IUCN: “Handelsforbud med elfenben stopper ikke krybskytteri, men truer i virkeligheden elefanter mere end en begrænset lovlig handel med elfenben”
Elfenbensforbud stopper ikke krybskytteri
Handelsforbud med elfenben stopper ikke krybskytteri, men truer i virkeligheden elefanter mere end en begrænset lovlig handel med elfenben, mener eksperten Daniel Stiles, fra bl.a. IUCN. Han mener også, at elfenben fra selvdøde elefanter bør bruges i stedet for, at en kostbar naturressource går til spilde. Han argumenterer for, at elfenbensskærere fremstiller dyre produkter af elfenben, og handlen lovliggøres, og den derved understøtter de fattige afrikanske lokalsamfund, så de tages ud af hænderne på krybskytter. Fattige befolkninger er nemlig krybskytternes fodsoldater, siger Daniel Stiles.
Tekst: Henning Kørvel
Den offentlige mening er ifølge Conservation Frontline blevet betinget af kampagner fra organisationer, der er mere interesserede i dyrerettigheder og velfærd end i bevarelse af vilde dyr til at tro, at lovlig handel med elfenben truer elefanter.
”De globale medier har støttet dette budskab, men forbud har faktisk ikke beskyttet elefanter, men truer dem i virkeligheden mere end lovlig handel”, siger Daniel Stiles, der har sæde i bl.a. IUCN.
”Kommentarer, der går ud fra, at elefanter skal dræbes ulovligt eller i det mindste forsætligt for, at der kan være handel med elfenben, er en falsk antagelse”
”En anden fejlagtig antagelse er, at et forbud mod den lovlige handel med elfenben vil stoppe krybskytteri på elefanter. Hvis jeg troede, at det var så enkelt, ville jeg føre an i kampen for at lukke lovlige elfenbensmarkeder, men så enkelt er det ikke. Efter at have undersøgt beviserne er jeg kommet til den konklusion, at en begrænset lovlig handel med elfenben vil hjælpe elefanter meget mere end det nuværende forbud. Endnu vigtigere er det, at det kan støtte afrikanske landdistriktsøkonomier og hjælpe med at løfte folk ud af fattigdom. Det er amoralsk at spilde en værdifuld naturresource, der har potentiale til at hjælpe fattige mennesker” ud af fattigdommen.
”Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe har endnu engang indsendt et forslag til CITES om at sælge registrerede statsejede lagre af ubehandlet elfenben. Endnu en gang har dette rejst påstande fra anti-bæredygtig brugslobby i, at salg vil føre til øget krybskytteri”.
Forbudsdillen er vestligt orienteret
”En koalition af amerikanske og europæiske grupper opfordrer til verdensomspændende indenlandske handelsforbud med elfenben fra elefanter og destruktion af nationale elfenbenslagre som en strategi for at redde elefanter fra udryddelse. Desværre afspejler denne ”stop elfenben-tilgang” et vestligt synspunkt, baseret på et biocentrisk paradigme, hvor dyr betragtes som individer med iboende værdi, der udelukker deres økonomiske brug af mennesker. Denne logiske konklusion på paradigmets anvendelse i naturen af virkeligheden af menneskelig demografi er udryddelse af artspopulationer. Dens udtryk har allerede påført afrikanske lande tvivlsomme politikker med katastrofale langsigtede konsekvenser for både befolkninger og dyreliv”.
Forbud-elfenben-overalt-politikken forfølger en top-down autoritær tilgang, der har til formål at beskytte vilde dyr ved at forbyde handel, øge retshåndhævelsen og begrænse forsyningen ved konfiskation og destruktion af elfenbenslagre. Den minder om ”krigen mod stoffer”, og vi har set, hvor godt krigen mod narkotika har fungeret. Resultaterne har været fremkomsten af brutale kriminelle bander, udbredt korruption af embedsmænd og stigende brug af ulovlige stoffer. Strategien for et fuldstændigt elfenbensforbud bygger på den samme forbudstankegang, hvor man fordømmer alternativet med reguleret brug og beskatning ledsaget af forbrugeroplysning for at sænke efterspørgslen, en strategi der har vist sig at være vellykket med hensyn til at reducere tobaksforbruget drastisk”.
Denne forbudstilgang er forfægtet af grupper som fx Fund for Animal Welfare, Humane Society of the United States og for nylig af Elephant Protection Initiative (EPI), oprettet af Stop Ivory og lanceret af Londonkonferencen i 2014. Der er konsekvens imod al kommerciel brug af vilde dyr, uanset om sådanne anvendelser er bæredygtig og endda positive for bevarelse af levesteder og vildtarter. IFAW’s præsident skrev en artikel med overskriften ”Der er ikke sådan noget som en bæredygtig handel med vilde dyr”.
”Nu har bevaringsorganisationer som Wildlife Conservation Society og African Wildlife Foundation slået sig sammen med forbudstilhængere, hvilket kritikere hævder, er at konkurrere med dyrerettigheds-NGO’er om at tiltrække donationer fra offentligheden”.
Denne koalition giver en forkert beskrivelse af elfenbenshandlen for at samle den offentlige mening og politisk støtte på højt niveau i vestlige regeringer for en politik, der er i modstrid med det, der de seneste år var den hellige gral – bæredygtig udvikling. De hævder, at tidligere erfaringer med lovlig handel med elfenben var en katastrofe for elefanter. I den påstand er jeg enig. Men der har aldrig været en langsigtet lovlig reguleret elfenbenshandel, hvor producenter og købere – udbud og efterspørgsel – blev forenet i et kooperativt system, hvor alle legitime interesser er enige om reglerne, som giver fordele for alle. Der bør være et system, hvor der er incitamenter til at handle lovligt og alvorlige hindringer til at bryde reglerne.
Korruption udbredt i Kina
Forbudsargumentet afhænger af seks præmisser. Fordi Kina er den primære modtager af krybskytte-elfenben, bestemmer det i fremtiden for krybskytteri på elefanter, og reglerne neden for gælder hovedsagelig for Kina:
- Lovlig handel med elfenben kan bruges til at ”hvidvaske” ulovligt elfenben.
- Korruption er så udbredt, at intet system for lovlig handel nogen sinde ville fungere.
- Lovlig handel med elfenben stimulerer krybskytteri, som det fremgår af de to engangssalg af elfenben fra det sydlige Afrika i 1999 og 2008.
- Det kinesiske marked er så stort, at der ikke er elefanter nok i Afrika til at dække efterspørgslen.
- Et forbud mod al handel med elfenben vil kollapse forbrugernes efterspørgsel.
- At destruere alle elfenbenslagre sender et budskab om, at krybskytteri ikke vil blive tolereret. Det gør beslaglagt ulovligt elfenben umuligt at komme ud på markedet, og det devaluerer elfenben, hvilket sænker forbrugernes efterspørgsel.
Endvidere skal disse forhold tages i betragtning:
- De eneste steder, hvor elfenben kan hvidvaskes, er i forretninger, hvor lovligt elfenben sælges. En idiotsikker måde at begrænse muligheden for hvidvaskning er at begrænse antallet af lovlige afsætningsmuligheder og typer af elfenben, som det er lovligt at sælge. Det er, hvad Kina gjorde i 2004. Da Kinas lovlige indenlandske elfenbenshandel var på sit højeste i 2014, var der 37 lovlige fabrikker og 145 lovlige elfenbensforretninger i hele landet. En relativ lille mængde ulovlig elfenben kunne blandes med det lovlige elfenben i disse faciliteter og hvidvaskes. Det blev anslået, at over 80% af krybskytte-elfenben blev solgt i ulovlige fysiske forretninger, online og gennem personlige netværk i Kina, hvilket steg til over 90% af det samlede marked, hvis lande – der grænser op til Kina – blev inkluderet. Ingen hvidvask var involveret i disse, fordi der ikke var noget ulovligt elfenben at blande det med. Lukningen af de lovlige forretninger og fabrikker i Kina i slutningen af 2017 drev simpelthen køberne ind i det sorte markedssystem. Nu er 100% af markedet ulovligt. Er det en sejr for elefanterne, spørger Daniel Stiles.
- Den korrupte handel, der ses i dag, udviklede sig under et internationalt handelsforbud, som begyndte i begyndelsen af 1990-erne, forårsaget af CITES-forbuddet i 1990. Dette skabte det korrupte system, som vi ser i dag. De afrikanske lande med den mest korrupte elfenbenshandel har allerede handelsforbud. Så et forbud mod handel i flere lande er ikke løsningen. Løsningen indebærer at bringe afrikanske regeringer ind i en gennemsigtig reguleret lovlig handel, der giver fordele til landboerne, som lever med de vilde dyr og lovlige skatteindtægter til regeringer. Fattige mennesker er krybskytteriets fodsoldater. Hvis elfenben og andre produkter fra vilde dyr og planter på en meningsfuld måde kunne bidrage til deres levebrød på en lovlig måde, ville de være motiverede til at forvalte vilde dyr i fremtiden. Jeg går ind for et system, der giver incitamenter til at adlyde loven, men ikke til den forbudsmæssige tilgang, hvor incitamenterne er til at bryde loven.
- Lovlig elfenbenshandel stimulerer krybskytteri. Antagelsen er, at lovlig handel stimulerer efterspørgslen, hvilket igen forårsager øget krybskytteri for at dække denne efterspørgsel. Det lovlige elfenbenssalg i 1999 og 2008 stimulerede ikke krybskytteri, uanset hvad nogle økonomer siger.
Forbuddet fik prisen på elfenben op
Efterspørgslen i Japan, det eneste land, der modtog elfenben fra 1999, faldt drastisk efter salget, og kurven fortsatte nedad. Efterspørgslen på elfenben i Kina begyndte at stige i 2005, efter at regeringen gjorde elfenbensudskæring til en immateriel kulturarv og lancerede initiativer for at fremme den. Interessen for elfenben tog fart under finanskrisen i 2008, og elfenben blev et investeringsobjekt sammen med andre luksusvarer. Samtidig fik CITES-afstemningen i 2007 om at forbyde fremtidig lovligt salg af rå elfenben i mindst ni år prisen på elfenben til at stige.
Spekulanter begyndte at oplagre elfenben, for det meste erhvervet ulovligt og forventede, at prisen ville fortsætte med at stige på grund af knaphed. Priserne på det sorte marked steg herefter fra 560 til 750 USD pr. kilo i 2006 til 2.100 USD pr. kilo i 2014. Denne tredobling af prisen bidrog til elefantkrybskytterikrisen. Det lovlige salg i 2008 forhindrede om noget prisen i at stige endnu højere. Det var ikke forbrugernes efterspørgsel efter bearbejdet elfenben, det steg, det var derimod spekulanternes efterspørgsel efter råt og antikt elfenben til investeringer, der steg kraftigt, forårsaget af den globale finanskrise. Langt størstedelen af de kinesiske forbrugere vidste ikke engang, at CITES-elfenbenssalget havde fundet sted i 2008, så hvordan kunne salget have stimuleret efterspørgslen?
- Ikke elefanter nok til efterspørgslen på elfenben. En af de største misforståelser er udbud og efterspørgsel efter elfenben. Det er ligegyldigt, hvor mange forbrugere der ønsker at købe elfenben, ligeså lidt som det betyder noget, hvor mange mennesker, der vil have en Ferrari. Det afgørende er, hvor mange der ønsker det, som har råd til at købe varen. Hvis man virkelig ønsker at sænke forbrugernes efterspørgsel, er det bydende nødvendigt, at der hovedsagelig fremstilles meget dyre elfenbensprodukter.
Denne politik kan ikke gennemføres med et ukontrolleret sort marked. Forskere har vist, at den illegale sektor i Kina udgjorde den billigere ende af markedet, som var meget større end den dyreste, lovlige sektor frem til 2018. Og markedet forsynes nu 100% med krybsytte-elfenben, og der bliver stort set ikke fremstillet nogen nye kunstkvalitetsgenstande. Det er den store efterspørgsel efter billigere bearbejdet elfenben (smykker og nipsgenstande), som næsten alle har råd til, der forårsager så meget krybskytteri. Lukningen af det lovlige marked fik ikke det sorte marked til at forsvinde. Det sendte blot flere forbrugere online og stimulerede væksten på elfenbensmarkedet i dele af Sydøstasien, hvor retshåndhævelsen er slap.
Folk, der er imod elfenbenshandel, glemmer tilsyneladende, at elefanter dør naturligt. Det er spild ikke at bruge ressourcer, især i økonomisk dårligt stillede områder. En nylig undersøgelse konkluderede, at elfenbenskrybskytteriet er højest i de fattige regioner af Afrika. Der er mere end elefanter nok til at forsyne et lovligt marked fra naturlig dødelighed uden ulovligt at dræbe en eneste elefant, hvis elfenbensprodukterne holdes højt i pris. Hvis elefanternes brugerrettigheder (”ejerskab”) overdrages fra afrikanske regeringer til lokalsamfund, vil lovlige elfenbensindtægter fra naturlig dødelighed og normal problemdyrsbekæmpelsde desuden finansiere bevarelsen af vilde dyrs levesteder og skabe betingelser for at øge elefantbestanden. Ingen elefanter behøver at blive dræbt for elfenben.
Opretholdelse af CITES og indenlandske handelsforbud vil resultere i, at mennesker erstatter dyreliv, herunder elefanter, da der ikke er noget incitament i at holde vilde dyr på jorden, undtagen i usædvanligt begunstigede fototurismelandskaber.
Der er risiko for, at elefanter vil blive skudt af krybskytter for at levere elfenben til slyngelagtige værksteder i Østasien for at fremstille små og billige produkter.
75% kinesere købte ulovligt elfenben
Dette kan imødegås på to måder: (1) Afrikanske værksteder kan levere disse produkter lovligt, som de gør i øjeblikket ulovligt, og (2): Der er altid udskæring af affald fra et arbejde med de dyre produkter. Nogle typer af de billigere genstande (fx perler) kan fremstilles af dette affald i Kina. Støtte til afrikanske elfenbensskærere i visse udbredelsesstater under regulerede forhold kan yderligere give lokalsamfund incitamenter til at dyrke elefantgenstande.
- Forbud regulerer efterspørgslen. Tilhængere af denne påstand nævner ofte faldet i elefantkrybskytteri og elfenbenspriser, der fulgte umiddelbart efter CITES-forbuddet mod handel med elfenben i 1989. Forbuddet fik efterspørgslen efter elfenben og priserne til at styrtdykke. At genoptage handlen nu ville udsætte elefanterne for endnu større risiko, men efter at de enorme lagre, som Hongkong og Japan havde akkumuleret før forbuddet i 1989, begyndte at løbe tør, begyndte krybskytteriet igen, priserne steg tilsvarende. De ønskede resultater i Afrika, Sydøstasien og Kina var midlertidige.
En IFAW forbrugerunderundersøgelse i Kina i 2007 viste, at af elfenbensforbrugere havde kun 7,7% købt i registrerede lovlige forretninger. 75,4% sagde, at de foretrak at købe elfenben billigere ulovligt. En USAID-finansieret forbrugerundersøgelse i 2018 i Kina viste, at kun 44% af de adspurgte var klar over, at der vat et forbud mod handel med elfenben. På trods af massiv omtale i Vesten og kampagner for at reducere handel med elfenben i Kina var 56% af de kinesiske forbrugere stadig uvidende om, at det var ulovligt at købe elfenben. Erfaringer med forbud (alkohol) og krigen mod narkotika bør være nok til at overbevise enhver objektiv person om, at handelsforbud ikke sænker efterspørgslen. Hver gang der opfordres i USA til yderligere begrænsninger af våbensalget efter masseskyderier, stiger våbensalget kraftigt igen.
- Ødelæggelse af lagre. Den første destruktion af elfenben fandt sted i Kenya i juli 1998, da 12 tons gik op i flammer for at henlede opmærksomheden på CITES-afstemningen om forbud mod handel med elfenben i Lausanne i Schweiz. Siden da er der blevet brændt 286,6 tons. Der var et hul fra 1992 til 2011, hvor der i Kenya blev brændt cirka fem tons elfenben. Kenya gentog afbrændingen i 2015 med 15 tons og i 2016 med 105 tons. Det tilsigtede budskab blev dog ikke modtaget af krybskytter og menneskehandlere, da krybskytteriet siden 2011 steg og gennem 2018 har været højere end noget tidligere år bortset fra 2008. Hvis noget så destruktivt ikke når sit tilsigtede formål, hvorfor så blive ved?
De, der går ind for destruktion af elfenben, har ingen hud med i deres spil, men leger med andre folks ressourcer. Hvis de ønsker at ødelægge elfenben, så lad dem betale for det. Bagtanken med at fremme destruktion af lagde er at mindske muligheden for en lovlig handel ved at reducere det potentielle udbud. De organisationer, der fremmer destruktion af elfenbenslagre og hjælper med at organisere det, bør betale regningen i markedsværdien for elfenbenet. De ville så indse dens værdi. Overskuddet kan gå til at finansiere samfundsbevarelses- og udviklingsinitiativer i elefanthabitater.
Der bør udformes et system for handel med elfenben, der tilbyder langsigtede regelmæssige leverancer fra akkrediterede leverandører til akkrediterede købere. Et engangssalg af den type, som CITES tidligere har godkendt, anbefales ikke. Det er ikke handel i ordets normalt forstand, det er beslægtet med, at en person sælger sin brugte bil hvert 10. år. De to foregående salg skabte forvirring, ustabilitet på markedet og en mulighed for organisationer mod brug af vilde dyr til fremstilling af elfenbensprodukter.
Kenya destruerede i 1016 105 tons elfenben. På det tidspunkt var Kenya Wildlife Service i store økonomiske problemer, hvilket illustrerer, at elfenbenet fra regeringslageret så ikke burde være destrueret.
For at begrænse brugen af rå elfenben bør der hovedsagelig fremstilles dyr unika. Dette stykke blev i 2003 solgt for 137.000 USD i Shanghai.
Efter at Kina i 2018 lukkede det lovlige elfenbensmarked, har salget af brugskunst af elfenben været ulovligt, og salget sker ofte på nettet.
