Landbruget kan gøde mere på visse marker, hvis erhvervet så blot gøder mindre eller slet ikke på andre. Problemet er nemlig ikke mangel på gødning, som landbruget siger, men at landbrugsarealet er alt for stort, lyder det fra DN, der understreger, at målet om mindre belastning fra markerne til vandmiljøet står fast …
Af DN
Markerne mangler kvælstof, siger landbruget, men i virkeligheden er problemet, at der er så meget landbrugsjord i Danmark, at man har valgt at smøre kvælstoffet på i et tyndt lag for ikke at ødelægge natur og miljø helt.
Løsningen er klar
– Løsningen ligger lige for. Tag de mest sårbare landbrugsarealer ud af drift og brug gødningskvoten herfra på de andre jorder. Den løsning er også en af Natur og Landbrugskommissionen anbefalinger. Men før vi kommer så langt, kræver det, at landbruget denne gang selv spiller konstruktivt med, understreger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.
Før der kan gødes mere, er det en klar forudsætning, at målsætningen for vandmiljøets tilstand opfyldes og eksisterende regulering ikke afvikles, før ny regulering er udviklet og klar til brug. Foreningen opfordrer derfor til, at landbruget afventer den kortlægning af landbrugsjorden, der er i gang.
DN opfordrer også landbruget til at spille konstruktivt ind med, hvordan udledningerne til vandmiljøet fra de dyrkede marker skal nedbringes, herunder hvilke af de mest forurenende arealer, der skal tages ud af dyrkning. Opfordringen kommer efter, at landbruget sammen med svineproducenternes slagterikoncern Danish Crown gennem længere tid har kørt massiv kampagne for at få gennemført lempelser af de danske miljøkrav – bla gødskningsreglerne. Argumentet er, at slagterierne i Danmark ellers tvinges til at lukke her i landet.
Landbruget fylder
– Danmark har særlige regler fordi, landbruget fylder mere her end i noget andet land i verden. Vi har tillige særlige natur og miljøforhold at tage hensyn til. Hvis politikerne af kortsigtede hensyn giver landbruget lov til at give mere gødning, risikerer vi at sætte mange års indsats og de mange milliarder, vi hidtil har investeret, over styr. Derfor opfordrer vi til, at der nu findes varige løsninger, så der kommer klarhed over, hvor landbruget kan udvikles og hvor naturen skal have mere plads. Natur- og Landbrugskommissionen vurderer, at ny regulering indebærer økonomiske gevinster for landbruget som helhed. Det må også være i landbrugets interesse, at der udvikles en solidarisk løsning på goder og byrder ved mere målrettet regulering, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Landbrugsjorder til natur
DN peger på, at en del af de jorder, der skal tages ud af den intensive landbrugsdrift, skal indgå i det det kommende nationale, grønne netværk, regeringen kommer med forslag til i efteråret. Udover belastningen med kvælstof og sprøjtegifte er naturens største problem i dag, at den ligger spredt og mangler sammenhæng.
Det er også anbefalingen fra Natur og Landbrugskommissionen at få styrket det ekstensive landbrug med dyr på græs og øge den økologiske produktion, hvilket vil gøre en del af landbrugsarealet markant mere miljøvenligt.
