– Jeg sad ude på min “terrasse”, da jeg så noget bevæge sig for enden af mit lille hus, fortæller Anette P. Nielsen, som her beretter om mødet med en af de mest sjældne dyr, som man kan opleve i den danske natur
Af Anette P. Nielsen
Troede først, at det var en fasanhøne, der var på vej, men så opdagede jeg hovedet stikke op mellem græsset. Nå, så må det være ræven, den har jeg nemlig også set løbe forbi mit lille hus, men da den så skifter retning og går stille over mod den sydlige facade og bagom kan jeg se, at en ræv er det ikke.
Jeres billede på internettet (Netnatur.dk red.) viser helt tydeligt, at det var en guldsjakal.
Jeg har set mange ræve og er udmærket i stand til at genkende den, men dette var helt sikker ikke en ræv. Derfor kom jeg i tanke om, at der for kort tid siden havde været tale om, at der var set guldsjakaler i Danmark.
Derfor gik jeg ind og tændte min computer for at finde et billede og ganske rigtigt: Det var en guldsjakal. De smukke brune aftegninger langs ryggen, som kan minde om aftegningerne på en Schæferhund, er ikke til at tage fejl af.
Kort afstand
Afstanden var måske 15-20 meter og den virkede ikke spor skræmt, tror ikke, at den havde set mig. Så selv uden briller ville jeg ikke være i stand til at tage fejl på grund af den korte afstand.
Jeg er hverken jæger eller ornitolog, blot en som holder meget af naturen og er så heldig at bo dejligt isoleret uden tætte naboer. Jeg bor i et hus, som oprindelig er bygget som daglejerbolig nede på engen og her er mange dyr som f.eks. fasaner, spurvehøge, duer, harer, ræve og rådyr og nu altså også en guldsjakal.
Sidder ofte på mit kontor og nyder fasanen med hans 3 damer. Kokken er, bortset fra det meget kreativ. Fem meter fra mit kontorvindue hænger jeg kugler og frø til de vilde fugle, hvilket han synes også er til ham, så han har fundet ud af, at såfremt der ikke ligger nok på jorden, hopper man op og forsøger, at få noget af kuglerne ned på jorden.
Mejsekugler
På mit vindue hænger en Eva solo frø-tingest og der havde han set, at blandt andet blåmejsen hentede frø. Det mente han også han kunne. Jeg blev godt forskrækket og det samme blev han, da han hoppede op på solbænken og forsøgte sig her. Det lykkedes dog ikke, men jeg nåede at fange ham for enden af solbænken, hvor han sad og sundede sig lidt ovenpå oplevelsen. Både dette og hans forsøg på mejsekuglerne, har jeg heldigvis på kamera.
Da jeg så din mail (redaktionens red.) var jeg ved at finde ud, hvordan jeg anvender et vildtkamera, som jeg har købt for flere år siden. Det vil jeg sætte op der, hvor jeg så guldsjakalen og hvis jeg er heldig, kommer den måske forbi igen.
Men jeg er helt sikker på, at det var en guldsjakal.
Læs også: Atter en guldsjakal i Danmark
