DN mener, at hugsten af skovens gamle træer bør stoppes. De er centrale for biodiversiteten og den nye indsats for skovenes natur …
Af dn.dk
Gamle træer er særligt rige på biodiversitet. Derfor er gamle træer vigtige i Danmark, der er fattig på biodiversitet.
Og derfor er det meningsløst at fælde de værdifulde træer, netop som man er ved at udpege skovområder, der skal udlægges til urørt skov.
Men op mod 100 år gamle træer fældes netop nu i blandt andet Gribskov og i Store Dyrehave samt resten af statens løvskove.
Lad de gamle træer falde selv
– Vores opfordring er: Stop med at fælde de gamle løvtræer, før den urørte skov er udpeget og der i øvrigt foreligger en plan for, hvordan en eventuel forberedende hugst skal foregå. De gamle træer er jo centrale for biodiversitetsskov. Så lad nu for en gangs skyld naturen faktisk have førsteprioritet i en statslig naturindsats, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen har planlagt at udlægge omkring 13.000 ha skovareal yderligere til urørt skov – så der i alt bliver 25.000 ha biodiversitetsskov i Danmark. Det skal ske med udgangen af 2017 for at stoppe tabet af biodiversitet i skovene, der er levested for de fleste truede arter.
14 procent af Danmark er dækket af skov, men det er langt overvejende produktionskove.
Stop tabet af biodiversitet
I foråret 2016 kom et midlertidigt hugststop. Det skete for at sikre, at der ikke blev fjernet biologiske værdier fra ministeriets skove.
Nu hugges der igen træer – dog under en regel om, at der skal efterlades minimum 20 træer pr hektar.
– Vi står midt i en enorm opgave med at få vendt tabet af biodiversitet, og her er gamle løvtræer nøglespillere, og det er helt gak at fælde dem. Meningen er jo, at de gamle kæmper med tiden selv skal falde og blive en del af naturen og kredsløbet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ifølge den politiske aftale skal der efterlades 20 gamle træer per ha. men der ingen garanti er for, at de træer, der overlever, så faktisk også er dem med størst biodiversitetspotentiale.
Kun seks procent af de danske skove bruges i dag ikke aktivt til produktion, mens en endnu mindre del formelt er beskyttet.
Forskerne peger på, at et absolut minimum på 13 procent eller 75.000 ha. urørt skov skal udpeges, hvis tabet af skovlevende truede arter skal stoppes.
Gamle træer
Hultræer, tveger, skæve, bredkronede osv. er særligt værdifulde for biodiversiteten.
Urørte skove giver gode livsbetingelser for masser af usædvanlige svampe, insekter, fugle og pattedyr, som er knyttet til gamle og døende træer, vandhuller og lysninger.
Urørt skov er vildtvoksende skov, der primært passer sig selv. De urørte skove byder på nogle helt særlige oplevelser, og giver os et særligt indblik i naturen, fordi træerne i modsætning til i andre skove får lov til at blive meget gamle og dø uden vores indblanding. Det gør dem til ekstra gode levesteder for skovens dyr og planter.
Der findes ikke skove i Danmark, som er helt upåvirket af os mennesker, men der findes nogle få skove, som har passet sig selv meget længe.