En jægersmand er gået bort

En jægersmand er gået bort

Af Jesper Lindgaard

Elisabeth Marie Louise Svendsen, tidligere jagtchef på Lindenborg Gods, er død den 7. februar 2026. Med hende mister dansk jagt en markant skikkelse og en af landets mest vidende stemmer i forvaltningen af kronvildt.

En jægersmand med stort J

Det var med stor sorg, familien meddelte, at Elisabeth Svendsen var gået bort. En jægersmand med stort J og stort M er draget til de evige jagtmarker.

Ordet jægersmand blev også brugt under bisættelsen. For selv om Elisabeth var kvinde, var hun i sin tilgang, sin autoritet og sit håndelag i skoven en jægersmand af den gamle skole. Hun havde det bedst i jagtbukser – og kun når situationen krævede det, fandt hun kjolen frem.

Elisabeth var født og opvokset på Lindenborg og havde tidligt naturen og vildtet i kortene. Da hun var gammel nok, tiltrådte hun som jagtchef på godset. Her stod hun for både kontakten til jagtkonsortierne og for den praktiske og principielle forvaltning af især kronvildtet.

Kronvildtet i Rold Vesterskov

Især forvaltningen af kronvildtet i Rold Vesterskov blev hendes livsværk. Området, der i mange år var hegnet, rummede en del af den oprindelige danske kronvildtstamme.

Elisabeth Svendsen var blandt de mest vidende personer i Danmark, når det gjaldt kronvildtets biologi, alder, adfærd og genetiske kvalitet. Hun var samtidig generøs med sin viden – men understregede altid, at erfaringer fra Lindenborg ikke nødvendigvis kunne overføres direkte til andre egne af landet.

Brunstjagten var årets højdepunkt. Her rykkede jagtchefen i praksis ud i skoven og boede i jagthytten midt i Rold Vesterskov. Hun kunne lytte til hjortenes brøl og næsten navngive både individ og alder.

Udtagningen var konsekvent og principfast. Hjorte med uønsket gevirstilling – eksempelvis det, hun kaldte ”møllehjul” – eller svage og uegnede avlsdyr blev selekteret fra. Store og lovende hjorte fik derimod år på bagen. Under en jagt i Oksbøl undlod hun således at skyde en stor 18-ender med ordene:

”Det var da synd at skyde den unge hjort. Han skal have nogle flere år på bagen og have mulighed for at videreføre de fine gener.”

Historien lever endnu.

Hundene og håndværket

Elisabeth Svendsen havde en særlig forkærlighed for Rhodesian Ridgeback, som ofte fulgte hende i terrænet. Hun arbejdede også aktivt med schweissarbejde og anvendte egne hunde ved eftersøgning af anskudt vildt.

Arbejdet blev udført med grundighed og respekt for vildtet. Kombinationen af erfaring, disciplin og hundenes medfødte egenskaber betød, at anskudt vildt sjældent gik tabt på hendes jagter.

En stemme i debatten

Når diskussioner om kronvildtforvaltning bølgede, var Elisabeth Svendsen en autoritet, man lyttede til. Hendes vurderinger byggede på årtiers praktisk erfaring.

Hun var samtidig nysgerrig på ny teknologi. Kameraer og optagelser blev flittigt brugt til at studere hjortenes udvikling og vurdere, hvilke dyr der burde indgå i avlen.

Med hendes bortgang mister dansk jagt en vidensbank, der gennem alle hendes voksenår satte markante aftryk på forvaltningen af kronvildt i Danmark.

Kisten blev ved bisættelsen pyntet med en kastestang fra en moden hjort kaldet Fiskehalen, Hjemmeværnsmedaljer og tre Underberg. Med jagthornstoner uden for kirken blev det “jagt forbi” for Elisabeth.

Æret være Elisabeth Svendsens minde.

Kort om Lindenborg Gods

Lindenborg Slot ligger syd for Rebild Bakker i Nordjylland og er et af landets ældre herregårdsanlæg med rødder tilbage til middelalderen. Godset omfatter betydelige skov- og landbrugsarealer, herunder dele af Rold Skov. Området har historisk haft stor betydning for den danske bestand af kronvildt, og forvaltningen af vildtet på Lindenborg har gennem generationer været kendt for sin konsekvente og fagligt funderede tilgang.