“Livet skal ikke spares væk”, når der opdrætters kød til forbrug, lyder budskabet fra Dyrenes Beskyttelse, som dog undlader at anbefale markedets måske mest dyretiske opdræt af fjerkræ
Fasanen og kyllingen
Danskere elsker kød. Især billigt kød.
Faktisk er danskerne blandt dem i verden, der spiser mest kød. I alt forbruger vi 95,2 kg kød om året i gennemsnit. Vi er dog ikke helt på niveau med USA og Kuwait, der topper med 120 kg. Kina ligger på cirka 65 kg, mens Indien anvender cirka 5 kg i gennemsnit pr. indbygger.
I bestræbelserne på at få prisen på kød så langt ned som muligt, bliver de opdrættede husdyr – herunder kyllingen – ofte presset så meget på plads og krav til vækst, at det går ud over livskvaliteten.
I følge Dyrenes Beskyttelse ofte så meget, at livet ikke er værd at leve for kyllingerne, som bliver slaget inden de er gamle nok til at blive kaldt for høne eller hane.
Livet (for kyllingen) bliver ganske enkelt sparet væk … mener foreningen
Denne konstatering har fået Dyrenes Beskyttelse til at lancere en kampagne, hvor de forsøger at gøre sig til talsmand for kyllingen.
” Spar ikke livet væk” lyder det enkle budskab.
På nuværende har ikke færre end 20.000 danskere skrevet under på kampagne, der skal skabe opmærksomhed omkring forholdene for de danske produktionsdyr.
– Sammen kan vi lægge pres på dansk industrilandbrug, de danske politikere og detailhandlen, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
– Det burde ikke være tilladt at behandle dyr som dødt kød, mens de lever, lyder det …
Foreningen mener, at forbrugerne skal efterspørge kyllinger, der har haft et godt liv i de få uger, hvor de æder sig store nok til slagteriet.
Går man efter mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, er man med til at øge efterspørgslen på gode kyllinger.
Kyllinger mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse har levet et liv med:
- Adgang til det fri, så den kan gå, løbe og strække vingerne
- Mulighed for at skrabe i jorden og støvbade, som de gør fra naturens hånd
- Naturlig døgnrytme, så de kan gå i seng og stå op med solen
- Siddepinde, som de kan hvile sig på eller sove på natten over
- Langsom opvækst, så både benene og hjertet kan følge med
Danske fasaner og for den sags skyld også gråænder kunne vel også komme med på denne mærkningsordning.
Den nævnte liste herover passer vel til ethvert mindre eller større vildtopdræt. Opdræt af “vilde” fasaner og gråænder tilbyder alt det, som Dyrenes Beskyttelse efterlyser hos opdræt af kyllinger.
Dertil slipper fasanerne for at blive transporteret til respektløs masseaflivning. De vilde fasaner forender i et skud hagl. Lang de fleste mærkede aldrig, hvad der skete, før de klappede vingerne sammen og døden hev dem ud af deres sidste flyvetur.
Efter jagten æres det nedlagte vildt af jægerne inden fuglene hjembringes eller overlades til vildthandler …
Hvorvidt Dyrenes Beskyttelse vil mærke dansk vildtkød er usikkert … men hvorfor ikke?
Det levende kød blev jo behandlet med respekt. Både mens det levede og efter det blev nedlagt … Det er vel nogle af de værdier, som dyrevennerne efterspørger, når de skal orientere sig blandt daglighandlens mange mærkningsordninger.
 |
 |
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold
