Vinden var fra en dårlig retning, men jeg havde kun været på jagt en time fra morgenen af, da der jo er nogen der må holde Danmark i gang, når alle rigtige jægere holder fri … så jeg måtte bare afsted … jeg gik op i min favoritstige derhjemme allerede kl. 19.30 – altså ca. 2 timer til solnedgang.
Af Jagtjournalen
Jeg så ham første gang kl. 20.38 da nabojægeren skød to skud efter ham. Han løb op til skellet og forsvandt ind i krattet. Jeg regnede med, at han havde lagt sig der … men naboen havde åbenbart skudt forbi med begge skud, for pludselig kom han løbende op over min kløvergræs mark, lige i mod mig, afstand ca. 250 m – og jeg kunne med det samme se, at det var en buk …
Han stoppede ved et læbælte, og gik op mod den lille skov, stille og roligt, afstand ca.130 m – jeg pegede på ham med riflen, men der var for meget der var usikkert… afstand, vind, grene osv. Han fulgte læbæltet op til skoven og gik ind lige på hjørnet, kl. var 20.50. Jeg regnede med at han kom ud på langsiden af skoven, da jeg havde set nogle kraftige fejninger et par steder i skovbrynet, men det gjorde han ikke …
Da klokken blev 21.10 regnede jeg ikke med at se ham igen, han måtte være gået bagud af skoven …? – eller måske havde han lagt sig ..? – måske var han alligevel såret ..? Det er da helt vildt så meget forskelligt man kan forestille sig, bare fordi man har set et glimt af en buk…..nu var han pludselig min ejendom – han kunne da ikke bare gå igen …! Pludselig lettede der to duer fra et træ midt på skoven … Yes ..! det kunne være ham … to min senere spænede en fasankok ud for enden af skoven, let skræppende … jeg tænkte : Tak for det – nu kommer han ud …
Den lille mark han skulle forcere for at komme til den store skov er kun 40 m bred på det sted, så det var med at være klar… Ganske rigtigt kom han ud, i let trav, afstand 30 meter, jeg fandt ham i kikkerten, sagde “HOV”… han fortsatte i trav … jeg fulgte ham og sagde “HOV” igen … han drejede ikke engang hovedet, reagerede overhovedet ikke, koncentrerede sig bare om at komme over det åbne stykke land …!!!
Jeg tog en hurtig beslutning, overhalede ham med trådkorset, og sendte kuglen afsted … kl. 21.16..repeterede hurtigere end det fysisk er muligt … (selv hvis man havde en “Blaser”).
Men han gik ned med det samme, 4 m fra skovkanten…..en høj kugle havde stoppet ham på stedet … jeg havde ham i kikkerten indtil han ikke trak vejret mere … så kravlede jeg ned og gik over til ham. Han har en lidt spinkel opsats men er 24 cm høj og rosenkransene er helt sammenvoksede, nærmest til én …
