Når tusinder af gæs flyver ind i Nationalpark Thy, klatter fuglenes store mængder af fosfor i parkens sjældne lobeliesøer. De klarvandede lobeliesøer slammer til, og bundens planter rammes af en permanent solformørkelse.
Af Jan Skriver, Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks første nationalpark i Thy er centrum for et naturligt dilemma. De senere årtiers massive fremgang for grågæs, kortnæbbede gæs og bramgæs giver et voldsomt øget pres på de sjældne lobeliesøer, som er af nationalparkens særkender.
Søerne var en del af grundlaget for fredningerne af Thys klitheder i 1960’erne.
Gæssene bruger bogstaveligt talt søerne som toilet efter dagens ophold i landbrugslandet uden for parken, hvor fuglene æder spildkorn på stubmarker og spirende afgrøder på vintergrønne arealer.
Når gæssene ankommer til Nationalparken for at overnatte, klatter de i stor stil i søerne. Fosforen i gåselortene gøder algerne, og så taber vandplanten tvepibet lobelie kampen om det livgivende lys.
– I ferske vande som lobeliesøer er det fosforen, der er skurken, ikke kvælstoffet. Når der er rigeligt med fosfor, bliver algerne overgødet. Og søerne slammer til i et tykt lag sort dynd, der skygger for livet på bunden, siger Ole Pedersen.
– Tvepibet lobelie og andre nøglearter som strandbo og sortgrøn brasenføde er afhængig af at vokse på en ren søbund af sand. Planterne dør, når der lagrer sig et tykt, mørkt lag af organisk materiale, der giver en permanent solformørkelse på bunden. Tvepibet lobelie er en meget langsomt voksende plante, og den er ikke let at få tilbage, hvis den først er forsvundet fra en sø, siger Ole Pedersen, der sammen med studerende fra Københavns Universitet følger udviklingen i området.
Blandt andet tjekker biologerne vandkvaliteten i rene søer på Vangså Hede, der er upåvirkede af gåseflokke. Resultaterne fra de klarvandede lobeliesøer bliver så sammenlignet med situationen i de forurenede søer i Ålvand-området, som tager imod de helt store ansamlinger af overnattende gæs.
Slip sandflugten løs igen
I Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale afdeling i Thy fik man allerede i slutningen af 1980’erne de første meldinger om gæs, der gødede de ferske vande på klithederne. Men klatteriet var dengang småtterier sammenlignet med i dag.
– Problematikken er reel. Vi kan ikke både have enorme mængder af gæs og rene lobeliesøer. Det duer bare ikke at indføre en lokal jagt hele året på gæssene, som nogle har foreslået. Vi går heller ikke ind for skæmmende eller larmende skræmmeforanstaltninger. For mange mennesker repræsenterer de store gåseflokke en unik naturoplevelse, siger tidligere klitplantør Ib Nord Nielsen, der er formand for DN’s lokale afdeling i Thy.
Han mener, at dilemmaet kan blødes op ved i højere grad at slippe naturens kræfter løs i nationalparken. En dynamisk natur, hvor vandet har frit spil, kan gavne.
– Nu om dage opstår der ikke nye klithedesøer, fordi sandflugten er mindsket blandt andet på grund af det nuværende varmere og fugtigere klima. Klithedernes søer er dannet i forbindelse med vandrende klitter. Man kunne starte processen på ny ved at åbne landskabet på udvalgte strækninger, så sandflugten og klitdannelserne får en ny epoke, hvor der opstår nye lobeliesøer, foreslår Ib Nord Nielsen.
– Det vil gavne de nuværende lobeliesøer, hvis den naturlige hydrologi bliver genskabt. Drop alle grøfter og giv vandet frit spil. En høj vintervandstand øger lobeliesøernes evne til at rense sig selv. På den måde vil de bedre kunne tåle at have et vist antal gæs på overnatning, siger DN-formanden.
Både gæs og søer er EU-beskyttet
Langt de fleste af Thys lobeliesøer ligger i natur, der er beskyttet af det såkaldte EU-habitatdirektiv. Det vil sige, at Danmark som nation har forpligtet sig til at passe på denne sjældne naturtype.
Områderne, hvor gæssene slår sig ned for at æde og overnatte, er desuden omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dermed er både lobeliesøer og de forurenende gæs beskyttet af EU-lovgivningen.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) anerkender man problemerne i lobeliesøerne. Og man appellerer til, at der laves en handlingsplan for søerne, som tager stilling til omfanget og skitserer løsninger.
– Det handler om at skabe fred til gæssene på nogle udvalgte lokaliteter, hvor de ikke skader truede og sårbare naturtyper. Det kan kombineres med en form for bortskræmning på de rastepladser, hvor gæssene skal have begrænset adgang, siger fra Knud Flensted, biolog i DOF.
Slamsugning i nationalparken
I efteråret 2016 vil Naturstyrelsen Thy i et samarbejde med Nationalpark Thy sætte gang i et pilotprojekt, der skal vise, om det er muligt et rense en gåseforurenet lobeliesø.
I et pilotprojekt skal der sendes slamsugere ud i terrænet i en af de mest gåseforurenede lobeliesøer.
– Vi har valgt en cirka 9.000 kvadratmeter stor lobeliesø i Ålvand som forsøgsområde. Bunden i denne sø er næsten helt dækket af slam. Kun i den østlige ende af den blot halv meter dybe sø er der en bevoksning med tvepibet lobelie. Vi håber at kunne vække denne pressede bestand til live og få planterne til at brede sig igen ved ganske enkelt at pumpe så meget slam ud af søen som teknisk muligt, så lyset kan nå bunden igen, siger Henrik Schjødt Kristensen, der er skovfoged i Naturstyrelsen Thy.
Frit oversat vil vandet i den forurenede lobeliesø blive sat til at løbe igennem et kæmpemæssigt kaffefilter, der sorterer slammet fra, mens vandet løber tilbage, hvor det kom fra.
Når søen i Ålvand, der i alt huser 15-30 lobeliesøer alt efter årstidens vandstand og nedbør, er renset, vil den blive nøje overvåget.
Gæssene er jokerne i spillet om de rene lobeliesøer. Hvis de store fugle fortsætter deres massive fremgang de næste årtier, vil presset på de rene søer blive øget. Og gåsesuccesen kan afstedkomme øget pres og krav om handling. Et dilemma er i spil under Thys åbne himmel.
Artiklen er en redigeret udgave af en artikel fra Natur & Miljø, juni 2016
