Mange mener, at Danmarks Jægerforbund ikke længere har den gennemslagskraft, organisationens størrelse og betydning berettiger til, hvilket skader jagtsagen. En kreds af centrale personer i jagtverdenen har derfor peget på Claus Lind Christensen, 41 år, som kandidat til posten som formand, når der er valg til den i 2012
Af Henning Kørvel d. 8. august 2011
Claus Lind Christensen, 41 år. Bor i Vejle. Er gift og far til to børn. Uddannet maskintekniker, suppleret med to-årig diplomuddannelse med fokus på kvalitetsledelse. Har siden 2000 været ansat som kvalitetschef hos Ib Andersen Vejle A/S, og har her opbygget en stor erfaring i ledelsesprocessen.
Jæger med stort J, der som dreng fulgte med sin far på jagt og selv fik jagttegn, så snart alderen tillod det. Strandjagt har en stor plads i hans hjerte, men han dyrker også andre jagtformer og er flittig gæst på flugtskydningsbanen.
Han bestrider en række tillidshverv i Danmarks Jægerforbund, idet han således sidder i bestyrelsen for Kolding og Omegns Strandjagtforening. Han har også fortid som kasserer i Vejle og Omegns Strandjagtforening. Han har været strand- og havjagtskoordinator i Kreds 3 siden 2008, og siden 2008 har han desuden været medlem af Vand- og naturudvalget og strand- og havjagtsudvalget.
På formidlingssiden består hans bidrag af to fagjagtbøger, Danmarks første film om trækjagt til søs og faglige artikler i tidsskriftet “Jæger”. I 1999 lancerede han hjemmesiden Strandoghavjagt.dk, og i 2004 lagde han grunden til forlaget Naturbruger.
Under og efter “Jægerforbundssagen” i 2006, hvor organisationens snavstøj blev hængt til tørre offentligt, hovederne rullede, og både direktøren og formanden betalte prisen for slendrian med betroede midler, ønskede størsteparten af organisationens medlemmer at få lagt låg på sagen og flyttet fokus over på jagtsagen.
Jægerforbundssagen har anrettet stor skade og givet organisationen et dårligt omdømme. Det kunne derfor ikke gå stærkt nok med at få verfet nogle af de ansvarlige personer ud. Men set i bakspejlet gik udpegningen af Ole Roed Jakobsen som formand efter den vragede Kristian Raunkjær måske lige lovlig stærkt.
Da rusen havde lagt sig, begyndte der at komme krusninger på overfladen, fordi hans jagtpolitiske resultater har været skuffende, og i de læserindlæg der er nået frem til “Jæger’s” spalter, er både udeblevne resultater til gavn for jagten i Danmark, hans lederstil og personlige fremtoning, der beskrives som arrogant, blev kommenteret. Men i 2008 havde en oppositionel gruppe medlemmer fået nok, idet ønsket var en ny formand, der positionerede sig anderledes, profilerede organisationen stærkere og opnåede bedre jagtpolitiske resultater.
Den, der var udset til at løse opgaven – Bjørn Samuelsson – fik imidlertid ikke mulighed for at vise, om han var manden, der kunne give Jægerforbundet en ny profil, idet majoriteten i “vælgerkorpset” – repræsentantskabet – foretrak at lade Ole Roed Jakobsen sidde i formandsstolen. Men fredet er han ikke.
Nu udfordres han af den 41-årige Claus Lind Christensen, Vejle, der sætter alle sejl for at slå den nuværende formand, når hans valgperiode udløber i juni 2012.
KLIK og læs flere artikler omhandlende Claus Lind Christensen
Hvilke overvejelser har du gjort dig, før du traf beslutning om at stille op til formandsposten i Danmarks Jægerforbund, og mener du, at du har den nødvendige jagtlige habitus til at bestride sådan en post på en tilfredsstillende måde?
– Mine overvejelser omkring formandsposten går først og fremmest på, hvor lidt de seneste års indsats fra Danmarks Jægerforbund har gavnet jagtsagen og de danske jægere. Når jeg har søgt årsagen til de utilfredsstillende resultater, peger flaskehalsen entydigt på den nuværende formand – så derfor!
– Når jeg mener, at jeg kan skabe bedre resultater for Danmarks Jægerforbund, ligger der naturligvis grundige overvejelser bag. Jeg har også drøftet sagen indgående med tillidsfolk rundt om i hele landet, inden jeg traf beslutningen om at stille op. Den meget store støtte, der har været til mit kandidatur, har været afgørende for min beslutning.
Hvad mener du, der er i vejen med den nuværende formand for Jægerforbundet, siden du stiller op til formandsposten, og hvad mener du, at du vil kunne gøre bedre end ham for jagten i Danmark, medlemmerne og selve organisationen?
– Den nuværende formand ser jeg som enerådig, og på grund af hans manglende evne og vilje til at samarbejde bredt i det jagtpolitiske landskab har Danmarks Jægerforbund og de danske jægere mistet indflydelse.
– Det endda i en tid hvor jagten som sådan har medvind i befolkningen, og hvor vores organisation derfor burde have alle muligheder for succes.
– Jeg er overbevist om, at en væsentlig årsag til de manglende resultater er formandens topstyring og angst for at uddelegere ansvar.
– Jeg vil derfor sætte en anden kurs for samarbejdet, og sørge for at bruge hele organisationen, således at vi udnytter de mange stærke kræfter, der er overalt i Danmarks Jægerforbund. Det vil kræve, at der bliver sat klare og synlige politiske mål for, hvor Danmarks Jægerforbund skal hen. Mål, som den politiske ledelse kan blive hængt op på bagefter, hvis de ikke bliver nået. Og disse mål skal ikke sættes af formanden alene, men af den samlede politiske ledelse, sådan som Danmarks Jægerforbunds vedtægter i øvrigt også dikterer.
– Den væsentligste udfordring vil blive at genskabe et frugtbart samarbejde, både internt i Danmarks Jægerforbund og eksternt til de mange andre aktører, som indgår i forvaltningen af den danske natur.
Har du og dit bagland – stillere – haft andre formandsemner på bordet, før du er blevet udpeget, og kan du løfte sløret for, hvem der står bag din opstilling i Jægerforbundet og/eller støtter den?
– Jeg ved, at der har været drøftet andre kandidater, men jeg har ikke selv taget del i disse drøftelser.
Hvem der støtter mig, hvor mange og hvem de er, det må de selv vælge tidspunkt og sted for hvornår de vil fortælle.
Hvis du bliver valgt som formand, vil det så betyde, at formanden ikke længere skal være fuldtidsansat og med alt iberegnet oppebære over én million kroner i årsløn, men formanden i stedet får honorar efter indsats, og forbundet ansætter en direktør eller generalsekretær som daglig leder, eller går du ind for, at formanden fortsat skal være fuldtids-aflønnet?
– Formandens rolle og placering er beskrevet i jægerforbundets vedtægter. En ændring af det vil kræve vedtægtsændringer, og jeg går ikke til valg med vedtægtsændringer som en førsteprioritet, da der er emner, som i min verden vejer tungere i øjeblikket.
Men jeg vil bestemt ikke være afvisende over for en diskussion af ændring af den nuværende øverste ledelsesstruktur.
– Jeg kender ikke formandens løn- og ansættelsesforhold i detaljer, da kontrakten ikke er offentlig tilgængelig. En ting er dog helt sikkert, hvis bliver jeg valgt, vil Danmarks Jægerforbunds medlemmer blive fuldt oplyst om mine løn- og ansættelsesforhold, det er trods alt dem, der betaler.
Ser du det faktum, at du inden for en periode af fire år er den anden person, der stiller op mod den nuværende formand, Ole Roed Jakobsen, som en indikator på en bredere opfattelse af, at der er noget rivende galt i den måde, Jægerforbundet i øjeblikket ledes på og den måde, det bliver profileret på både indadtil og udadtil?
– Jeg ved som et faktum, at mange medlemmer ikke er tilfredse med den måde, hvorpå Jægerforbundet ledes på nuværende tidspunkt. Derfor er der ikke noget overraskende i, at den siddende formand bliver udfordret, nu for anden gang inden for den periode, hvor han er formand.
Er der noget i organisationens struktur, som du afgørende finder uhensigtsmæssig og vil tage initiativ til, bliver ændret, så snart det er praktisk muligt, og i givet fald inden for hvilket område. Kan det fx tænkes, at du vil tage initiativ til, at Jægerforbundets U-landsindsats definitivt bliver udfaset?
– Jeg er af den klare overbevisning, at medlemmernes indflydelse skal styrkes, i forhold til den kurs der skal være gældende for Danmarks Jægerforbund. Der skal være en større gennemsigtighed i arbejdet, og med de muligheder der er, for at påvirke Danmarks jægerforbunds fremtidige beslutninger.
– Den helt overordnede struktur har jeg ikke selv ambition om at ændre på, men der skal gøres en væsentlig indsats for at styrke det organisatoriske arbejde. Derudover mener jeg også, at emner omkring vildtforvaltning skal styrkes yderligere i udvalgsarbejdet.
– Vedr. Danmarks Jægerforbunds indsats i Afrika, så er der taget beslutning om, at denne indsats skal udfases, hvilket skete på hovedbestyrelsesmødet den 4. september 2010.
Mener du, at det fortsat skal være Jægerforbundet, der står for uddannelsen af vildtforvaltere i Danmark og ikke Skovskolen, som i modsætning til Jægerforbundet, som er en interesseorganisation, er en uddannelsesinstitution?
– Det er helt klart et aktiv for Danmarks Jægerforbund, at vi er i stand til at løse denne opgave. Derfor bør uddannelsen have en høj prioritet.
– Uddannelses- og rådgivningsafdelingen på Kalø, er i mine øjne en del af Danmarks Jægerforbunds professionelle livsnerve. Bl.a. herfra har vi hentet vores viden, vores argumenter og ikke mindst den respekt fra det omgivende samfund, som har været den nødvendige basis for Danmarks Jægerforbunds eksistensberettigelse.
– Under den nuværende ledelse har uddannelses- og rådgivningsafdelingen været noget nødlidende, og det vil blive en vigtig opgave at rette op på det så hurtigt som muligt.
Mener du, at der er rimeligt, at Jægerforbundet skraber penge sammen for at få eget domicil, når forbundets aktiviteter og udformningen af Jægerforbundets politik kan udføres ligeså godt (eller dårligt) fra en lejet bygning i enten hovedstadsområdet eller et andet sted i landet?
– Det er jeg ikke i stand til at svare på nu, da jeg ikke har set de økonomiske regnestykker, og det bunder blandt andet i, at der er en del informationer, der i dag ikke er tilgængelige.
– Det er i øvrigt det det store problem i hele domicilspørgsmålet, da der tilsyneladende ikke findes hverken behovsanalyser eller konsekvensberegninger.
Som jeg har kunnet tolke de beslutninger, der er taget, er det en lille gruppe i hovedbestyrelsen, der arbejder med domicilspørgsmålet, uden at den øvrige hovedbestyrelse er inddraget i overvejelserne om, hvad man vil. Det gælder både på det økonomiske område, og i forhold til hvilke funktioner et domicil skal kunne løse for fremtiden.
– For mig er det vigtigste, at der træffes en beslutning vedr. domicil, der gør, at vi kan løse de opgaver der er nødvendige, samtidig med at den løsning, der vælges, er økonomisk forsvarlig for fremtiden – og at beslutningen træffes på et oplyst grundlag
Hvis det bliver dig, der kommer til at sidde i formandsstolen i 2012, hvad vil du så vægte jagtpolitisk. Vil du fortsætte den hidtidige linje, eller vil du lægge op til, at Jægerforbundet – efter til den tid at have eksisteret i 20 år – bliver den enhedsorganisation, der var formålet med den, og alle danske jagtformer bliver ligestillet?
– I vores vedtægter står der citat “Jægerforbundets formål er at varetage medlemmernes jagtlige interesser i enhver henseende”.
– Dette vil være mit udgangspunkt for arbejdet, men naturligvis vil alle jagtformer ikke kunne få den samme fokus på én gang. Her vil det være den samlede hovedbestyrelse, der skal tage stilling til prioriteringen, men med skyldig hensyntagen til ovenstående, således at en jagtform ikke bliver syltet i forhold til nogle andre.
Der vil dog være jagtformer, der vil få mere fokus frem for andre i bestemte perioder, når der er behov for det.
– Et eksempel er Natura 2000 arbejdet, her er der bl.a. brugt rigtig mange kræfter på den frie jagt på vandet, da der her var, og er, brug for en meget specifik indsats.
– Et andet eksempel er, at i 2013 udløber forliget om jagten på kronvildtet, og derfor vil der være brug for en meget specifik indsats på det område. En indsats, der er i gang, men som helt sikkert skal følges op og intensiveres.
– Med mig som formand, vil det være den samlede hovedbestyrelse, der kommer til at foretage prioriteringen af den politiske indsats, hvor fundamentet for prioriteringen er de overordnede linjer, der er udstukket af repræsentantskabet.
– I sammen forbindelse er det for mig vigtigt, at hovedbestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at modne deres synspunkter i deres bagland, derfor skal der være langt mere åbenhed i forbindelse med de vigtige politiske debatter.
Både i kraft din hjemmeside for strand- og havjagt og dit hverv som strand- og havjagtskoordinator er du i dele af medlemsskaren primært kendt som strandjæger. Anser du det for at være et plus i forhold til formandsposten, og vil det indebære, at strandjagt opgraderes og jagtpolitisk vægtes ligeså højt som andre danske jagtformer uden smålige hensyn til særinteresser?
– Jeg ser det hverken som et plus eller minus, for det er ikke i den rolle, jeg skal bestride posten som formand for Danmarks Jægerforbund. Den rolle jeg skal bestride, er at være formand for alle jægere i Danmarks Jægerforbund, hvilket jeg vil gøre ud fra min brede jagtlige viden.
Derfor vil strand- og havjagten naturligvis få den nødvendige fokus, men det bliver ikke på bekostning af andre jagtformer.
I din egen præsentation af dig selv som formandsemne bringer du “Jægerforbundssagen” på bane. Betyder det, at nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer og ansatte, som ifølge revisionsrapporten fra 2006 over Jægerforbundssagen har deltaget i det konstaterede misbrug af medlemmernes penge, skal føle sig usikre i deres position med dig som ny formand?
– Nej, hverken tillidsfolk eller medarbejdere skal føle sig usikre, men de skal føle sig sikre på, at jeg vil gør alt hvad der er i min magt, for at vi ikke havner i en sådan situation igen, som Danmarks Jægerforbund var rodet ud i under “Jægerforbundssagen”.
– Tillidsfolk vælges ikke af formanden, men af organisationen, og dermed er det medlemmerne, der tager stilling til, hvem der er tillidsfolk i Danmarks Jægerforbund. De ansatte følger et sæt spilleregler, der er sat af dels hovedbestyrelsen og dels den daglige ledelse. Disse spilleregler er et direkte udkomme af forbundssagen.
Hvis du bliver ny formand for Jægerforbundet, hvordan vil medlemmerne så kunne få øje på forskellen mellem dig og den nuværende formand?
Som formand vil jeg arbejde for:
- Klare mål for fremtiden – kortsigtet som langsigtet.
- En øget dialog med vores omgivelser, hvilket vil øge respekten for Danmarks Jægerforbund.
- At være mere synlig i organisationen, via min deltagelse i de områder der er vigtige for forsvaret og udviklingen af jagten, men så sandelig også i forbindelse med de mange aktiviteter som er en væsentlig del af forbundets arbejde.
- Mere samarbejde, øget involvering og større inddragelse og i særdeleshed inddragelse af den kæmpe pulje af viden, der ligger hos medlemmerne, som både kan og skal bruges.
- Øget sammenhæng mellem medlemmerne og administrationen, således at administrationens indsats tilpasses medlemmernes indsats og behov.
- Mere ro og stabilitet blandt medarbejderne, således at vi ikke oplever den øgede modløshed, der fornemmes hos de ansatte, og så vi forebygger den hastige udskiftning blandt medarbejderne, som vi har set på det seneste.
Hvad er det højeste opnåelige jagtpolitiske mål i dine øjne, hvis du af flertallet i Jægerforbundets repræsentantskab bliver foretrukket som formand fra 2012?
- At Danmarks Jægerforbund af familien Danmark, af andre organisationer og af myndighederne opfattes som en reel grøn organisation, der vil naturen – som vi siger vi er.
- Det nytter ikke noget, at vi selv opfatter os som en grøn organisation, hvis andre ikke gør det.
- At vi i fremtiden taler om en reel forvaltning af naturen og vildtbestandene, så vi med vores viden og handlinger i baghånden kan gå til jagttidsforhandlingerne uden, at vi altid skal forsvare og forhandle jagttiderne, hvilket har været en væsentlig grund til, at vi hidtil som hovedregel har mistet jagt hver gang der har været forhandlinger.
- At vi via forvaltning af naturen bidrager væsentligt til stigende eller stabile bestande af de jagtbare arter, således vi ad den vej er med til at sikre jagten på den lange bane.
- At vi får stoppet den kedelige tendens med, at vores jagttider bliver konverteret til reguleringsperioder, med det dertilhørende besværlige bureaukratiske og ressourcekrævende system.
- At vi får mere indflydelse på den internationale forvaltning, da specielt jagten på fugle oftere og oftere bliver styret af internationale forhold.
Har du ved din opstilling som formandsemne gjort dig klart, at hvis du taber valget, så styrker du den nuværende formand, der – med rette – så vil kunne sige, at han jo foretrækkes som formand af et flertal i repræsentantskabet, mens du vil stå tilbage som en person, der lavede et giga selvmål?
– Danmarks Jægerforbund er en demokratisk organisation, og derfor er det naturligt at stille sig til rådighed, når man oplever at organisationen mistrives. Og så må repræsentantskabet i 2012 træffe et valg
– Som sagerne står, er der virkelig plads til forbedringer, og det vil jeg arbejde for – men jeg arbejder jo heldigvis ikke alene, og jeg vil nok blive noget overrasket hvis det ikke lykkedes at overbevise repræsentantskabet om, at det er nødvendigt med forandringer til fordel for jagten i Danmark.
