– De ekstra to millioner fra Miljøstyrelsen samt de to millioner kroner fra Naturpakken giver Danmarks Jægerforbund mulighed for at videreføre drift af markvildtslav, lyder det fra DJ
Af Miljø- og fødevareministeriet
Agerhøns, birkemus, harer, viber og markfirben er blandt de dyr i landbrugslandet, der får glæde af en ny økonomisk håndsrækning. Markvildtprojekterne består typisk af striber med vilde urter eller lavt græs, insektvolde med blomster, der tiltrækker insekter og sommerfugle, og barjordsstriber, der giver agerhøns og andre vilde fugle mulighed for at støvbade.
– Vi har allerede over 550 km striber og hegn og over 240 hektar småbeplantninger, vandhuller og brakarealer, som skaber bedre forhold for sårbare dyrearter som harer, agerhøns, viber, firben og birkemus. Med markvildtprojekterne giver vi landmændene, som er vigtige forvaltere af naturen i det åbne land, mulighed for at forbedre forholdene endnu mere. Derfor er jeg glad for, at indsatsen i Naturpakken nu får ekstra midler, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
I 2013 var fokus i markvildtprojekterne på at forbedre forholdene for harer og agerhøns. I forbindelse med Naturpakken blev fokus udvidet, så projekterne også skal forbedre forholdene for den øvrige sårbare natur.
60 lav i dag
Der findes i dag cirka 60 markvildtlav med fem til ti landmænd i hver. Lavenes interesseområde dækker til sammen cirka 190.000 hektar svarende til syv procent af det samlede dyrkede landbrugsområde.
– Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der er en god balance mellem, at landmændene kan bruge de nyeste metoder til at dyrke jorden, og at de selv får mulighed for at være med til at passe på både dyr og jord. Derfor er jeg rigtigt glad for, at Miljø- og Fødevareministeriet har fundet ekstra midler, som kan forbedre forholdene for harer, agerhøns og sårbar natur, siger miljøordfører i Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen.
– Insekter er et vigtigt fødegrundlag for vores vildt, så det giver rigtig god mening at opprioritere indsatsen. Markvildtlavene bidrager nemlig både til mere føde i naturen og mere natur til os, der nyder den. Jeg håber, at de ekstra midler kan give flere landmænd mulighed for at oprette insektvolde og levende hegn på deres marker, siger Venstres jagtordfører Thomas Danielsen.
DJ glade for de ekstra penge
Danmarks Jægerforbund, som har rådgivet om markvildtprojekter siden 2013 er glade for, at der sættes ekstra midler af til en endnu større indsats.
– De ekstra to millioner fra Miljøstyrelsen samt de to millioner kroner fra Naturpakken giver Danmarks Jægerforbund mulighed for at videreføre markvildtindsatsen med dannelse og drift af markvildtslav. Danmarks Jægerforbunds markvildindsats målretter sig mod at øge naturindholdet og biodiversiteten i landbrugslandet. Det sker ved rådgivning til landmænd, der via lav samarbejder på tværs af naboskel om natur- og vildtplejetiltag, der øger naturindholdet i det åbne land. Det gavner de vilde dyr og bidrager til øget biodiversitet. Moderne landbrugsdrift indebærer ofte, at markerne er store, monotone enheder med effektiv produktion. I markvildtindsatsen integrerer vi hensyn til landbrugslandets dyreliv i driften af markerne ved at udlægge natur- og vildtpleje, der giver plads til de vilde dyrs reder, fødesøgning og naturlige adfærd, siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.
Læs også: DJ går efter jagttegnsmidlerne
| Fakta:
Her er markvildtlavenes værktøjskasse: Insektvolde: Jord pløjes op til et jorddige, der tiltrækker vilde blomster, padder og insekter. Barjordsstriber. Bruges af agerhøns og andre vilde fugle til støvbadning, som er vigtig del af fuglenes adfærd. Lavt græs: Når vegetationen slås jævnlig kommer der masser af nye grønne skud, som harer og andre dyr spiser. Blomsterstriber: Striber i kanten af markerne med vilde blomster. Agerhøns og andre fugle finder skjul til reden og føde i form af frø og insekter blandt blomsterne. Vigtige for sommerfugle, bier og andre vilde bestøvere. Stenbunker og stendiger: Holdes fri for vegetation, så der kommer masser af lys og varme til dem. Stor værdi for firben, mus og birkemus. Ingen pesticider og gødning: Sprøjtefri drift i markkanterne øger antallet af insekter, hvilket tiltrækker fugle som agerhøns og viber. Landmænd, der vil deltage i markvildtprojektet, skal kontakte Danmarks Jægerforbund og tilmeldes såkaldte markvildtlav. Lavene får besøg af en rådgiver fra Danmarks Jægerforbund, der foreslår tiltag, der gavner markvildtet og den øvrige natur i området. |
