Miljøministerens julepakke er nu pakket ud. Men hvad var det egentlig, de danske jægere fik i gave? Var gaven tiltænkt alle og hvad koster det evt. at indløse den?
Af Redaktionen
Gavepapiret blev nærmest flået af miljøministerens store julepakke til de danske jægere. I løbet af 10 timer klikkede ikke mindre end 14.000 personer sig ind Netnaturs backend.
Jagten på statens arealer skal være mere folkelig, var det overordnede budskab i den pressemedele, der udgik fra miljøminister Kirsten Brosbøl den 22. december 2014.
LÆS OGSÅ: Miljøministerens store julegave til de danske jægere
Netnatur rejste i oktober måned en række spørgsmål i Miljøministeriets naturstyrelse vedr. jagt på statens arealer. Vi ville især gerne vide, hvordan styrelsen stillede sig overfor det, som vi valgte at kalde “Den norske model.”
I Norge er staten nemlig begyndt at udleje dagjagt til jægere, der ikke allerede er organiseret i de etablerede netværk. Alle skal have mulighed for at jage storvildt på statens arealer er filosofien i det norske Statskog.
LÆS OGSÅ: Dagkortsmodel på danske statsarealer
Men hvor meget “norsk model” er der egentlig i den danske miljøministers udspil? Det spørgsmål har vi og andre, der har fulgt debatten, naturligvis spurgt hinanden om.
Ja først og fremmest er der flere indlysende forskelle melem Danmark og Norge, der betyder, at man ikke uden tilpasning kan tilgå den norske model. Vi har ingen elge, vi anvender ikke licenssystemet og befolkningstætheden er væsentlig lavere i Norge end den er i Danmark.
Naturstyrelsens svar fra d. 12. december på Netnaturs rejste spørgsmål vedr. den norske model ses herunder.
Naturstyrelsen: I øjeblikket ingen planer om norsk dagkorts model
Hvor norsk den nye model egenlig er, afhænger af øjnene der ser. Men kongstanken i den norske model er, at tilgangen til jagt på statens arealer skal være mere folkelig. Det skal være muligt at drive storvildtjagt på statens arealer uden at være organiseret i etablerede jagt-netværk.
Og det må hævdes at være den røde tråd i den danske miljøministerens udspil til fremtidens jagtforvaltning på statens arealer.
I pressemedelsen skrives bl.a. følgende:
“Nu gennemgår Naturstyrelsen arealerne for at sikre, at alle arealer, hvor der ikke er væsentlige konflikter med andre brugergrupper eller naturhensyn, og som er attraktive nok til privat jagt, bliver udlejet eller brugt til salg af dagjagter, hvor alle jægere kan købe en plads.”
Desuden fremgår det af pressemeddelelsen, at antallet af nyjæger-jagter skal fordobles. De pladser, som herefter bliver tilbage, skal fordeles efter nogle principper.
Miljøministeren gør sig bl.a. nogle tanker om et belønningsprincip, der skal gælde for jagtinvitationer til statens arealer. Man skal gøre sig fortjent til statens invitationer ligesom naboer, landmænd og skovejere, der er særlig berørt af store vildtbestande, står forrest i køen, når der indbydes til jagt på statens arealer. I skrivelsen citeres Kirsten Brosbøl for følgende:
– Halvdelen af pladserne på invitationsjagterne tilbydes lokale jagtforeninger, som skal sikre, at deltagelsen går på skift mellem medlemmerne. Den anden halvdel tilbydes naboer og lodsejere, der hjælper med naturpleje eller generes af vildtet i dagligdagen samt frivillige jægere, der har gjort en særlig indsats for naturen eller vildtet i årets løb.
– Man skal kun kunne få del i jagten på statens arealer, hvis man gør en særlig indsats. Det kan være natur- eller vildtpleje, og det er ikke de samme, der skal inviteres år efter år. Flere skal have adgang til jagt på statens arealer, slutter Kirsten Brosbøl.
Hvem der skal vurdere, hvem der har gjort sig fortjent, fremgår ikke tydeligt af den udsendte pressemeddelelse.
Ligeledes fremgår det ikke helt klart, hvad det skal koste at leje jagt eller erhverve sig en dagjagt. Skal det fortsat være højestbydende, der opnår lejekontrakt? Og hvad med prisen på en dagjagt? I Norge sælges et dagkort til statens arealer til få hundrede kroner. Hvad skal en dagjagtsplads koste i Danmark?
“Halvdelen af pladserne udbydes til de lokale jagtforeninger”, lyder det i meddelsen. I Danmark er det p.t. 3-4 jagtforeninger, og ministeren fordeler ikke pladserne efter farven på de forskellige jagtforeninger. Men DJ er altdominerende i de lokale miljøer. Og for at være medlem af Jægerforbundets lokale jagtforeninger skal man også være betalende medlem af Danmarks Jægerforbund.
DJ accepterer ikke deltagelse i lokale jagtforeninger under DJ, uden at der betales kontingent til DJ’s ledelse, administration og politiske arbejde etc.
LÆS OGSÅ: DJ har skruet bissen på over for de lokale jagtforeninger
Halvdelen af de danske jægere er ikke organiseret i Jægerforbundet eller andre landsdækkende jagtforeninger. Betyder det, at de dermed er udelukket fra at drive jagt i den natur, som de selv er medejere af?
Netnatur vil forsøge at følge op på de mange spørgsmål, som ministerens julepakke også udløser, selv om den alt i alt fremstår meget principfast, men krav til gennemsigtighed og rotation så alle danske jægere med tiden kan komme til at opleve jagt i vores fællesejede natur.
