Den nedskudte såkaldte tvangslaugstanke er ikke opgivet. Dette kan man læse mere om i Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet. Anbefalinger som også omfatter fordring og konsekvenser ved tilsidesættelse af den såkaldte SMS-kontrol
Af Redaktionen
Netnatur.dk har fået adgang til de anbefalinger, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har sendt til Vildtforvaltningsrådet.
Dermed kan vores læsere nu for første gang – sort på hvidt – studere de forslag, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har sendt til Vildtforvaltningsrådet.
De fleste forslag er velkendte af de mange brugere, som har fulgt hjortedebatten på Netnatur.dk.
Overraskende for redaktionen her på sitet er det dog, at anbefalingerne – udover et forsøg med frivillig laugdannelse – også indeholder forslag til hvordan der skal lovgives på det område, som hedder fodring af hjortevildt.
Står det til Den Nationale Hjortevildtgruppe må der fx. ikke fodres nærmere end 130 meter fra naboskel.
Desuden er det interessant at se hvilke konsekvenser, som DNH mener skal gælde, hvis en jæger ikke indsender fotodokumentation for nedlæggelse af større hjorte. (Forslaget omtales populært som SMS-kontrol.)
Men alt dette og meget mere kan der læses mere om i skrivelsen herunder, der som nævnt er en kopi af den anbefaling, som DNH har sendt til Vildtforvaltningsrådet.
Anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet den 15. marts 2016 fra Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH). (Statusnotat).
Mål: Flere ældre hjorte (over 8 år). Bedre køns- og aldersfordeling (hjort/ hind – 1/ 20). Færre skader på mark og i skov. Flere oplevelser. Bedre spredning. Mere etisk jagtudøvelse.
NATIONALT.
Anbefalede landsdækkende rammer.
Kronvildt:
Jagttiden for hjort (undt. Spidshjort) forkortes fra nuværende 5 måneder til 6 uger, som generelt for Danmark skal ligge fra 1. september til 15. oktober.
Jagttiden for hind og spidshjort ligger fra 16. oktober til 31. januar.
Jagttiden for kalv ligger fra 1. september til 31. januar.
Alle former for driv-/trykjagt er forbudt fra 1. september til 15. oktober.
Arealkrav: Enhver jagtberettiget må på ejendomsniveau nedlægge 1 hjort ældre end spidshjort pr. påbegyndt 100 ha.
Indberetningspligt med videnskabelig anvendelig dokumentation (f.eks. fotodokumentation) som forudsætning for fornyelse af jagttegn.
Evaluering hvert andet år med mulige tilretninger af uforudsete/uhensigtsmæssige effekter.
Målopfyldelse forsøges løbende vurderet.
Ved fodring med udbragt foder skal afstand til skydetårn/-stige være mindst 130 m
Ved fodring med udbragt foder skal afstand til naboskel være mindst 130 m.
Eksisterende reguleringsmuligheder ved påviselige skader på mark og skov anvendes fortsat.
På årsmødet for De Regionale Hjortevildtgrupper skal der skabes overblik over forbedrede tiltag for regionale bestandsopgørelser.
REGIONALT.
Hvis en Regional Hjortevildtgruppe henvender sig med en enig indstilling til DNH om reducering eller omplacering af jagttiden for kronvildtet i hele regionen og disse ønsker om ændringer ligger indenfor de anbefalede landsdækkende rammer, vil de blive anbefalet af Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Anbefalede regionale forslag indenfor landsdækkende rammer:
Nordjylland: En enig Regional Hjortevildtgruppe foreslår de 6 ugers hjortejagt placeret anerledes. Forsøget anbefales af DNH.
Nordsjælland: En enig Regional Hjortevildtgruppe foreslår en kortere jagttid på hind og kalv og anerledes placering af hjortejagten. Forsøget anbefales af DNH.
Syd-, Midt- og Vestsjælland: En enig Regional Hjortevildtgruppe foreslår de 6 ugers hjortejagt placeret anerledes. Forsøget anbefales af DNH.
LOKALT.
Forsøg med laug (frivillige naboaftaler): Der indkaldes forslag, hvor man i et område af tilstrækkelig størrelse i enighed vil forsøge at nå målet på alternative måder indenfor de landsdækkende rammer. Vi forestiller os et mindre antal forsøg. Herunder et med et antal mindre naboejendomme og et andet, hvor en større ejendom med et antal mindre naboer kan enes om anvendelse af værktøjer til at nå målet opstillet af VFR. Relevante forskningsenheder skal inddrages i bedømmelsen af projekterne.
Dåvildt:
Da forskellene mellem biologi, populationsdynamik, bestandsudvikling, skadesproblematik m.v. er meget forskellige for kronvildt og dåvildt og landsdækkende regler fra kronvildtforvaltningen ikke kan overføres direkte til dåvildt, vil vi gøre kronvildtarbejdet færdigt, inden vi tager fat på dåvildtet.
I efteråret vil DNH, efter at have fået præsenteret problemerne på en ekskursion til såvel en af de store dåvildtejendomme som et område med mindre ejendomme, i samarbejde med de mest berørte Regionale Hjortevildtgrupper diskutere os frem til, hvordan vi bedst får tacklet eventuelle forvaltningsproblemer med dåvildtet.
DNH. Marts 2016.