Af Redaktionen
Et notat og en grafisk fremstilling af det der kan blive fremtidens hjortevildtforvaltning har sat sindene i kog på de sociale medier. Der er sået tvivl om notatets oprindelse, men det stammer tilsynelande fra et møde, der blev afholdt i Den Nationale Hjortevildtgruppe i maj måned 2015.
Der er kun tale om et notat. Ingen ting er endnu besluttet. Men eftersom den nu årelange proces er ganske tæt på en afslutning, tager mange jægere det for givet, at Den Nationale Hjortevildtgruppe allerede har trukket de store linjer op.
Gruppens forslag skulle behandles i Vildtforvaltningsrådet i september, men er efterfølgende flyttet til december måned 2015.
I den grafiske oversigt, der tilsynelande er udgået fra Den Nationale Hjortevildtgruppe kan man se, at der arbejdes med arealbegrænsning og tvunget medlemskab af laug, hvis man vil opretholde alle de jagtrettigheder, som man har i dag. Bl.a. skal retten til at skyde hjort tilsyneladende gøres betinget af et laugmedlemskab.
For de mange, der ikke har fulgt debatten på de sociale medier, kan det være vanskeligt at danne sig et overblik. Det kan det også for dem, der har debatteret flittigt. I de sidste dage er der nemlig skrevet mange tusinde indlæg og selv om gruppen “Hjortevildtforvaltning i Danmark” trækker det tungeste læs, debatteres der også i en række andre FB-grupper. En enkelt tråd nærmer sig 1.000 indlæg.
Vi kan ikke i en enkelt opdatering give svar på de mange spørgsmål, der er rejst. Det vil være alt for omfattende. Alligevel er vi glade for, at Lars Jensen, medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse og formand for den Nationale Hjortevildtgruppe har giver sig tid til at svare på tilsendte spørgsmål.
Herunder følger Lars Jensens svar på de tilsendte spørgsmål.
NETNATUR.DK: Den Nationale Hjortevildgruppe består af repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening. Bliver det de samme repræsentanter, som skal sidde omkring bordet i de lokale laug, der fremover skal administrerer jagten, hvis planerne fra Den Nationale Hjortegruppe bliver underskrevet af den siddende Miljø- og Fødevareminister? Eller skal kredsen omkring den lokale hjortevildt-administration udvides til også at gælde andre interessegrupper, som også skal inddrages i administrationen?
LARS JENSEN: Du skriver, at der er lavet planer i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Det er der ikke. Som du ved, så skal Hjortevildtgruppen først aflevere sin indstilling til Vildtforvaltningsrådet i december 2015. Denne indstilling bliver derefter gjort til genstand for en drøftelse der. Udkommet af denne vil så blive sendt til ministeren. Ministeren vil så træffe en beslutning, der enten vil følge indstillingen eller være en anden. Herefter skal indstillingen udmøntes i eventuelle lov- og/eller bekendtgørelsesændringer, som derefter skal implementeres over en periode. Vi er stadig i en proces og mange områder er der ikke taget stilling til endnu, men jeg er sikker på, at alle i gruppen er enige om, at det bliver lodsejerne, der bliver omdrejningspunktet i de evt. kommende laug.
NETNATUR.DK: Den Nationale Hjortevildtgruppe har fået en opgave af Vildtforvaltningsrådet. Den opgave forsøges nu løst via indskrænkninger af jagtrettigheder og krav om laugdannelse. Har dette forslag været vejet op imod det man evt. kan opnå via en oplysningskampagne. F.eks. med forbillede i den oplysningskampagne, der blev iværksat, da jægernes anskydninger skulle nedbringes? Den kampagne virkede jo ganske effektiv og i løbet af relativ kort tid fik man vendt en gammel, indgroet kultur til noget meget bedre.
LARS JENSEN: Du skriver, at der forsøges med “indskrænkninger af jagtrettigheder” og “krav om laugdannelse”. Sådan ser jeg ikke helt på det. Vedrørende det første, så er det jo et af målene, at der skal skydes flere dyr, blot med en bedre kønsfordeling end i dag, dvs. mere jagt. Nogle laug vil måske vælge en tilgang, der hedder, at flere skal have lov til at skyde hjortevildt, dvs. ikke et “først-til-mølle-princip”, som i dag. Dette vil/kan i hvert fald give mere jagt/jagtudbytte for mange flere. Vedrørende den anden påstand. Ja, vi arbejder blandt andet med en løsning, der betyder, at hvis man er med i et laug, så har man nogle rettigheder og pligter. Hvis man derimod ikke er med i et laug, så betyder det da ikke, at man ikke må gå på hjortevildt jagt – men det kan så være, at ens muligheder er lidt mere begrænsede for så vidt angår f.eks. afskydning af handyr. Vi skal huske, at uanset, om man tilslutter sig et laug eller man ikke ønsker dette, så skal de begge leve op til VF målsætning for hjortevildtet i Danmark.
Men alt dette er blot spekulationer, da intet er i nærheden af at være så færdigt, at det ligner en indstilling. Vi skal i Den Nationale Hjortevildtgruppe have en del møder inden det bliver december, hvor indstillingen skal foreligge. Vedrørende oplysningskampagne, så er de nuværende udfordringer på hjortevildtområdet på ingen måde nye. Op igennem nullerne har der i Den Nationale Hjortevildtgruppe været drøftet de samme forhold igen og igen. Problemstillingen med anskudte gæs var en helt anden. Der drejede det sig meget mere om dyrevelfærd, jagtetik, dårligt jægerhåndværk, osv. Enhver kunne se, at den ikke gik længere. Derfor var det forholdsvis let at “råbe” jægerne op og få dem til at ændre adfærd. Man kan sige, at med den iver, som der i disse uger diskuteres hjortevildtjagt blandt den del af de danske jægere, der dyrker den gren af jagten, så kan jeg i hvert fald konstatere, at man er klar over, at landmænd og skovejere har problemer, men at mange af jægerne ikke føler, at de hverken gør noget galt eller er en del af problemet. Derfor vil en almindelig oplysningskampagne ikke virke lige nu. Den skal nok komme, når vi ved lidt mere om, hvor den kommende forvaltning bærer henad.
NETNATUR.DK: Historisk har der altid været meget fokus på jægere med mindre arealer, som ikke kender til mådehold. Men er de positive effekter ved at tillade jagt på mindre arealer, når det hele ses i fugleperspektiv, tilstrækkelig belyst? Eller sagt med andre ord: Har Den Nationale Hjortegruppe et klart overblik over rigets tilstand og herunder de mindre ejendommes samlede betydning for den danske hjortevildtbestand?
LARS JENSEN: Fra den Nationale Hjortevildtsgruppe side kan vi sige, at udfordringerne ved at nå de mål, som Vildtforvaltningsrådet har udtrykt senest i september 2014, ikke har noget at gøre med størrelsen på lodsejerens skøde. Det er svært såvel for den med 5 hektar, som den med 1.000 hektar. Men der er også en del i begge grupper, som sagtens kan håndtere det selv inden for eget revir og i et glimrende samarbejde med naboerne.
NETNATUR.DK: Har den Nationale Hjortegruppe søgt en professionel vurdering af de sociale konsekvenser, som det kan have, når det ikke er lysten, der skal bære samarbejdet i de lokale hjortelag, som hidtil har været drevet af frivillige naboaftaler? Flere har givet udtryk for, at tvunget laugdannelse og krav om fælles vildtforvaltning kan føre til borgerkrigs-lignende tilstande.
LARS JENSEN: Nu synes jeg nok, at du bliver lidt floromvunden. Der findes i dag mange glimrende samarbejder som fungerer helt efter hensigten. Dem og deres gode erfaringer kommer vi forhåbentligt til at bygge videre på. Som jeg fortalte i vores tidligere samtale, er der ikke forslag om tvungen medlemskab af laug. Men for at svare på dit spørgsmål: Nej, vi har ikke “søgt en professionel vurdering af de sociale konsekvenser”. Den Nationale Hjortevildtgruppe består i dag af repræsentanter for netop de lodsejere, dette drejer sig om og jeg er helt tryg ved, at de varetager deres interesser.
NETNATUR.DK: Der syntes ikke at herske enighed om rigets tilstand, når det gælder andelen af gamle hjorte i bestanden. Det ser der ud til at være meget delte meninger om. Føler du, at rigets tilstand er så tilstrækkelig belyst, at det er hævet over en hver tvivl, at der er behov for indgreb i den private jagtret?
LARS JENSEN: Det er rigtigt, at der i debatten er en del, der stiller spørgsmålstegn ved, om man egentlig ved, hvor meget hjortevildt der findes i Danmark og hvordan bestand sammensætningen er. Hertil er der kun at sige, at vi tror på, at når DCE og universitetsforskere lægger tal på bordet fra de årlige indberetninger fra jægerne og diverse undersøgelser, ja, så mener jeg det er endog meget svært, at modargumentere imod disse vurderinger. Jeg har ikke set en saglig og faglig vurdering der modsiger det! At vi så på sigt sammen med DCE og andre kunne finde frem til en metode, som kan bruges i optælling af hjortevildt og som alle interessenter bakker op om, ja, det vil være ønskeligt.
NETNATUR.DK: Ideen om administration af jagtretten møder modstand fra en af landbrugets største organisationer, som tilmed hævder, at ideen slet ikke er juridisk holdbar. Vil Den Nationale Hjortegruppe alligevel arbejde videre med planerne om tvunget laug og indskrænkninger i jagtretten, hvis store dele af landbruget sætter sig imod planerne om indskrænkninger og lokalstyret administration af jagten?
LARS JENSEN: Nu er det engang sådan, at landbruget er repræsenteret i Den Nationale Hjortevildtsgruppe. Jeg forventer naturligvis, at denne repræsentation agerer på vegne af hele deres erhverv.
NETNATUR.DK: Hvad mener Den Nationale Hjortegruppes tilknyttede jurist om den udlægning, som Bæredygtig Landbrug’s chefjurist har tilsendt Netnatur.dk Kan de private jagtrettigheder f.eks. gøres betinget af laugmedlemskab? Og vil forslaget ifølge Jeres udlægning medføre erstatningskrav mod staten, hvis det gennemføres.
LARS JENSEN: Vi tager naturligvis alle input med i den videre arbejdsproces hen imod udarbejdelse af den endelige indstilling til december. Også de aspekter du nævner her.
