Kongelunden har i år huset et havørnepar, som har fået en unge på vingerne. Ørnenes evne til at leve i tæt naboskab med mennesker og trafik forbavser de fleste med kendskab til de store rovfugle
Af Jan Skriver, dof.dk
Flytrafikken fra Københavns Lufthavn har hele ynglesæsonen gået larmende hen over hovederne på en havørnefamilie, som har opfostret en unge i en rede i et roligt hjørne af Kongelunden på Sydvestamager.
Men de store havørne har været ganske upåvirkede af den travle trafik i luften og af de mange skovgæster i den statsejede og publikumsvenlige Kongelunden.
”Det er fantastisk, at en havørnefamilie har etableret sig så tæt på en hektisk hovedstad og en travl lufthavn, som det er sket på Amager. I samarbejde med Naturstyrelsen Hovedstaden og Københavns Lufthavn har vi fulgt Kongelundens havørne tæt. Dels for at beskytte dem, dels for at se, om ørnefamiliens naboskab med lufthavnen er et sikkerhedsmæssigt problem i forhold til flytrafikken. Det har ikke været tilfældet”, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tæt skov giver ørnene sikkerhed
Der har ikke været indført særlige foranstaltninger for at beskytte havørnene mod ubudne gæster i Kongelunden. De store rovfugle har valgt deres redetræ med så stor omhu, at privatsfæren har været intakt hele sæsonen.
”Det er imponerende at opleve ørnene slå sig ned i en velbesøgt skov og bygge en rede uden at vi stort set har bemærket dem. Bare 100 meter fra ørnereden er der en befærdet sti, men efter et stormfald for nogle år siden har underskoven i området vokset sig så tæt, at det i praksis er umuligt at komme i nærheden af ørnene. Derfor har havørnene haft den fred og ro, som de kræver til deres familieliv”, siger Sven Norup, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Hovedstaden.
Havørnene har etableret sig i en godt 20 meter høj skovfyr, der er åben i toppen. Ligesom kollegerne i luften i Københavns Lufthavn skal de store vingefang blandt rovfuglene have rum til at lande og lette.
Jagtmarker lige i nabolaget
Kongelundens ynglende havørne har deres jagtmarker i nabolaget af redeområdet, og mange naturinteresserede har haft mulighed for at se rovfuglene jage.
”Ørnene jager ofte vandfugle som blishøns, ænder, gæs og skarver på Kalvebod Fælled eller omkring Aflandshage nær sydspidsen af Amager. Yngleparret har meget let adgang til rigelig føde”, siger vildtkonsulent Sven Norup.
”Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvordan havørnene har været i stand til at tilpasse sig et liv nær storbyen. Engang var solsorten en sky skovfugl. I dag er den i alle haver Danmark over. Også husskaden lever i centrum af vores storbyer, ligesom ræven er flyttet ind i parker og bymidter. I tilfældet med havørnene kan man sige, at de allerbedste og mest fredelige ørneterræner for længst er optaget. Hvis bestanden skal vokse, vil flere nye par derfor være nødt til at flytte lidt tættere på mennesket. Parret i Kongelunden har vist, at et naboskab mellem ørne og mennesker sagtens kan lade sig gøre i et tæt befolket og bebygget land. Rovfuglene har vænnet sig til os”, siger Sven Norup.
Havørne på farten i flere fjumreår
Den unge havørn fra reden i Kongelunden blev i juni forsynet med en GPS-sender som et led i et nationalt forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på havørnens færden i det danske landskab.
Netop nu flyver otte danske havørne omkring med GPS-sendere, der fortæller, hvor de er.
Lige siden Kongelundens unge ørn forlod reden i sommers, har forskerne fulgt den dag for dag. Ørnen har været en tur på Saltholm og besøgt Esrum Sø og Arresø. Den har også været et smut omkring Eremitagesletten og Dyrehaven, ligesom den har opholdt sig nær Roskilde og Holbæk.
Kongelundens unge havørn er nu i færd med at udvide sin aktionsradius. Et par fjumreår eller tre skal der til, før en havørn er klar til at etablere sig og stifte familie.
Nye ørnedata hvert kvarter
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet.
Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned i gennem længere tid.
Alle med adgang til internettet har mulighed for at følge otte unge havørnes ruter på et kort, som man via DOF’s hjemmeside kan klikke sig ind på.
Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet og kan ses her. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse.
FAKTA OM HAVØRNEN
Med et vingefang på op imod 240 centimeter er havørnen Nordeuropas største rovfugl.
Hunnen kan veje op imod 7 kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring 5 kilo.
Havørnens firkantede fremtoning i flugten har givet den øgenavnet ”den flyvende dør”.
Havørnen er i fremgang i alle lande i Nordeuropa.
Havørnen blev udryddet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet.
I 1996 etablerede den sig på ny som dansk ynglefugl efter 100 års fravær.
DOF holder øje med alle ynglepar af ørne i Danmark.
Indtil nu er der fløjet rundt regnet 800 havørne fra rederne i Danmark i perioden 1996-2017.
Den danske bestand af havørne ventes at nå op på cirka 100 ynglepar i løbet af de næste år.
FAKTA OM GPS-ØRNENE
Både jyske og sjællandske havørne har indtil nu fået GPS-sendere sat på, da de var cirka 50 dage gamle.
Kun Gunhild fra Sydsjælland sender dog fortsat fra projektets indledning i 2017.
Elna, der var den anden af de to pionérørne fra det sydsjællandske med sendere i 2017, er død af fugleinfluenza.
Sender og sele, der holder GPS-teknikken på plads, vejer i alt cirka 80 gram.
Når de unge havørne får sat en GPS-sender på ryggen, vejer fuglene knap 5 kilo.
En fuldvoksen havørnehun kan veje op imod 7 kilo.
Kim Skelmose, der ringmærker ørnene, og som er leder af DOF’s Projekt Ørn, er ekspert i at klatre op i høje redetræer.
Han har hentet de unge havørne ned på jorden, så forskerne kunne sætte GPS-senderne på fuglene.
Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.
