Husmåren forveksles nemt med skovmår. Som navnet antyder, kan en husmår sagtens bruge et loftrum eller udhus som bo
Husmåren – en støjende overbo
Af Redaktionen
Husmåren (martes foina) – også kaldet stenmår – er almindeligt forekommende i hele Danmark. Dog mangler den på øer som Anholt og Bornholm.
Husmårs udseende
Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid, og den kan strække sig ud på forbenene.
Pelsen består af to lag; den inderste underuld som er lys, og de yderste dækhår, der er mørkebrune. Underulden ses tydeligt under dækhårene. Den buskede hale bliver omkring 25 centimeter lang, mens dyret fra snudespids til halerod måler ca. 45 centimeter. Husmåren vejer 1,0-2,3 kilo, hannen er større end hunnen.
Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden, idet husmårens snude reglen er lys, og skovmårens normalt sort.
Læs mere på:
Husmårens føde
Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og bær.
Når husmåren har taget et fugleæg ligger skallen tom tilbage, for indholdet er suget ud af et hul, som måren laver.
Husmårs levevis
Husmåren lever i småskove, i det åbne, dyrkede land samt i bebyggede områder.
Dyrene er overvejende nataktive, men kan især om sommeren, når nætterne er korte, også ses om dagen. Boet er som regel et hult træ, en forladt rævegrav, en forladt rovfugle- eller egernrede, men også loftet i et hus eller udhus kan bruges.
Husmår er typisk solitære dyr, hvilket vil sige, at de uden for parrings- og yngletiden færdes alene. Begge køn forsvarer et territorium mod individer af deres eget køn, men hannernes territorium er større end hunnerne og kan overlappe med flere hunners leveområde.
Dyrene parrer sig i juli-august, men da husmåren har forlænget drægtighed, fødes kuldet på 2-4 unger først i april måned.
At husmåren har forlænget drægtighed (i lighed med råvildtet) betyder, at æggene, når de er blevet befrugtede, befinder sig i et hvilestadium i livmoderen, og først sætter sig fast i livmodervæggen for at udvikles i februar-marts måned. Derefter tager fosterudviklingen omkring en måned.
Husmår: Trusler og bevaring
Husmåren er almindeligt forekommende i Danmark, og arten er det eneste rovdyr, foruden ræven, som der er fastsat jagttid på. Der nedlægges årligt omkring 4.000 husmårer.
Danmark er nordgrænsen for husmårens udbredelsesområde, og husmåren findes ikke andre steder i Skandinavien.
Sådan er husmåren beskyttet
Fredet – uden for jagttid
Jagttider
Husmår kan reguleres som skadevoldende vildt
Kilde: Miljøstyrelsen
Har du fået besøg af en husmår?
Husmåren er dygtig til at finde skjul i loftrum, skure og udhuse, og den kan være både larmende og ødelæggende, når den først har slået sig ned. Den gnaver i isolering og elledninger, efterlader ekskrementer og kan medføre ubehagelige lugtgener. Samtidig er den svær at slippe af med, da den er et fredet dyr uden for jagttid, og regulering kræver både kendskab til lovgivningen og de rette metoder. Hvis du har mistanke om aktivitet fra en husmår, kan det derfor være en god idé at søge professionel hjælp. Læs mere om mårbekæmpelse og hvordan du bedst sikrer dit hjem mod ubudne rovdyr.
