Grænsehegn langs EU’ ydre grænser er næsten syvdoblet de seneste år og det har negativ indflydelse på bestande af fritlevende, store pattedyr
Grænsehegn ødelæggende for visenter
Et grænsehegn i Bialoweiza-skoven i Polen, der skal forhindre migranter fra Belarus at trænge ind i landet, har en skadelig virkning for visenter, fordi de afskæres fra at migrere og deler deres territorier. En repræsentant for Ukraine War Consequenses Group mener, at problemet til dels kan løses ved at lave faunahuller i hegnet, men professor Matthew Haywarth siger, at dette er en dårlig løsning, for hvis så store dyr som visenter kan passere igennem et hul i hegnet, så vil migranter også kunne gøre det, og hvis de gør det, vil hegnet være nytteløst, mener han, men at der er et reelt problem, ses af, at visenter i Nordøstpolen i manglen på skov nu træffes på landbrugsarealer.
Tekst: Henning Kørvel
Ruslands krig mod Ukraine er i lighed med andre krige forfærdelig for mennesker og dyr, men krigen har andre konsekvenser end de egentlige krigshandlinger, for et hegn der er etableret i Bialowieza-skoven imellem Polen og Belarus, har ifølge Conservation Frontline en negativ indvirkning på dyrelivet, fordi det er til hinder for migration, og det deler dyrs territorier.
”Hegnet øger risikoen for dyrs død, fordi store pattedyr let kan skade sig selv, eller de bliver viklet ind i elektrificerede hegn”, siger forsker ved Ukraine War Invironmental Consequenses Work Group, Eugene Simonov.
Ifølge Europa-Parlamentet er hegn ved EU’s ydre og indre grænser næsten syvdoblet imellem 2014 og 2024 fra 315 til nu 2.048 km.
Hegn ved de ydre grænser har til formål at holde uvelkomne personer fra lande uden for EU – migranter – ude af unionen, men de har altså en overset indvirkning for vilde dyr.
”Ved de særligt onde russisk-mongolske eller russisk-kinesiske grænser kan flokke af klovdyr dø, hvis de presses op imod hegnene”, siger han.
Alligevel kan naturen tilpasse sig.
Ifølge Matthew Hayward, professor i naturbevarelse ved Storbritanniens University of Newcastle, lærer rovdyr at inkorporere hegn i deres jagtstrategier, hvilket betyder, at de vil kunne dræbe større og bedre byttedyr.
Visenter på landbrugsarealer
”Selv om dette kan gavne dem, der dræber, er det en atypisk adfærd i et økosystem, som kan skabe nyt pres på populationer af byttedyr”, mener Matthew Hayward.
”Menneskeskabte grænser skaber uigennemtrængelige barrierer, som dyr ikke kan krydse, og den ledsagende stigning i menneskelig aktivitet med vagter, der patruljerer i områderne, afskrækker dem yderligere”, tilføjer han.
Professoren har studeret bestande af europæiske bisonokser – visenter – ulve, kronhjorte og losser i Europas sidste gamle skov (Biolowieza) på grænsen mellem Polen og Belarus, hvor Polens sidste regering byggede et højt hegn, der er mere end 180 km langt og 5,5 meter højt for at holde illegale immigranter ude.
”Et centralt problem er det, at et sådant hegn begrænser disse dyrs mulighed for at bevæge sig over store områder på jagt efter føde eller steder med mere gunstige forhold. Dette kan igen skubbe dem til en adfærd, der skaber konflikter med mennesker”, mener professoren.
Som følge af grænsehegnet er visenten i det nordøstlige Polen flyttet ud på landbrugsarealer, fordi hegnet blokerede for deres bevægelser og bragte dem i konkurrence med husdyr.
Indhegning af dyr i stadig mindre lommer af land skaber et fænomen, der kaldes for habitats-fragmentering, der også kan forårsages af andre former for menneskelig aktivitet, fx landbrug eller anlæggelse af veje.
”Et grænsehegn begrænser også dyrs genpulje, hvilket igen kan gøre dem svagere og mere sårbare.’
Bestande vil blive mindre modstandsdygtige over for enhver form for forandring, og de vil ikke være i stand til at kunne modstå nye sygdomme eller klimasituationer, som de står over for”, siger Matthew Hayward.
Svært samarbejde over grænsen
Han peger på, at vilde europæiske bisonokser uddøde efter Første Verdenskrig, men siden hen er blevet retableret takket være polske og internationale bestræbelser i Bialowieza-skoven, der herefter har genvundet sin position som verdens ynglecenter for arten.
Efter at Bruxelles iværksatte sanktioner imod Belarus på grund af landets undertrykkelse af demonstranter efter et valg, der i vid udstrækning blev betragtet som svindel, beskyldte EU Belarus for at kanalisere migranter over grænsen til Polen.
Polen byggede hurtigt det omtalte grænsehegn for at holde migranterne på Belarus side af grænsen, og skar derved Bialowieza-skoven over i to dele.
”Disse politiske beslutninger betød, at normale miljøkonsekvensvurderinger blev frafaldet, fordi den nationale sikkerhed blev prioriteret højere”, siger Matthew Hayward.
I det konkrete tilfælde er det blevet sværere for forskere i henholdsvis Polen og Belarus at samarbejde på tværs af de to lande og i fællesskab overvåge og evaluere betydningen af grænsehegnet.
”Miljøpåvirkningen kan dog påvirkes, så hegn bliver mindre farlige ved, at der ikke bruges pigtråd, og at der i hegnet etableres åbningen, som dyrene kan passere igennem. En anden løsning kan være, at miljøforkæmpere flytter dyr over hegn for at forbedre genpuljen, selv om dette udsætter dem for stress og dødelighedsrisici”, siger Eugene Simonov.
Haywarth er skeptisk over for disse ”tvungne indgreb”, og i hvilket omfang grænsehegnet kan gøres mere dyrevenligt.
”Problemet er, at hvis du laver et hul i hegnet, der er stort nok til, at dyr kan komme igennem, så vil det også være stort nok til, at mennesker kan komme igennem det”, siger han.
Han tilføjer: ”Når først et hegn er sat op, er det næsten umuligt at slippe af med det. Politikere elsker store hegn, fordi de klart afgrænser aktiviteterne på hver side af hegnet.
I stedet for grænsehegn foreslår han, at politikerne udviser mere venlighed over for migranter, og at der ydes mere udenlandsk bistand til at afhjælpe nogle af de problemer i migranternes hjemlande, der presser folk til at migrere.
”Vi har brug for en politisk løsning på det, der faktisk er et politisk problem”, konkluderer professoren.
LÆS mere på netnatur.dk
