Under afvikling af nationalt stormøde om kronvildt og dåvildt var der stemning for et forbud mod fodring af hjortevildt
Hjortevildt og fodring: Stemning for forbud
Af Netnatur
Den Nationale Hjortevildtgruppe har afviklet sit årlige stormøde… Her var landets hjortevildtgrupper kaldt ind for bl.a. at fremlægge deres syn på forvaltningen af det store hjortevildt …
I det referat, der er udlagt, kan det virke til, at gruppens mange fremlagte forslag stritter i flere forskellige retninger …
Et konkret forslag ser dog ud til at gå igen i grupperne.
Et overvejende flertal taler varmt for et forbud mod fodring af hjortevildt. (se referet-link eller uddrag nederst i denne artikel)
Under mødet blev det ligeledes drøftet, hvad man forstår ved fodring. Retter kritikken sig mod al form for fodring herunder anlæggelse af fodermarker … eller er det kun udlagt foder i form af f.eks. majs og roer, som der ønskes forbud mod ?
Ikke alle grupper argumenterede dog for et totalt fodringsforbud og under mødet blev der lanceret et begreb, der hedder strategisk fodring.
Begrebet er ikke præciseret i referatet, men er sandsynligvis udtænkt som en blød landing mellem den nuværende såkaldte “fodringskrig” og et totalt forbud mod at udlægge foder til det store hjortevildt …
Ud over forbud mod fodring, er det dog meget vanskeligt at trække en rød tråd ud af de mange indspark, som grupperne leverede … Der er således basis for mange spændende debatter i det referat der ses gengivet i linket herunder …
Det vil være meget omfattende at gå ind i alle de synspunkter, der blev fremført under mødet.
Bemærkes bør det dog, at kursus-lobbyisterne tilsyneladende havde formået at gøre begrebet “uddannelse” til en del af løsningen på fremtidens forvaltning af kronvildt.
Dette betød bl.a., at der blev argumenteret for ” forvaltnings-uddannelse” som en slags pendant til kravet om af bestå en skydeprøve med hagl og riffel selv om man har jagttegn. Altså at jægerne fremover skal på uddannelse i forvaltning, hvis de ønsker at drive hjortevildtjagt i Danmark.
Hvorvidt dette forslag tages til efterretning er naturligvis usikkert, men … under Vildtforvaltningsrådets seneste indstilling til udsætning af vildt er fremtidens udsætning af f.eks. agerhøns og fasaner gjort betinget af et kursusophold på en til flere dages varighed.
Hvorvidt den nuværende minister på området for jagt og vildtforvaltning i sidste ende køber ind på det forslag er naturligvis usikkert.
LÆS mere om:
ADAPTIV FORVALTNING
Det er i sidste ende en politisk beslutning om gruppernes ønske forbud mod fodring af det store hjortevildt gøres til lov.
Den første del af den politiske proces starter i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som er en arbejdsgruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet.
Selv om Den Nationale Hjortevildgruppe består af repræsentanter for Vildtforvaltningsrådet, skal der i Vildtforvaltningsrådet være enighed eller stort flertal for indstillingen før den sendes som forslag til miljøministeren …
Læs mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
Rammevilkår for hjortevildgruppernes debat om forvaltning af hjortevildt udtrykt af nuværende regering
“Regeringen ønsker at finde en bæredygtig model, som sikrer sunde hjortevildtbestande og løser de forvaltningsmæssige udfordringer med blandt andet skader, som hjortevildtet forårsager på marker og i skove.”
“Jeg vil derfor bede Rådet om forvaltningsmæssige forslag baseret på frivillige ordninger og eventuelt andre relevante virkemidler. Modellen skal evalueres efter en nærmere fastsat periode, for at sikre at modellen imødekommer en holdbar løsning på udfordringerne.”
“Jeg ser frem til at modtage Rådets forslag”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
GRUPERNES UDSAGN OM FODRING AF HJORTEVILDT UDTRYKT UNDER Hjortevildtdøgnet 2024 (HVD24)
GRUPPE 1
Fodring–forbyd det
GRUPPE 2
Findes korrekt fodring? Generelt ønske om forbud
GRUPPE 3
Udfordringer ved hegning
GRUPPE 4
Ingen fodring (udlagt)
GRUPPE 5
Ang.fodring–er det etisk i orden at fodre dyrene sammen, for så at skyde til dem?
GRUPPE 6
Fodring
Giver en kunstig høj bestand i et område, kan give naboen problemer
En sammenfodret bestand kan føre til hegn hos naboen for at mindske skaderne
Hvorfor fodre en stor bestand?
Hvem er imod fodringsforbud
GRUPPE 7
Styr på/begrænsning/forbud mod fodring
GRUPPE 8
(Ses ikke citeret for holdning til fodring)
GRUPPE 9
Uhensigtsmæssig fodring