Regeringen åbner op for at bekæmpe sæler, bramgæs og skarver. Men i stedet bør man kigge på årsagerne til problemerne, mener Danmarks Naturfredningsforening …
Af Danmarks Naturfredningsforening
– Det nytter ikke at skyde sig ud af problemerne. Så kontant siger Bo Håkansson, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforenings, til regeringens nye initiativer til bekæmpelse af bramgæs, skarver og sæler.
Miljø- og fødevareministeriet skriver i en pressemeddelelse, at landbruget og fiskeriet i højere grad skal beskyttes for de tre arters grådighed og skruer derfor op for reguleringen.
Bo Håkansson mener ikke, at det er den rette vej. I stedet mener han, at det er nødvendigt at se på årsagen til problemerne.
I forhold til bramgæssene, mener Bo Håkansson, at det er nødvendigt at se, hvorfor de er et problem:
– Hvor skal gæssene egentlig være, hvis det hele er marker? Hvis der er flere enge, så har de mulighed for at finde føde, og så spiser de i højere grad der og ikke på markerne, forklarer han.
EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv hindrer, at man giver en egentlig jagttid på bramgæs, men de må gerne reguleres. Og biologisk set kan bramgæssene godt tåle at blive reguleret.
Antallet af fugle er eksploderet fra nogle tusinde individer i 70erne til 1,2 millioner i dag. Så der ér problemer.
– Men hvis man regulerer dem, er det kun symptombehandling og ikke en langsigtet løsning. Hvis der ikke er andre udveje end at regulere nogle individer og det ikke betyder noget for bestanden, så kan man gøre det for at løse konkrete lokale problemer, siger Bo Håkansson.
Før regulering overvejes bør man undersøge, om man ellers kan begrænse dyrenes effekt på produktionen. Der er flere måder at gøre det på. Blandt andet ved at benytte fiskeredskaber, som sælerne og skarvene ikke kan tage fiskene fra.
Bo Håkansson mener, at årsagen til, at regeringen vil intensivere reguleringen af de forskellige dyrearter, er at beskytte landbruget.
– Der er nogle, der har set sig vrede på de her dyr. Det er lidt ligesom de forhadte vandløb og de forhadte randzoner. Nu er det de forhadte gæs, de forhadte skarver og de forhadte sæler, siger han.
Bo Håkansson mener på den måde, at problemet bliver blæst ud af proportioner og anbefaler, at man i stedet arbejder med andre og mere bæredygtige løsninger.
Der er selvfølgeligt tidspunkter, hvor det er nødvendigt at skyde skarven. Det er, når den spiser snæbel og andre truede fisk i nogle jyske vandløb. Men i de fleste tilfælde er det nødvendigt at finde andre løsninger på problemerne.
