Kampen mod randzonerne bør nu ophøre, mener DN. Landbruget kan nemlig nu bruge randzonerne som en del af indsatsen for at få EU-støtte …
Randzoner og efterafgrøder bliver en del af de såkaldte grønningskrav i den danske udmøntning af EU’s nye landbrugsreform. Dermed er grundlaget for den hidtidige modstand mod randzoner borte, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).
EU vil have noget for skattekronerne
Grønningskravet er en del af EU’s bestræbelser på, at få de europæiske landbrug til at passe bedre på natur og miljø. I Danmark har regeringen nu fastlagt en del af rammen for udmøntningen af EU’s landbrugsreform. For de fleste bedrifter i Danmark vil 30 pct. af støtten fra 2015 således blive betinget af en række grønne krav. Danske landmænd, der har et dyrket areal på over 15 ha og ikke er økologiske producenter, skal etablere såkaldte miljøfokusområder på fem pct. af deres dyrkede areal. Områderne kan for eksempel være efterafgrøder og randzoner. Randzonerne er allerede et lovkrav, så her skal landmanden intet nyt foretage sig.
Randzoner en markant gevinst
Randzonerne er et af de mest markante og iøvrigt et af de eneste miljøtiltag, der er gennemført for natur og miljø i mange år og de dæmmer ikke blot op for kvælstofforurening, men også for fosfor og sprøjtegifte til vandmiljøet, ligesom de ad åre kan blive god natur.
I verdens hårdest dyrkede land løser randzoner og efterafgrøder alene dog langt fra de massive udfordringer natur og miljø ligger under for. Danmarks Naturfredningsforening er derfor særligt fokuseret på, hvordan regeringen fremover vil prioritere landbrugsstøtten mellem direkte støtte og landdistriktsmidler. Her er der mulighed for at flytte op til 15 procent af den direkte støtte – svarende til en milliard kroner – over til landdistriktsmidlerne.
