så fremdeles. Ingen arealbegrænsning på då og kalv.

Jeg har ingen kommentarer til jagttid på då, kalv og spidshjort. Det virker fornuftigt.

Det kan man derimod ikke sige om forslaget om hjortejagten.

Det minder i nogen grad om det oprindelige forslag til kronvildtforvaltning, med indførelse af en bureaukratisk ordning med arealbegrænsning.

Hvor kronvildtforslaget var ledsaget af en indskrænkning af jagttiden til 1/9 – 15/10, er der ikke en sådan begrænsning på dåvildtforslaget. Her er fuld jagttid på hjorte i tiden 1/9 – 31/1.

Det er kendetegnende for både kron- og dåvildtforslaget, at de ikke er ledsaget af en faglig begrundelse for at forslaget skulle opfylde målsætningen.

Det skyldes nok, at en sådan ikke kan gives!

A) Arealbegrænset forvaltningsmodel.

Der findes i dag stor spredning på længden af jagttid på dåhjorte fra 5 mdr. inklusiv brunstjagt (15/10 – 15/11) til 1 uge i januar. (F.eks. Thy).

Går man fra en situation med uindskrænket jagt over 5 måneder (1/9 – 31/1) til en jagttid af samme længde, men med en arealbegrænsning på 1 fri hjort og derefter en hjort/50 ha, vil det givetvis forbedre kønsfordelingen, idet der vil blive skudt færre hjorte.

Derimod vil ændringen ikke medføre en bedre aldersfordeling med en større andel voksne hjorte over 6 år.

Tværtimod.

Grunden er den helt indlysende, at den langt overvejende del af jægerne ønsker at skyde den største hjort, de har mulighed for.

Man skyder altså ikke en ung stanghjort, hvis man har en forventning om, at man senere kan få mulighed for en voksen fuldskuffel. Og i mange tilfælde er man så bange for at lade muligheden for at skyde en fuldskuffel passere, at man ender med hverken at få en fuldskuffel eller en stanghjort.

Og med 5 mdr. jagt hvor alle vil skyde hjortene fra toppen, skal det gå galt. Især da perioden indeholder brunsttiden, hvor det som hos kronvildtet er lettest at lokalisere de største (og ældste) hjorte.

Med en mulig undtagelse af en håndfuld godser og storskove med egen dåvildtbestand, vil hjortene falde fra toppen, og det bevirker, at vi får en flad alderspyramide, med en meget mindre andel af voksne (6+) hjorte, end i en bestand med jævn afskydning i alle aldersklasser. Se tabel 1 og 2 og fig. 1 og 2 for sammenligning.

Samtidig forstyrrer man pladshjortene i brunsten og besværliggør det for naturinteresserede, at iagttage dette interessante drama.

Endvidere skyder man brunsthjorte, som næppe er egnet til menneskeføde, og dermed ødelægger man bestræbelserne på at få markedsført kød fra hjortevildt som gourmetmad.

Kron- og dåvildt er klumpet fordelt, og der er stor forskel på bestandstætheden. Ved at koble afskydningen til et areal, er der ingen sammenhæng mellem bestand og afskydning.

Dertil kommer et omfattende bureaukratisk apparat, til at modtage obligatoriske indberetninger om skudte hjorte inden for timer eller dage, med placering på ejendomsnumre. Skal der oprettes et register med antal hjortelicenser for hvert ejendomsnummer, så evt. overskridelser fanges automatisk, eller skal det gøres manuelt?

B)  Tidsbegrænset forvaltningsmodel.

En langt simplere og mere effektiv model med henblik på både at få en bedre kønsfordeling og en bedre aldersfordeling, får man med en tidsbegrænset afskydning.

Notits:

Der har været stillet tvivl om tidsbegrænsningens effektivitet som styringsmiddel, bl.a. med henvisning til en helt fejlagtig konklusion i en DCE – rapport.

I nogle områder har man oplevet, at halvering af jagttiden på kronhjorte fra 1/9 – 31/1 til 1/9 – 15/9 og 16/10 – 15/12 ikke har ført til nogen reduktion i afskydningen.

Nej. Selvfølgelig har den ikke det.

Man har halveret jagttiden fra den forkerte ende.

Hvis 90 % af hjorteafskydningen har været foretaget før 1/12 – enten på grund af mådeholden afskydning i de sidste to måneder eller på grund af umådeholden afskydning i de første tre (især i brunsten) – er det naturligvis ligegyldigt med de sidste to måneder.

Mon ikke det er den sidste situation, der er den hyppigste.

Hvis man i stedet havde droppet brunstjagten, og reduceret yderligere til f.eks. 14 dage for kronebærende hjorte (1/11 – 15/11) og givet op til måske 2 mdr. (1/11 – 31/12), for ikke- kronbærende hjorte, ville man i løbet af en årrække se en voldsom forbedring i alderssammensætning og trofækvalitet.

I Thy havde vi i sidste sæson en uges jagttid (1/1 – 7/1) på dåhjorte større end spidshjorte. Der blev i 6 af de 7 konsortier hos Naturstyrelsen i den nordlige del af Thisted Kommune ikke skudt en dåhjort? Selv inklusive private arealer næppe mere end en håndfuld i alt. Og det på trods af en dåvildtbestand på formentlig over 1.000 dyr!

Så tidsbegrænset afskydning er ekstrem virkningsfuld, selv om den i dette tilfælde er alt for restriktiv.

Ved at indføre en tilpas kort jagttid på f.eks. 1 eller 2 mdr. uden for brunsten (F.eks. 1/12 – 31/12 eller 1/12 -31/1) og opfordre til at skyde i alle aldersklasser kan man formentlig komme i mål med en fornuftig andel af 6 + hjorte i bestanden.

Så kan man roligt skyde 1 eller 2 unge stanghjorte eller ældre dårligt anlagte skufler, uden at skulle frygte for at miste muligheden for at skyde en fuldskuffel –  skulle lejligheden opstå.

Ved en tidsstyret afskydning tilpasses afskydningen til bestanden. Med f.eks. 1 eller 2 mdr. jagt, vil man stadig kunne skyde flest hjorte, hvor man har den største bestand.

Voksne dåhjorte er mindst lige så gode til at passe på sig selv uden for brunsten, som kronhjortene, så alene her ligger der en kæmpegevinst.

Og det er en model der – tilpasset lokale forhold – er anvendelig, og vil virke i hele landet.

Både på og uden for de største godser.

Eks. 2

Skema 2

Bestand af samme størrelse (Ca. 300) som i eks.1.

Nogenlunde sådan formodes en afskydningsmodel med lang jagttid (5 mdr.) indbefattet brunstjagt og arealbegrænsning at ville virke.