– Det er aldrig klogt at lægge alle æg i én kurv, lyder det fra Dansk Falkejagt Klub, der med opfordring til bredt samarbejde om biodiversitet og naturbevarelse byder Lea Wermelin velkommen som ny miljøminister
af René Rask Bruun, Formand Dansk Falkejagt Klub (DFK)
Kære Lea Wermelin
Hjertelig tilykke med udnævnelsen til Miljøminister. Vi glæder os over udsigten til at samarbejde med en regering, der vil intensivere indsatsen for en større biodiversitet og den bæredygtige brug af naturen. På netop de områder har vi i Dansk Falkejagt Klub rigtig gode erfaringer, som vi gerne vil bidrage med.
Da en lille gruppe af vores medlemmer i foråret 2000 som de første observerede ynglende vandrefalke på Møns Klint, var det med en ganske særlig begejstring.
Begge falke viste sig nemlig at være fra udsætningsprojekter, drevet af eller direkte understøttet af fremsynede falkonerer i henholdvis Tyskland og Sverige.
Sammenlagt har en lille flok danske falkonerer med Allan Petersen som langt den største bidragyder (90 %) leveret op imod 200 falkeunger til udsætning i Europa. Det skete netop i den årrække, hvor miljøgifte på ingen tid fik de vilde bestande til helt at kollapse.
I dag, snart 20 år efter, kan vi alle glæde os over, at Danmark har en livskraftig vandrefalkebestand, der er etableret ud fra overskudsfalke fra både Tyskland, Sverige og Polen. I deres stamtræ indgår generne fra de vandrefalke som falkonerer idag har i deres fuglehold.
Med andre ord har falkonerernes virke de sidste 50 år haft en positiv indvirkning på den vilde natur.
Ved samtidig at oplyse om og formidle vores fascination af den skånsomme og ældgamle jagt med rovfugle, har vi medvirket til at forme den forståelse og respekt der idag præger befolkningens indstilling til rovfugle.
Vi er utroligt glade for at vi som falkonerer atter har fået lov til at udfolde os i tæt favntag med naturen, og igen kan gå på falkejagt i Danmark.
Vores ønske er, at debatten om den danske natur og menneskets plads i den, i fremtiden vil være rundet af en vilje og lyst til at samarbejde for naturens bedste og ikke for at tilgodese de enkelte interesseorganisationer.
Den danske natur har brug for brede løsninger og samarbejde med alle der har en vigtig specialviden og har bevist, at de vil og kan skabe varige forandringer og berige den danske natur.
Birdlife international har for længst anerkendt falkejagten som en bæredygtig jagtform og samarbejder bredt med International Association of Falconry (IAF) omkring rovfugleprojekter i hele verden.
I Vildtforvaltningsrådet er der også udbredt enighed om, at der skal samarbejdes omkring translokation og genudsætning af den næsten uddøde kirkeugle, som vores tidligere formand Frank Skaarup Hansen igennem mange år har arbejdet utrætteligt for .
Men det handler også om at passe på noget ved i fællesskab at udvise rettidig omhu.
Vi står overfor en stor grøn omstilling med større vindmøller og energiinfrastruktur, der utvivlsomt vil komme til at medføre mange kollisioner med rovfugle. Rundt omkring i verden har falkonerer forlængst bevist, at netop de har størst succes, når det gælder effektiv rehabilitering og genoptræning af tilskadekomne rovfugle.
Samtidig er det vigtigt til stadighed at have en plan for en pludselig kemisk trussel imod rovfuglenes reproduktion, som vi så det for år tilbage med miljøgifte og brandhæmmende stoffer.
På det område kan falkonerernes rovfugle og viden endnu engang blive den livline, der kan sikre samfundet en hurtig ophjælpning af de vilde bestande.
Derfor giver det også rigtig god mening snarligst at få udmøntet den vedtagne lovgivning omkring lempelser i fugleholdsbekendtgørelsen, som åbner mulighed for, at alle danske falkonerer kan erhverve hjemmehørende arter til deres jagtudøvelse i Danmark, og samtidig blive i stand til at bidrage på de nævnte områder .
Vores fælles stærke ønske om og behov for mere biodiversitet indebærer også en forpligtelse til at sikre diversiteten i kredsen af interessenter, der aktivt bidrager til arbejdet med naturbevarelse.
Det er aldrig klogt at lægge alle æg i én kurv.
Selvom langt de fleste svar ofte ligger i den nyeste forskning, bag facader af stål og glas, kan det måske alligevel være, at vores 4.000 år gamle UNESCO anerkendte jagtkultur kan give det moderne menneske nogle vigtige svar og bringe det i nærkontakt med den sidste rest af vores oprindelige livsførelse, som for mange er blevet uendelig fjern.
De bedste hilsner
René Rask Bruun, Formand DFK
KLIK og læs flere artikler om FALKEJAGT
