Indfør områder, hvor der slet ikke må bruges sprøjtegift og forbyd brugen af Round Up før høst. DN opfordrer nu politikerne til at beskytte drikkevand og natur bedre efter nye tal viser, at landbrugets massive forbrug af sprøjtegifte kun falder minimalt …
Af DN
Landbrugets sprøjtegifte belaster stadigt natur og miljø langt over tålegrænsen. Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen.
I 2013 købte landbruget sprøjtegift svarende til 4199 tons aktivstof. I 1995 købte landbruget sprøjtegift svarende 4809 tons aktivstof. Landbruget står for 96 procent af den samlede mængde solgte aktivstoffer i Danmark og 96 procent af den samlede miljøbelastning.
Sprøjtegiftfrie områder
– Vi har som samfund bokset med landbrugets sprøjtegifte i årtier. Lad os nu få sat en stopper for det. Der skal sættes fart på arbejdet med at få udpeget de områder, hvor vores vand dannes og disse områder skal helt friholdes for sprøjtegifte. Også sårbare naturtyper – udover de såkaldte § 3 beskyttede naturarealer – skal helt friholdes, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.
Foreningen henviser til, en halvering af forbruget af sprøjtegift allerede i 1994 indgik i ti punktsplanen for beskyttelse af grundvand og drikkevand. Mens det offentlige har opfyldt deres del og nedbragt forbruget med næsten 90 procent siden 1995, står landbrugets forbrug stort set uændret.
Rent vand er fælles gode
– Det rene vand og naturen er et fælles gode for alle danskere. Det er derfor uantageligt, at politikerne mangler mod og vilje til at få løst problemet omkring et erhverv, der åbenlyst ikke selv formår at nedbringe mængden og belastningen af sprøjtegifte i naturen. Der skal nødigt gå 20 år mere, før vi får løst problemet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun efterlyser i den forbindelse den lovede evaluering af regeringens nye sprøjtemiddelstrategi fra 2012. Her er målet er at reducere miljøbelastningen med 40 procent i 2015.
– Vi anerkender, at der er kommet afgifter på giftene, men vi tillader os at tvivle på effekten. Tallene taler deres eget sprog. Der bruges meget mere og belastningen er blevet meget større. Landbruget opfatter ikke øgede afgifter som andet end en sten på vejen til, hvad de selv ønsker at bruge af sprøjtegifte. Der skal meget mere håndfaste indsatser til, mener Bisschop-Larsen.
Også de miljøøkonomiske vismænd har påpeget, at hvis man alene ønsker regulere via afgifter, skal de samlet set være ganske betydelige for at give den ønskede effekt.
DN foreslår:
Forbud mod brug af Round Up før høst
Ingen sprøjtegift i beskyttet natur eller i skov
Ingen sprøjtegift i boringsnære beskyttelsesområder af hensyn til drikkevandet
Sprøjtefrie 6 meters zoner langs hegn og skove af hensyn til den biologiske mangfoldighed
Konkret fremme af økologisk jordbrug som et miljø- og naturpolitisk virkemiddel på de arealer, hvor vand og natur lider skade af sprøjtegiftene.
Tage arealer ud af landbrugsdriften og i øvrigt nedbringe forbruget af sprøjtegifte pr hektar
EU kan – måske – hjælpe
DN har henvendt sig til EU. Her stiller et direktiv om bæredygtig anvendelse af sprøjtegifte fra 2009 en række krav til beskyttelse af drikkevandet, og hvordan man skal forebygge angreb og dermed mindske sprøjtningen. Danmark overholder ikke disse krav, mener DN og henviser blandt andet til halveringen af randzoner, der udover at dæmme op for kvælstof også skulle stoppe sprøjtegiftene fra at nå vandløb, søer og åer.
I december 1994 frem lagde den daværende miljøminister Svend Auken en ti punktsplan til bedre beskyttelse af drikkevandet. Her fastsatte den daværende regering et mål om en halvering af landbrugets forbrug af sprøjtegifte. Det mål er aldrig nået.
