Hvad skete der egentlig på Danmarks Jægerforbundets repræsentationsjagt? Rygterne løber stærkt, mens Claus Lind Christensen her forsøger at tage rygtestormen i opløbet …
Af Michael Sand
Bølgerne er gået højt siden afholdelsen af Danmarks Jægerforbunds årlige repræsentationsjagt. Det er især nedlæggelsen af to, tre råbukke, der ikke var på parolen, der har sat sindene i kog. Det er ikke ulovligt at skyde råbukke om efteråret, men når jagtlejeren på parolen oplyser, at der ikke må nedlægges handyr, kun hundyr og lam, opfattes dette i jægerkredse som lov. En lov, der kun i ganske særlige tilfælde kan gradbøjes.
På en købe-trykjagt i Østjylland afholdt af Danmarks Jægerforbund først i december er der faldet i hvert fald to råbukke, som ikke var på parolen.
“Den ene buk var halt, den anden nedlagte var en kastet buk uden opsats, og den tredje var slet ikke en buk, men en hermafrodit, altså en opsatsbærende rå”, hævder formanden for Danmarks Jægerforbund. Dette synspunkt står over for rygterne om, at den halte buk, der i øvrigt var en medaljebuk, var i glimrende kondition og at kastebukken ikke var en kastebuk, men en halvanden år gammel spidsbuk.
Forklaringerne stritter i hver sin retning og flere medlemmer har derfor henvendt sig til Netnatur. De føler sig forurettet over, at der overhovedet skydes dyr, som jagtlederen udtrykkelig havde fredet. Desuden frygter de, at trofæafgiften på de “ulovligt” nedlage dyr bliver sendt videre til medlemmerne af Danmarks Jægerforbund.
Medlemmerne, som har henvendt sig til redaktionen, mener derfor, at sitet bør se nærmere på den aktuelle jagt.
Om ikke andet for at få belyst, hvad der er op og ned i sagen. Men da sagen kan have karakter af dyneløfteri sendte vi spørgsmålene videre til Danmarks Jægerforbund. Efterfølgende har vi flere gange opfordret forbundet til selv at tage fat om rygternes rod, og mane medlemmerne til ro. Evt. ved en opdatering på forbundets velbesøgte hjemmeside. En opfordring, der naturligvis er nemmere at give end at følge. “Er det rimeligt, at forbundet skal udstille sine jagter på forsiden af egen hjemmeside”, kan man med rette spørge.
Svaret derpå er naturligvis heller ikke nemt at give. Men fakta er, at rygterne kører. Og de kører stærkt. Et jagtselskab var rødglødende af raseri, inden de fredag morgen listede på post. Repræsentationsjagten afholdt af forbundet havde været det helt store samtaleemne under morgenkaffen, blev det oplyst, da Netnatur endnu en gang blev opfordret til at tage fat om sagen.
Sagen strammede til. Flere kontaktede sitet i samme ærinde. Var det en fjer, der var ved at udvikle sig til fem høns. En ting stod tilbage. Netnatur var med sin viden ved at blive part i sagen, da sitet har oparbejdet et ry som jægernes uafhængige jagtmedie, der uden sammenligning med landets største tabloidavis i øvrigt, tør når andre tier. Vi tog derfor atter kontakt til forbundet, og efter moden overvejelse blev vi i samråd med formanden enige om at belyse kritikpunkter der, hvor kritikpunkterne er rejst, nemlig i Netnaturs redaktion.
Hvor atypisk denne korrespondance end måtte være, har både Danmarks Jægerforbund og Netnatur fælles interesse i at få sagen belyst, inden ånden går af flasken, og løse rygter eventuelt bliver til hele og halve sandheder på diverse sociale medier.
Sker det kan sagen eksplodere og blæse samtlige nuancer i sagen til atomer.
Herunder følger spørgsmålene, som er rettet skriftligt til formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.
Netnatur:
Kan du indledningsvis fortælle lidt om forbundets årlige repræsentationsjagt. Hvad er formålet med jagten, kriterierne for invitationerne samt budgettet for denne?
Claus Lind Christensen:
I Danmarks Jægerforbund afholder vi en årlig repræsentationsjagt for samarbejdsrelationer. Dette er en jagt, som har været afholdt i rigtig mange år, og det er en jagt, vi anser som værende vigtig for at pleje gode forbindelser. Disse forbindelser er politikere, embedsmænd og andre personer med relationer til Jægerforbundet på forskellige niveauer.
Budgettet for jagten inklusiv overnatning og spisning aftenen før, har tidligere beløbet sig til ca. 100.000 kr. men i år valgte vi at ændre lidt på konceptet, således at vi kunne reducere omkostningerne med ca. 25 %. Dette skete bl.a. ved, at overnatningen og bespisningen foregik på Kalø i vores egne bygninger frem for at anvende et hotel.
Netnatur:
Under repræsentationsjagten er der efter Netnaturs oplysninger skudt to, tre bukke, selv om de ikke var på parolen, hvor det blev oplyst, at der kun måtte nedlægges lam og hundyr. Ifølge vores oplysninger drejer det sig om en spidsbuk, en kastebuk og en stærk seksender i sølvmedaljeklassen. Er det rigtigt?
Claus Lind Christensen:
Parolen var ganske rigtig hundyr og ungdyr, men der blev begået én fejl, hvor en buk på 1½ til 2 år blev nedlagt, da denne kom sammen med en rå og blev taget for et lam. En fejl som jeg vurderer, at vi alle som jægere kan begå.
Derudover blev der nedlagt en større seksender, men den blev nedlagt bevidst, da denne haltede, hvilket også er bekræftet efterfølgende. Her kan man spørge sig selv, om det er OK. Under parolen blev det ikke nævnt, hvad der var forholdsreglerne i sådan en situation, hvorfor det var op til den enkelte jæger at vurdere den konkrete situation. Her valgte jægeren at nedlægge dyret, hvilket jeg formentlig også ville have gjort, men det er noget, der kun kan afgøres i situationen.
Netnatur:
Ifølge Netnaturs oplysninger blev det under parolen inden jagten oplyst, at der ville falde en trofæafgift på min 12.000,- kroner pr nedlagt buk uanset alder og størrelse! Og minimum det dobbelte for en medaljebuk. Altså cirka 24.000 kroner. Er det rigtigt?
Claus Lind Christensen:
Dette er ikke korrekt. Prisen for et handyr var 6.000 kr. og i tilfældet med den halte buk aftalte vi efter jagten, at den skulle afregnes som et hundyr. Trofæet tilfaldt i øvrigt ikke jægeren, hvilket var sagt klart på parolen, hvis nogen alligevel nedlagde en buk med opsats.
Netnatur
Hvem skal betale for de bukke, der blev nedlagt? Er det jægeren? Eller bliver det Jægerforbundet, som står tilbage med regningen?
Claus Lind Christensen:
Når der inviteres gæster og der sker et enkelte uheld som dette, så vil jeg ikke bede gæsten om at betale, og derfor betaler vi de ca. 4000 kr. i ekstraomkostning for denne buk, som havde kastet.
Netnatur
Formoder der forud for selve jagtarrangementet er aftalt en pris på hele jagt-arrangementet. Hvad lød den på, og hvad lyder den endelige afregning på? Er der harmoni mellem tilbud og afregning?
Claus Lind Christensen:
Priserne forud for jagten var kendt, hvor der blev skudt efter en prisliste, samt en pris pr. mand, så prisen for jagten og frokost blev 65.250 kr. hvilket i øvrigt er under de sidste års repræsentationsjagter.
Netnatur
Under de samtaler vi her på redaktionen har haft med kritikerne af det gennemførte jagtarrangement, har det været antydet, af Forbundet “igen render på jagt for medlemmernes penge” ,Er det rigtigt, og kan du oplyse, hvor mange penge og evt. mandetimer, der årligt anvendes på afholdelse af jagt?
Claus Lind Christensen:
Jeg har tidligere undersøgt, hvad der har været brugt de foregående 3 år, og her er der brugt ca. 100.000 på repræsentationsjagterne pr. år og i år har vi som nævnt fundet et lavere niveau, ved at ændre formen.
Derudover har der været tradition for en mindre HB jagt i januar, hvor prisen sidste år var 20.200 kr. plus overnatning efter et HB møde.
Lige som vi har skåret ned på repræsentationsjagten i år i forhold til sidste år, så har vi også her fundet en løsning på at minimere omkostningerne fremadrettet i respekt for, at vi generelt skal se på budgettet.
I forhold til medarbejdertimer, så har jeg ikke en opgørelse, men der anvendes minimalt med timer på dette, og hvor der anvendes timer, er det aftalt med nærmeste leder, hvor det har en relevans for jobbet. F.eks. i forbindelse med naturformidling. Her er retningslinjerne for dette nedfældet i personalehåndbogen.
Netnatur
Hvordan har du det med at forbundets repræsentationsjagt mistænkeliggøres og udsættes for begrundet eller ubegrundet kritik? Hvad agter I at gøre for ikke atter at bringe jer i en lignende kattepine?
Claus Lind Christensen:
Det er aldrig rart at få kritik, men i denne situation føler jeg på ingen måde, at kritikken er berettiget, da det er inden for det fastsatte budget, og det har et klart formål i forhold til at pleje vores kontakter helt på linje med, hvad andre organisationer, som f.eks. Naturstyrelsen og masser af andre virksomheder i Danmark gør.
Ellers så er vi ganske åbne om, hvad vi bruger vores betroede midler på. I Danmarks Jægerforbund har vi intet, at skjule, og hvis der opstår rygter om det ene eller andet, vil jeg klart opfordre medlemmer til at kontakte undertegnede, eller en af de andre fra hovedbestyrelsen, så en fjer ikke bliver til fem høns, så vi ikke skal bruge tiden på negative sager, men derimod at bruge vores tid på at arbejde for jagten.
