Gamle foderrester og mange fugle er en kilde til spredning af sygdomme. Jævnlig rengøring og dosering af dagligt foder er en god måde at undgå dette
Fjern gammelt foder og gør foderbrættet rent
Af Jan Skriver, dof.dk
Danske grønirisker har de senere år været i en højrisikozone for at få parasit-infektionen ”gul knop”, der forårsages af den encellede organisme Trichomonas gallinae.
Men også duer, der færdes i flokke for at æde frø og korn, kan i særlig grad blive ramt af infektionen, som giver gullige og hvidlige svampede belægninger i svælget og halsen.
De inficerede fugle dør i reglen af sult, fordi svælget stopper til, så fuglene ikke kan æde.
Hos DTU Veterinærinstituttet har man de senere år dokumenteret dødsfald særligt blandt grønirisker på grund af ”gul knop”.
– De senere år har vi set Trichomonas-infektioner i både grønirisker og gulspurve. Vi har også haft enkelte eksemplarer af kernebider med ”gul knop”, siger Elisabeth Holm, der er dyrlæge hos DTU Veterinærinstituttet.
Syge fugle strækker hals
Under en infektion med Trichomonas gallinae, ”gul knop”, sker der det, at den encellede organisme, der er en såkaldt flagellat med fimrehår, formerer sig i svælget på fuglen. Det irriterer den inficerede fugl, hvis slimhinder påvirkes så kraftigt, at det kan ende med en betændelse.
Det er karakteristisk, at fugle med ”gul knop” har en tilbøjelighed til at sidde og strække hals.
Det er i særlig grad frøædende fugle, som finker og duer, der ofte æder kollektivt, som bliver ramt af infektionen på grund af Trichomonas gallinae.
Det hænger sammen med, at infektionen smitter gennem munden. Jo tættere kontakt fuglene har, mens de æder, desto større vil risikoen for at komme til at huse parasitterne være.
I 2007 var der i Danmark flere tilfælde, hvor ringduer bukkede under på grund af ”gul knop”.
Også fugle besøger de steder, hvor f.eks. råvildt og andet hjortevildt fodres.
Rovfugle kan også smittes
Blandt burfugle er det kendt, at undulater kan blive ofre for infektionen, der skyldes Trichomonas-parasitten.
Der er også eksempler på, at rovfugle, der æder inficerede finker eller duer, har fået ”gul knop”. Arter som duehøg og spurvehøg er dermed i risikozonen, ligesom det er tilfældet med ådselædende arter som musvåge og rød glente.
Hjælp fuglene: Fjern gammelt foder og gør foderbrættet rent
Som haveejer og fugleinteresseret kan man forebygge dødsfald blandt finkefugle som følge af infektioner med Trichomonas gallinae ved at højne hygiejnen på og omkring sit foderbræt.
Det påpeger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
– Det bedste under de givne omstændigheder vil ganske enkelt være at holde en pause med fodringen. Infektionen spredes via fuglenes daglige og tætte kontakt ved det udlagte foder, hvorfor det hjælper, hvis man tvinger fuglene til at sprede sig en tid i terrænet. Det kan også have en forebyggende effekt at flytte foderstedet med jævne mellemrum eller at desinficere sit foderbræt, siger Knud Flensted.
Biologen påpeger, at den aktuelle øgede forekomst af parasit-infektionen ”gul knop” måske er en uheldig sideeffekt af en for massiv fodring af fugle året rundt.
– Det er tankevækkende, at det netop er grønirisken, der er en af de hyppigere gæster på danske foderbrætter, som bliver ramt af infektionen. Det er fint at fodre fugle og få gode næroplevelser med havens fugle, men man bør ikke overdrive sin fodring året rundt, siger Knud Flensted.
Biologen opfordrer til, at folk, der finder døde eller svækkede fugle ved foderbrætterne, fjerner fuglene. Desuden opfordrer han til at rapportere fundene til DOF, så man kan få et overblik over situationen.
Fuglefodring: Husk at rengøre dit fuglehus, foderbræt og foderautomat