Det er “helt sort”… Det skriver John Chris, som har set nærmere på Vildtforvaltningsrådets forslag om blandt andet sprossefredning. Et forslag, han hævder, vil virke stik imod rådets egen hensigt og den helt urealistiske målsætning
John Chris om hjortevildt og forslag til ny forvaltningsramme:
“Vildtforvaltningsrådets “ramme” bør forkastes på stedet. Implementering af rammen vil IKKE – som rådet ønsker – give flere ældre hjorte. Derfor bør den ALDRIG indgå som et seriøst bud på forvaltning af især kronvildtet, da den er direkte destruktiv for de danske kronhjorte og katastrofal for de landmænd, der allerede nu er belastet af store omkostninger ifm. markskader på deres afgrøder”
Læserbrev af John Chris. Kommentar til Hjortevildtmøderne i Vestjylland d. 22-10-2025 og d. 28-10-2025
Rammerne for de næste 2 års hjortevildtforvaltning er fastlagt gennem konsensus i Vildtforvaltningsrådet (VFR). Og dermed var signalet fra den regionale vestjyske hjortevildtgruppe, at forslag til lokale jagttider KUN kunne findes indenfor denne ramme.
Rammen:
Sprossefredning er permanent og generel over hele landet: mindst 6 sprosser på den ene stang.
14 dages brunstjagt (hhv. 1-15 september eller 16-31 september eller 1-15 oktober).
Herefter kan der vælges yderligere 4 ugers jagt på hjorte.
Vælger man brunstjagt 1-15 oktober, så kan yderligere jagt på hjorte først starte 15/16-11, da hjortene skal have 1 måneds fred.
Dem der ikke vælger brunstjagt, kan vælge 6 ugers samlet jagt på kronhjorte fra 1-11 til 1-12, efter eget valg.
Dette vil med andre ord sige, at ALLE hjorte større end spidshjorte og op til ulige 12-endere er totalfredede.
Hvordan Landbrug og Fødevarer (L&F) har accepteret dette, er mig en gåde set i lyset af omfanget af markskader, der allerede er ramt af. De talrigeste generationer af kronhjorte er aldersklasserne fra 2-4 år. Disse var ikke alene fredede tidligere de steder, hvor man allerede nu har sprossefredning, men bliver nu fredet overalt.
Og i forhold til målsætningen om flere ældre hjorte vil dette jo betyde en eksplosion i antallet af disse yngste generationer af hjorte. Og når det sker, og man samtidig kun må skyde de største og ældste hjorte, ja, så er det da et matematisk faktum, at andelen af de ældste generationer vil falde markant.
Altså lodret imod målsætningen.
Dette forhold rejser også en anden udfordring ift. målsætningen, da der ingen steder står i målsætningen, at kronvildtbestanden skal stige, hvilket ikke kan undgås med denne ramme, der nu er indstillet.
Da jeg stillede dette spørgsmål på de pågældende møder, så var svaret, at der kun kunne indstilles indenfor den satte ramme. Og det har de regionale hjortevildtgrupper åbenbart accepteret, upåagtet at det er indlysende, at det vil være destruktivt for vores hjortevildt.
Det tyder på, at der i den regionale vestjyske hjortevildtgruppe er en udbredt opfattelse af, at sprossefredningen i sig selv ville give flere ældre hjorte?
Sidstnævnte påstand blev udtalt af både Skovforeningens repræsentant og en kredsformand fra Danmarks Jægerforbund.
Men dette er ganske enkelt ikke sandt. Og enten har de ikke forstået, hvordan sprossefredningen virker, eller også vil de ikke forstå det.
Jeg vil igen prøve at forklare det, så om ikke andet for at andre mennesker gider sætte sig ind i, hvorfor den her sprossefredning IKKE virker.
Der er dog lige et par ting, jeg vil nævne, inden jeg forklarer det her, og det er, at jeg tager udgangspunkt i den målsætning, der i 2014 blev sat af DCE ifm. deres rapport DCE 106. Denne målsætning fastholder DCE stadig, og denne målsætning lyder:
5% af HJORTENE i forårsbestanden skal bestå af hjorte, der er +8 år.
Men denne målsætning er blevet ændret af Danmarks Jægerforbund og er nu også den målsætning, som VFR tager udgangspunkt i. Og DENNE målsætning lyder sådan her:
5% af HELE forårsbestanden (altså BÅDE hinder og hjorte) skal bestå af hjorte, der er +8 år. Det vil sige, at ved en kønsfordeling der er 1:1, så er målsætningen steget med 100%.
Denne målsætning er komplet umulig at indfri, både fordi den vil medføre en unaturligt stor andel af handyr, og at der nu er en variabel/betingelse med i regnestykket, som ingen kan vurdere, nemlig antallet af hinder. Og hvordan skal det nogen sinde give mening, at en målsætning af handyr er betinget af et antal hundyr, som man ikke kan tælle?
Det er jo HELT sort!
En anden ting, der skal gøres klart, er, at først og fremmest handler målsætningen ikke om flere store hjorte og ej heller om højere gennemsnitsalder. Det handler derimod om en øget andel af nogle specifikke aldersklasser, nemlig flere hjorte der er 8 år og derover i den levende forårsbestand.
Her er nogle figurer, der teoretisk viser, hvordan en hjortebestand vil påvirkes ved forskellige afskydningsscenarier og sprossefredningernes indvirkning på fordelingerne af de forskellige aldersklasser og bestandstørrelser. Ingen kan jo i den virkelige verden ramme disse anbefalede afskydningsprocenter pr. aldersklasse, men de giver nogle gode indikationer af, hvad der vil ske ved de forskellige scenarier.
Scenarierne tager udgangspunkt i, at man afskyder 100 hjorte ud af 300 med en ideal aldersfordeling.
Fig 1
Her afskydes 33% af hver aldersklasse, hvilket vil sige, at afskydningen af 2–3-årige hjorte udgør hele 55%.
Fig 2
Her har vi samme scenarie som Fig 1, men nu er der indført ”mellemhjorte”-fredning (sprossefredning fra bunden).
Her er afskydningen af de yngste generationer faldet markant (pga. sprossefredningen), og afskydningen af 4–5-årige øget, da sprossefredningen fra bunden jo vil målrette afskydningen mod de hjorte, der er ”lovlige” jf. sprossefredningen. Og denne strategi betyder allerede et mindre fald i andelen af +8-årige hjorte. Men endnu mere problematisk er det jo, at med den her strategi så er bestanden steget med næsten 25%, hvilket jo ikke er tilsigtet, da en bestandsstigning ikke er og aldrig har været en del af målsætningen.
Fig 3
Samme scenarie som Fig 2, men her med øget afskydning af hjorte, der er 4 år og ældre, for at beholde bestandsstørrelsen status quo som i Fig 1.
Og her går det HELT galt med andelen af de ældre hjorte.
Så når Skovforeningens repræsentant og en kredsformand fra Danmarks Jægerforbund siger, at sprossefredning giver flere store hjorte, så har de ret, men det giver ikke flere ÆLDRE hjorte, og derfor skyder sprossefredning fra bunden HELT forbi den målsætning, de selv har sat. Og selv om disse tabeller her er teoretiske, så indikerer de nok ret godt, hvad der sker, når man freder de talrigeste yngste aldersklasser af en hjortebestand og udelukkende jager de aldersklasser, der allerede er færrest af, men som målsætningen påkræver, vi skal have flere af.
Tabellerne viser klokkeklart, at man ikke kan lave sprossefredning fra bunden uden disse konsekvenser her:
1: at totalantallet af hjorte stiger
2: eller at andelen af ældre hjorte falder dramatisk, hvis man vil have både sprossefredning og en bestand, der ikke stiger.
Derfor virker sprossefredningen IKKE, med mindre de regionale hjortevildtgrupper er ligeglade med, at bestanden af hjorte vil stige voldsomt. Hvilket man jo må erkende, at den vestjyske hjortevildtgruppe er ligeglade med, eftersom de jo anbefaler sprossefredningen. Eller også har de ikke forstået disse konsekvenser eller VIL ikke forstå disse konsekvenser.
Nok om sprossefredning.
Den sidste kommentar til disse møder handler om jægernes repræsentation og deltagelse i panelet til disse møder. Her sidder en repræsentant, som til det første møde stort set kun sagde noget, da han præsenterede sig selv.
Ved det andet møde sagde han det samme + en remse fra Danmarks Jægerforbund om, at Danmarks Jægerforbund er på vildtets side og bakker op om faglighed og de etiske regler for jagt på kronvildt. Og med den præstation ville jeg nok føle mig temmelig sparsomt repræsenteret i dette forum.
Min konklusion vedr. denne ”ramme”, som Vildtforvaltningsrådet har udarbejdet, er den samme som jeg indså første gang, jeg læste den: at den bør forkastes på stedet og ALDRIG indgå som et seriøst bud på forvaltning af især kronvildtet, da den jo er direkte destruktiv for de danske kronhjorte og katastrofal for de landmænd, der allerede nu er belastet af store omkostninger ifm. markskader på deres afgrøder.
Denne ”ramme” her, som Vildtforvaltningsrådets medlemmer er kommet frem til som et resultat af, at det var, hvad der kunne opnås konsensus om, er et pinligt makværk, som er totalt blottet for faglig substans og i strid med de jagtetiske regler.
Det burde faktisk føre til en seriøs (selv)ransagelse blandt Vildtforvaltningsrådets medlemmers kompetencer og motiver, og om hvorvidt de overhovedet har læst den forretningsorden, de påberåber sig at arbejde i henhold til. Det er pinligt og en uanstændig behandling af vores største landpattedyr i Danmark.
Afsluttende bemærkning
Som en opfølgning på ovenstående vil jeg også gerne lige skrive lidt om et møde, i Dansk Land- og Strandjagtforening (DLS) i midten af november.
Her afholdt DLS et internt seminar, som jeg også deltog i. Her havde DLS inviteret formanden for Vildtforvaltningsrådet og den nationale hjortevildtgruppe, Jan Eriksen, til at komme og holde et indlæg.
Det var glædeligt, at Jan Eriksen (JE) tog sig tid til at tage den lange tur fra Sjælland til Midtjylland for at mødes med os. JE holdt et godt og fyldestgørende indlæg om arbejdet i Vildtforvaltningsrådet (VFR). Han pointerede, at ulvedebatten var svær og præget af en stor polarisering, men sagde dog, at når man fik de værste yderpoler sorteret lidt ud og kiggede på reelle løsninger, ja, så mente han, at det faktisk så ud som om her kunne man godt mødes om nogle fornuftige løsninger.
HELT anderledes så det ud med hjortevildtforvaltningen, som var påvirket af helt utrolig mange organisatoriske særinteresser. Han erkendte, at fagligheden er udfordret, og at indstillingerne er resultatet af kompromisser.
Og her må jeg tilstå, at jeg blev positivt overrasket af JE’s ærlighed omkring arbejdet med denne sag. VFR har selv nedsat en gruppe, Den nationale hjortevildtgruppe (DNH), som skal arbejde specifikt med hjortevildtet og give deres input til medlemmerne i VFR.
Arbejdet i både VFR og DNH tager udgangspunkt i deres ”forretningsordner og/eller kommissorier”, hvori de forpligter sig til, at deres rådgivning tager udgangspunkt i faglige og etiske forhold …
Adspurgt om, hvordan den nye ramme, som VFR har lavet ifm. fastsættelse af jagttider på kronvildt og dåvildt, på nogen måde kunne indfri de mål, som VFR selv har sat, da svarede han, at denne ”ramme” var det, der kunne opnås konsensus om.
Hermed står det jo lysende klart, at fagligheden og de etiske aspekter i arbejdet med den her sag i VFR jo ikke er eksisterende. Når formanden for både VFR og DNH i den her grad erkender, at indstillinger til ministeren mere er et resultat af kompromisser mellem VFR-medlemmernes organisationspolitiske interesser, end det er faglige og etiske aspekter, der har været substans for disse indstillinger.
Ja, så er der jo direkte fra ”hestens mule” selv sået tvivl om VFR’s eksistensberettigelse.
For mig er det da voldsomt trist at få bekræftet, at dette råds medlemmer, som skal varetage vores vildts tarv og interesser med gode faglige og etiske råd, ikke har større interesse for dette råds medlemmer.
