Af Redaktionen
Et stigende antal rålam og andet vildtyngel som f.eks. harekillinger og fasankyllinger ender deres dage under en høstmaskine.
Et stadig større areal anvendes til græsslet, da der bliver færre og færre kreaturer til at afgræsse de danske enge. Og uden afgræsning vokser engene til i krat, rørskov og højtvoksende arter af græs. De store høstmaskiner har derfor overtaget det arbejde, som tidligere blev udført af græssende husdyr.
Desværre betyder det, at mere og mere vildtyngel ender deres dage i maskinerne. Rålammets veludviklede trykke-instinkt kan være meget effektiv, når det drejer sig om at holde sig skjult for ræv og andet rovvildt, men overfor landbrugets store maskiner kan metoden føre til død og lemlæstelse.
“Over for en 6-12 meter bred butterfly rotorklipper med høj hastighed, er rålammenes »strudsestrategi« langt fra effektiv. Derfor sker det oftere og oftere, at rålam dræbes eller lemlæstes, når der høstes græs fra midt i maj til midt i juli.”
Det skriver Landbrugsyd.dk der i en net-artikel ser på anvendelse af droneteknologi, som en af de foranstaltninger, der kan tages i anvendelse for at reducere antallet af vildt-påkørsler.
Landbruget anvender allerede droner forud for markarbejdet og derfor anses det for nærliggende, at droner med varmesøgere kan identificerer rålam i markerne. Bag droneprojektet står en gruppe forskere og udviklere fra Institut for Ingeniør-videnskab samt Institut for AgroØkologi ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, LMO og Danmarks Jægerforbund.
6 småpattedyr dræbes pr. hektar
Der er ingen tvivl om, at det er en ubehagelig oplevelse for en maskinarbejder at klippe et rålam ihjel. Ikke mindst, hvis dyret kun bliver lemlæstet og efterfølgende skal fanges og aflives.
Alene derfor ser landbruget en interesse i at reducere påkørslerne til et minimum, da det er et ganske betydeligt antal dyr, der hvert forår dræbes af maskinerne.
“Ved monitering af nyslåede engarealer med hunde har vi fundet op til seks småpattedyr per hektar,” skiver Landbrugsyd.dk
Såfremt de døde dyr ender i ensilagen, kan der sprede sig bakterier, som i værste fald kan føre til tab af husdyr.
Landbruget har derfor også økonomisk interesse i at reducere vildt-påkørslerne til et absolut minimum.
“Selv om en del af de høstdræbte dyr hentes af ådselædere inden græsset ensileres, registreres der stadig dødsfald bland husdyr på grund af botulisme” skiver Landbrugsyd.dk
De kendte metoder
Gennem tiden har der været anvendt forskellige tiltag. Blandt andet afsøgning ved hjælp af jagthunde inden høslet. Ligeledes har man forsøgt at skræmme dyrene ud af markerne inden maskinerne påbegyndte arbejdet. Men skræmme-kampagnen skal iværksættes dagen før, hvis råen skal nå at flytte sine lam i tide.
Påmonterede kæder foran høstmaskinerne har ligeledes haft en vis effekt ligesom man kan reducere antallet af påkørsler ved at påbegynde høstarbejdet fra markens midte.
Når der høstes ud mod markens skelkanter, kan en del vildt nå at flytte sig inden det er for sent. Startes der ved markskel drives vildtet sammen mod midten, hvor risikoen for sammenstød stiger jo mindre plads vildtet får at skjule sig i.
Danmarks Jægerforbund og Lands Jagtforeningen har forsøgt sig med oprettelse af egentlig afsøgningskorps, hvor maskinstationerne via adgang til et register altid har en frivillig jæger ved hånden, som kan afdrive markerne for vildt inden græsslet.
Men selv om dygtige jagthunde finder en del vildt, så efterlader de også trykkende rålam, da de nysatte lam er så godt som færtløse i de første leveuger.
De kendte metoder største mangel er dog næppe, at de ikke er effektive nok. Den store udfordring har været at få foranstaltningsmetoderne tilstrækkelig implementeret.
F.eks. er der alt for få der høster fra markens centrum og ud mod skelkanterne. Anvendelse af droneteknologi vil derfor sandsynligvis møde den samme mur, som f.eks. afsøgning ved hjælp af jagthunde har mødt. For hvordan får man tiltaget implementeret i et landbrug, der i lighed med det øvrige samfund skal løbe stærkere og stærkere i kampen for det daglige brød og de høje terminer?
