Mange har noget at sige om jagt og natur. Men kan de mange udsagn bestå en såkaldt “ikke test”? Kig med her!
Af Redaktionen
Jagt, natur, miljø og klima … Der er valg og mange politikere udtrykker deres holdning til dette og hint. Men er der substans i budskaberne … eller er det bare varm luft?
Faktisk er det ikke så vanskeligt at tjekke.
Træk udsagnene gennem en “ikke test” og se, hvad der står tilbage. Det modsatte udtryk skal give mening. Ellers er det ikke en holdning og hvis man sætter ordet IKKE ind foran udsagnet, står det hele meget klar. Et eksempel:
“Vi ønsker mere artsrig natur”. Det lyder jo godt. Men hvordan ser det ud, hvis vi sætter “ikke” ikke ind.
Så står der: Vi ønsker IKKE mere artsrig natur.
Det er der jo næppe nogen, der kunne finde på at udtrykke.
Ergo dumper udsagnet ” vi ønsker mere artsnatur” på IKKE-testen. Ingen kan være mening og dermed er holdningen en gratis omgang, som ikke siger noget som helst.
Lad os tage nogle flere eksempler:
“Vi ønsker grøn omstilling”.
Hvis vi sætter “ikke” ind, er der da stadig substans i udsagnet eller er det varm luft. Altså et udsagn, som alle kan være for eller imod. Eller er det i virkeligheden et udsagn uden holdning.
Vi ønsker IKKE grøn omstilling. Hvem vil udtrykket det? Ergo: Udsagnet “Vi ønsker grøn omstilling” dumper på “ikke testen”.
“Der skal være plads til alle i naturen”. Hvem vil sige, der skal IKKE være plads til alle i naturen?
” Vi går ind for bæredygtig jagt”.
Vil udsagnet, vi går IKKE ind for bæredygtig jagt give mening. Næppe. Ergo dumper udtaget på ikke testen.
Dagligdagen er fyldt med varm luft. Ikke mindst i forbindelse med valg, men også i det daglige. Sikkert bruger vi også hver især en masse udtryk, der blot er tom snak. Udtryk som ikke udtrykker noget som helst. Tilkendegivelser som lyder godt, men som i bedste fald kun skal smykke os med gode intentioner helt uden omkostninger.
Det at have en mening, har nemlig en pris. Man må sætte sig selv i spil. Derfor skal man længere ned i udsagnene, før vi kan mærke hinanden, og tjekke hvad vi virkelig mener.
” Vi ønsker grøn omstilling” dumpede jo på ikke testen, da det må stå klart for alle, at vi af mange forskellige årsager skal omstille os til mere grønt forbrug og produktion. Det står så klart, at det modsatte udsagn ikke giver mening. Og gør det ikke det, er det ikke en holdning, men varm luft.
Det er, når vi skal tjekke, om vi med den grønne omstilling mener vindmøller på land, atomkraftværker eller CO2 afgifter på landbrug og fødevarer, at vandene deles og vores meninger giver mening.
Udsagnet “Vi går ind for bæredygtig jagt” betragtes allerede som dumpet i test, da det modsatte udtryk ikke giver mening.
Derfor er det først, når vi nærmer os spørgsmål, som f.eks. udsætning, fodring og regulering af vildt uden for jagttiden, at vandene deles. Førts i debatten om de spørgsmål kan vi lokalisere, hvad vi hver især mener.
“Ikke testen” er ikke mindst vigtigt at have i baghovedet, når vi lytter til politikere og andre beslutningstagere. Personer, organisationer og partier, som via deres holdninger og beslutninger kan påvirke dit og mit liv.
Her er det naturligvis væsentligt at vide, hvad de virkelig mener, når de udtrykker sig. Og til det kan “ikke testen” vise sig fremragende. Ja det kan ligefrem blive en hel mani, at sætte IKKE ind i diverse meningstilkendegivelser.
Med “Ikke testen” bliver det både nemmere og meget sjovere at adskille holdninger fra snik, snak og kende varm luft fra udsagn med substans og indhold.