Efter flere års massivt pres vælger en stribe internationale firmaer at droppe produktion, der fører til regnskovsrydning. Det er godt nyt for en stribe af verdens mest truede arter, lyder det fra WWF …
Af WWF – Foto: Edwin Giesbers, WWF
Tigeren og orangutangen er kommet et skridt nærmere overlevelse, efter at en stribe multinationale selskaber nu har meldt ud, at de dropper fødevareproduktion, der er baseret på rydning af den regnskov, der er kritisk habitat for en række af de mest truede dyr. Sådan lyder det fra WWF, efter produktion af chokolade, shampoo, kiks i år alt for mange år har ført til massiv skovrydning i Sydøstasien.
– Der er kun 3200 vilde tigere tilbage på verdensplan, så det i sidste øjeblik at de her enorme selskaber tager ansvar for klodens natur og dyreliv, udtaler John Nordbo, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.
Fra skov til gyldne dråber
I løbet af de sidste måneder har en lang række af multinationale firmaer erklæret, at de ikke længere vil producere varer, som har ryddet regnskov. Virksomhedernes meldinger er alfa og omega for biodiversitet, klima og dyr i Sydøstasien.
Siden midten af 1980’erne er mere end 5 millioner hektar regnskove og tørvemoser blevet ødelagt hen over Indonesien og konverteret til industrielle palmeolieplantager. Dermed er palmeolie blandt de største drivkræfter for skovrydning – og en af de største kilder til udledning af drivhusgasser – i Indonesien. Og olien er svær at undgå – den findes i cirka hver tredie af alle varer i supermarkederne.
Store virksomheder rykker
Men i løbet af det sidste halve år har store globale taget kvantespring i deres ansvarlighedspolitikker. Det startede med store palmeoliekøbere som Unilever og Nestlé i slutningen af 2013 vedtog politikker, der fastsatte mindstekrav for sociale og miljømæssige standarder for de produkter, de har købt jævnfør certificeringsorganet Roundtable for Sustainable Palmoil’s (RSPO) standarder.
Efterfølgende i december 2013 kom kampen Wilmar på banen med krav til bæredygtighed. Wilmar er et Singapore-baseret firma, som kontrollerer 45 procent af den globale handel med palmeolie. I januar 2014 meldte L’Oreal mål ud, i februar meldte Kellogg’s sig på banen, i marts fulgte den norske gigant Norske Orkla trop og i april kom Colgate/Palmolive samt Procter & Gamble så på banen med mål om kun at købe produkter med ansvarligt produceret palmeolie indenfor en relativt kort periode. Også en lang række supermarkeder er med på vognen – herunder bl.a. britiske supermarkedskæder som Sainsbury, Tesco, Waitrose og Marcs and Spencer.
– Nu er arbejdet med at rydde op i forsyningskæden startet for disse virksomheder. Det er en opgave, som helt bestemt vil gavne på bundlinjen og den omdømmemæssige konto; og vi regner med, at danske virksomheder snart vil følge efter de internationale, afslutter John Nordbo.
Fakta om palmeolie
Produktionen af palmeolie er blevet en af de primære årsager til regnskovsødelæggelse og en af de største trusler mod biodiversiteten i Sydøstasien
Cirka 85 procent af alt verdens palmeolie bliver dyrket i Indonesien og Malaysia. Dette sker primært på industrielle plantager, der har alvorlige konsekvenser for regnskov, klima, biodiversitet og oprindelige folk.
Indonesien har oplevet en af de hurtigste plantageudvidelser nogen sinde – og forventes at stige.
En stor del af denne udvidelse forventes at ske i kulstofrige tørvemoser og vil kræve yderligere skovrydning. Dette er altså en af årsagerne til, at Indonesien er en af de mest kritisk truede regnskovsregioner i verden i dag.
Områder i Sydøstasien med risiko for skovrydning tjener som levested for en række arter, der er truet som følge af palmeolieplantagerne heriblandt den asiatiske elefant, Orangutang, sumatra næsehorn og tiger. Kun cirka 15 procent af arter i disse regnskove kan overleve i palmeolieplantager.