Netnatur kommentar
Danmarks Jægerforbund har valgt at dele vildtet og jagten ind i søjler.
Det jagtbare vildt opdeles nu i markvildt, hjortevildt og trækvildt. Og bæredygtighed har fået et par ekstra ben at stå på. Fremover skal den ikke blot være biologisk bæredygtig. Den skal også være økonomisk og social bæredygtig.
Hvad der er bevæggrunden for Jægerforbundets opdeling af vildtet og jagten, står endnu lidt uklart. Men en struktureret tilgang kan være en fordel, når vigtige budskaber skal formidles på en let forståelig måde.
Den strukturede tilgang kan kun bifaldes og når alt kommer til alt, er det alligevel substansen i de nye søjler, der kommer til at afgøre den samlede bæredygtighed.
Herfra skal der dog lyde en opfordring til, at DJ også forenkler den organisatoriske selvopfattelse. Også Danmarks Jægerforbund er en stor kompleks størrelse, som med fordel kan anskues struktureret.
Derfor opfordres der til, at der arbejdes på en mere forenklet opfattelse af landets største jagtorganisation, så den også får nye ben at stå på. Herfra opfatter vi Jægerforbundet som en taburet bestående af tre ben. Et ben for hver sektion.
Et ben for ledelse og administration, et andet ben for demokratiet og et tredje ben for medlemmerne.
Sund konflikt
I en idealiseret verden er der altid harmoni mellem medlemmernes ønsker og behov, de beslutninger som det repræsentative demokrati tager og den kurs, som ledelsen og administrationen er sat i verden for at følge.
I virkelighedens verden er det i reglen knap så harmonisk. Mål og strategier står ikke altid lige klart for alle. Det medlemmerne ønsker, er ikke altid det, som ledelsen leverer. Og det som demokratiet beslutter sig for, bunder ikke altid i ledelsens ønsker.
Uenighed er der ikke noget usundt i. Tværtimod. Konflikter er et sundhedstegn og et tegn på vilje og engagement.
Men bliver konflikterne for store, kan det føre til ubalance. Vokser det ene ben på bekostning af de øvrige, siger det sig selv, at taburetten bliver ustabil. Den begynder at vippe.
Derfor er det afgørende, at de tre ben i forbundet vokser nogenlunde ensartet.
Vokseværk
Det sker af og til at navnlig DJ’s ledelsesben lider af vokseværk.
Da Jægerforbundets ledelse besluttede at bygge Jagtens Hus, følte mange, at skete det bag om ryggen på medlemmerne. De blev ikke tilstrækkeligt orienteret om de mange millioner, der skulle anvendes for at rejse projektet.
Beslutningen udløste bl.a. en proteststorm på de sociale medier. Men det var nytteløst. Ledelsen og administrationen fik sin vilje.
Om manøvren efterlod ledelsen styrket eller svækket kan man diskutere. Men prisen har været medlemsflugt. Og et bagland, der har mistet tillid. Tillid til ledelsen og tillid til de demokratiske spilleregler i organisationen.
Siden 2001 har Netnatur.dk været involveret i de konflikter, der fra tid til anden er opstået mellem DJ’s top og bund. Ikke fordi vi ønsker at være havkatten i hyttefadet, men fordi det har været nødvendigt. Danmarks Jægerforbund er ikke en ubetydelig jagtklub, men en magtfuld aktør, der er jægernes eneste stemme i Vildtforvaltningsrådet.
Øverste top
Netnaturs dækning af de interne kampe og uenigheder har betydet, at Netnatur.dk med tiden har fået et image som generel DJ-kritiske. Et image som vi må leve med, selv om det er et stærkt forenklet billede af virkeligheden.
Danmarks Jægerforbund er nemlig ikke en samlet harmonisk størrelse. Det er et forbund, der som nævnt består af tre ben. Det administrative ben, det repræsentative ben og medlemsbenet.
Derfor giver det ikke meget mening at tale om en generel kritisk linje.
Det giver derimod mening at se på, hvad den kritiske linje gennem tiden har været rettet imod.
Er det mod ledelsen og administration, er det mod de mange tillidsfolk fra de lokale jagtforeninger, der udgør det repræsentative demokrat. Eller er Netnaturs kritiske kurs rettet mod medlemmerne og det store frivillige arbejde, som mange af dem udfører i de lokale jagtforeninger?
Svaret giver sig selv. Vores kritiske fokus er naturligvis rettet mod DJ’s allerøverste top.
Den redaktionelle opmærksomhed skærpes især, når det administrative ben begynder at vokse. Og når væksten sker på bekostning af de øvrige ben. Ukritisk vækst i et af de tre ben betyder, at skamlen ganske enkel bliver ustabil.
Skadelig aktivitet
Efter debatten om Jagtens Hus begyndte flere lokale jagtforeninger at rumstere med oprettelse af lokale støtteforeninger, da de ønskede at holde på de medlemmer, der i protest forlod forbundet. Og da blev der for alvor rokket ved DJ-taburetten.
Forbundets øverste ledelse var ikke tilfreds med denne ubalance i magtforholdet, som de så for sig. Den ellers harmonisøgende ledelse reagerede da også hurtigt og hårdt.
I en skrivelse til alle landets lokale bestyrelser slog DJ-formanden fast, at medvirken til oprettelse af støtteforeninger uden om DJ blev betragtet som skadelig aktivitet. Derfor kunne de folkevalgte bestyrelser risikere personlig erstatningskarv, hvis de medvirkede til den slags aktiviteter.
Magt eller afmagt
Om oprettelse af lokale støtteforeninger er godt eller skidt eller noget midt imellem, er der nok lige så mange meninger om, som der er engagerede medlemmer.
Men ledelsens aggressive reaktion rejser et væsentligt spørgsmål. For hvem er det der bestemmer i de lokale jagtforeninger? Er det de lokalvalgte bestyrelsesmedlemmer? Eller er det DJ’s øverste ledelse?
Er det udtryk for magt eller afmagt, når DJ’s ledelse truer lokale bestyrelsesmedlemmer med personlig forfølgelse fordi de gør, hvad de mener tjener jagtsagen og den lokale jagtforening bedst?
De lokale jagtforeninger bliver trods alt også ramt, når jægerne i stigende grad vælger at stå uden for Jægerforbundet. Det reelle antal betalende DJ-medlemmer kendes ikke, men i runde tal er det kun omkring en tredjedel af de danske jægere, der har valgt et DJ medlemskab.
Hvem varetager de ikke-organiserede medlemmers interesser? De betaler trods alt også jagttegnsafgift og våbentilladelse etc. De er også en del af jagtens fællesskab, selv om de har valgt at stå uden for DJ eller en af de øvrige landsdækkende jagtorganisationer.
Måske skyldes fravalget af DJ den førte politik, måske skyldes det kontingentets størrelse. Et DJ medlemskab er trods alt 200 kroner dyrere end et tilsynelande tilsvarende medlemskab af f.eks. Danmarks Sportsfiskerforbund.
Et støtteben
Kan DJ-ledelsen fastholde sit greb om de lokale jagtforeninger eller skal de lade de lokale foreninger gøre hvad de er bedst til, nemlig drive lokale jagtfoerninger til glæde for alle jægere.
Bør Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse bøje sig og komme de lokale foreninger i møde og aktivt deltage i oprettelse af endnu et ben i DJ’s trebenede stol. Et støtteben, der understøtter oprettelse af støttemedlemmer til de lokale jagtforeninger.
Dermed kan medlemmer, som ikke ønsker et DJ-medlemskab, alligevel deltage i de lokale aktiviteter og være en del af det miljø, der hersker omkring den lokale jagtforening.
Foreningstvang er, uanset hvor smart det pakkes ind, noget der hører fortiden til. Også ikke-medlemmer bør vel have ret til at deltage i de lokale aktiviteter. Ikke mindst når de foregår på offentlige arealer og med offentlig tilskud.
Og jagt på offentlige arealer og den igangværende idealogiske kamp om vildtets tilhørsforhold bliver efter meget at dømme en af den nærmeste tids helt store debatemner. Og et emne, der kræver en afbalanceret tilgang fra alle involverede, hvis man skal forsøge at undgå uoverskuelige bagslag. Ikke alene skal der være balance internt i Jægerforbundet. Der skal også være balance mellem Jægerforbundet og de mange danske jægere, der har valgt at stå uden for.
MS
