Fugle flygter tidligere fra kvinder end fra mænd. Det viser ny undersøgelse, der overrasker forskerne bag undersøgelsen
Fugle frygter kvinder mere, end de frygter mænd
Fugle reagerer ikke ens på mennesker. Et nyt internationalt forskningsprojekt viser nu, at fugle i gennemsnit flygter tidligere, når de bliver nærmet af kvinder frem for mænd. Resultatet overrasker forskerne og udfordrer tidligere antagelser om, hvordan fugle vurderer potentielle trusler.
Af Redaktionen
Et omfattende internationalt studie har undersøgt fugles såkaldte “flight initiation distance” – altså den afstand, hvor fuglen vælger at flygte fra et menneske. Her viste resultaterne noget uventet: Fuglene lettede i gennemsnit omkring én meter tidligere, når det var en kvinde, der nærmede sig, sammenlignet med en mand.
Forskerne understreger, at forskellen var bemærkelsesværdig stabil på tværs af lande og arter. Fuglene var ganske enkelt mindre tolerante over for kvinder end over for mænd.
Studiet viser samtidig, at forskellen ikke umiddelbart kan forklares med åbenlyse forhold som højde, kropsbygning eller beklædning. Forskerne forsøgte netop at kontrollere disse faktorer så meget som muligt.
Udfordrer gamle teorier
Forskerne havde faktisk forventet det modsatte resultat. Historisk har mænd i højere grad været jægere i mange kulturer, og derfor troede forskerne, at fuglene gennem evolutionær tilpasning ville opfatte mænd som den største trussel.
Men resultaterne pegede i den modsatte retning.
Forskerne spekulerer derfor i, om kvinder muligvis historisk også kan have haft en større rolle i jagt på mindre dyr som fugle, eller om fuglene registrerer langt mere subtile forskelle mellem mennesker, end man tidligere har troet.
Kan fugle lugte forskel på mennesker?
Studiet peger også på en anden interessant mulighed: nemlig lugtesansen.
Selv om fugle traditionelt er blevet betragtet som dyr, der primært bruger syn og hørelse, viser nyere forskning, at mange fuglearter også reagerer på kemiske signaler og lugte. Tidligere studier har blandt andet vist, at fugle kan registrere rovdyrs lugt og reagere på den.
Forskerne bag det nye studie mener dog ikke, at lugt alene kan forklare resultaterne, fordi observatørerne ikke håndterede fuglene direkte, men blot nærmede sig dem på afstand.
Hanfugle er generelt mere modige
Undersøgelsen viste også andre kendte mønstre i fuglenes adfærd. Hanfugle tillod generelt mennesker at komme tættere på end hunfugle, hvilket tidligere forskning også har vist.
Samtidig reagerede fuglene tidligere, hvis et menneske begyndte sin tilgang langt væk fra fuglen. Fuglene opfatter tilsyneladende lange, direkte tilgange som mere målrettede og dermed mere truende.
LÆS også: Fuglen som gav Danmark egetræet
Studiet arbejdede altså ikke kun med én bestemt fugleart, men med et bredt udvalg af almindelige europæiske byfugle for at undersøge generelle mønstre i flugtafstand (“flight initiation distance”). Typiske arter i sådanne europæiske bystudier er ofte eksempelvis: gråspurv, solsort, duearter, blåmejse, musvit, stær, allike, skade og måger
Fugle vurderer mennesker mere detaljeret end troet
Forskerne konkluderer, at fugle foretager langt mere avancerede vurderinger af mennesker og omgivelser end tidligere antaget. Selv små forskelle mellem mennesker kan påvirke fuglenes adfærd.
Det præcise svar på hvorfor fuglene reagerer anderledes på kvinder end på mænd, har forskerne dog endnu ikke fundet.
Hvad er “flight initiation distance”?
Flight initiation distance – ofte forkortet FID – bruges af forskere til at måle, hvor tæt et menneske eller et rovdyr kan komme på et dyr, før dyret vælger at flygte. Metoden anvendes bredt inden for forskning i dyreadfærd, jagtbiologi og naturforvaltning.
FID påvirkes af mange faktorer, blandt andet art, tidligere erfaringer med mennesker, habitat, skjulmuligheder og graden af menneskelig aktivitet i området. Dyr i byområder har ofte kortere flugtafstand end dyr i uberørte naturområder, fordi de vænner sig til mennesker.
Studier af flugtafstand bruges blandt andet til at planlægge beskyttelseszoner omkring fugleliv, regulere adgang til sårbare naturområder og forstå, hvordan menneskelig aktivitet påvirker vilde dyr.
