Tysk jagtorganisation efterlyser en mere konsekvent indsats over for invasive huskatte, som de hævder truer biodiversiteten og ødelægger den oprindelige arvemasse i den europæiske naturen
Jægere søger løsning på problemet med invasive huskatte i naturen
Af Redaktionen
Fritgående og forvildede tamkatte tager hvert år et stort antal fugle, små pattedyr og krybdyr. Nu efterlyser den tyske jagtorganisation DJV en mere konsekvent indsats over for problemet
Den almindelige tamkat er gennem tusinder af år blevet knyttet til mennesket, men dens jagtinstinkt er ikke forsvundet med livet som kæledyr.
Når katten får mulighed for at færdes frit, jager den fugle, mus og andre små pattedyr samt krybdyr og andre mindre dyr.
Det får nu Deutscher Jagdverband, DJV, til at sætte fokus på fritgående og forvildede tamkatte og deres påvirkning af biodiversiteten.
Ifølge den tyske jagtorganisation viser estimater baseret på flere undersøgelser, at katte hvert år dræber meget store mængder vilde dyr i Tyskland.
Problemet handler ikke nødvendigvis om, at den enkelte kat nedlægger usædvanligt mange dyr. Det er det samlede antal fritgående katte og deres kontinuerlige jagt, der kan gøre påvirkningen betydelig.
Yngletiden er særlig følsom
DJV fremhæver især yngle- og opvækstperioden som en sårbar tid. Her findes mange unge fugle og smådyr, som endnu ikke har udviklet samme evne til at undslippe rovdyr som voksne individer. Jordrugende fugle og fugleunger, der opholder sig på eller tæt ved jorden, kan være særligt udsatte.
Katten adskiller sig samtidig fra mange naturligt forekommende rovdyr ved at være knyttet til mennesker. Den får føde og beskyttelse fra sin ejer og er derfor ikke på samme måde afhængig af bestanden af naturlige byttedyr for at overleve.
Det betyder også, at en velernæret kat fortsat kan jage.
Forvildede katte giver et andet problem
Debatten handler dog ikke kun om de tamkatte, der forlader hjemmet nogle timer om dagen. Forvildede tamkatte kan etablere bestande, hvor dyrene lever og formerer sig uden egentlig tilknytning til mennesker.
Ukontrolleret formering kan derfor øge antallet af katte i naturen yderligere. Samtidig peger DJV på en anden naturbeskyttelsesmæssig problemstilling: krydsning mellem tamkatte og den europæiske vildkat.
Den europæiske vildkat – Felis silvestris (vildkat) en selvstændig art og ikke blot en tamkat, der er blevet vild. Hvis tamkatte og vildkatte parrer sig, kan der opstå hybrider. I områder med bestande af europæisk vildkat kan omfattende hybridisering derfor påvirke den genetiske integritet i de oprindelige bestande.
DJV ønsker landsdækkende indsats
De tyske jægere efterlyser derfor forebyggelse frem for alene at fokusere på problemet, når kattene allerede lever vildt. DJV anbefaler blandt andet sterilisering af katte samt chipmærkning og registrering, så bortløbne dyr lettere kan identificeres og bringes tilbage til deres ejere.
Organisationen mener desuden, at katteejere selv kan mindske påvirkningen af naturen. Det kan blandt andet ske ved at begrænse kattens ukontrollerede færden i særligt følsomme perioder og ved at sørge for aktivitet og stimulering i hjemmet.
Haver kan desuden indrettes, så redepladser og områder med ynglende fugle bliver vanskeligere for katte at nå.
Kæledyr og naturbeskyttelse
Diskussionen om fritgående katte er vanskelig, fordi katten på samme tid er et højt værdsat kæledyr og et rovdyr med et meget veludviklet jagtinstinkt. Set fra et naturforvaltningsmæssigt perspektiv er spørgsmålet derfor ikke, om katten følger sin natur, når den jager. Det gør den.
Spørgsmålet er snarere, hvilket ansvar mennesker har, når et dyr, vi holder og fodrer, bevæger sig frit blandt vilde dyr. DJV’s budskab er, at ansvarligt kattehold og naturbeskyttelse ikke behøver at være modsætninger.
Sterilisering, mærkning, registrering og mere kontrol med fritgående katte kan ifølge organisationen både reducere presset på vilde dyr og forbedre velfærden og sporbarheden for kattene selv.
Tamkatten er ikke den europæiske vildkat
Den europæiske vildkat (Felis silvestris) er en oprindelig europæisk katteart og skal ikke forveksles med forvildede tamkatte. Tamkatten (Felis catus) har levet sammen med mennesker gennem tusinder af år, mens vildkatten lever som et selvstændigt vildt rovdyr. De to kan imidlertid parre sig og få levedygtigt afkom. Derfor betragtes hybridisering med tamkatte som en potentiel trussel mod genetisk særprægede bestande af europæisk vildkat.
