“Intet på, at jagt forstyrrer fuglene i en sådan grad, så det går ud over deres foderstand” Det skriver Danmarks Jægerforbund, som henviser til ny fagrapport
Jagtforstyrrelser påvirker ikke fuglenes vægt
Af Danmarks Jægerforbund
En ny fagrapport fra Danmarks Jægerforbund viser, at danske svømmeænder og edderfugle generelt er i god tilstand gennem hele jagtsæsonen. Dermed tyder intet på, at jagt forstyrrer fuglene i en sådan grad, så det går ud over deres foderstand.
Rapporten bygger på vægtdata fra 3.512 nedlagte svømmeænder og edderfugle, som er nedlagt af 116 velvillige jægere, som gennem flere år har indsamlet vægtinformation om deres nedlagte edderfugle og svømmeænder.
For svømmeændernes vedkommende er data indsamlet i perioden september 2024 til januar 2025, for edderfuglene er data indsamlet i perioden 2021 til 2025. Der indgår edderfugle og syv arter af svømmeænder i rapporten. Data omfatter blandt andet kunst, køn, alder, lokalitet og dato og er indsamlet via Danmarks Jægerforbunds digitale platforme.
Resultaterne, at fuglene formår at opretholde en positiv energibalance på trods af vinterforhold, migration og menneskelig aktivitet. Der ses ingen tegn på, at jagtforstyrrelser påvirker fuglenes vægt negativt. For størstedelen af de arter, der indgår i datagrundlaget, ses der endda en vægtstigning i løbet af vinteren.
Vandfugles vægtforskelle naturligt gennem året som følge af træk, fødesøgning og tilpasning til årstidernes skiften. Alligevel er fuglenes tilstand tæt knyttet til deres evne til at overleve vinteren, gennemføre lange træk og opnå ynglesucces. Derfor giver vægten et vigtigt fingerpeg om bestandens tilstand.
Selv om vægtdata er indsamlet af jægere og kan rumme variation i målemetoder, vurderes det samlede datagrundlag at være repræsentativt.
Fagrapport om vægtdata for svømmeænder og edderfugle
Danmarks Jægerforbund ser indsatsen som et vigtigt bidrag til bestandsovervågningen og vil fortsat opfordre jægere til at veje deres nedlagte ænder og edderfugle, så vi fremover kan blive endnu klogere på, hvordan faktorer som vejr, habitat og forstyrrelser påvirker fuglenes tilstand.
Vi vil også inkludere data på alle de jagtbare arter af svømmeændere samt edderfugle og sorte og fremtidige rapporter. Samtidig stiller vi naturligvis også vores data til rådighed for videnskabeligt arbejde.
LÆS mere på netnatur.dk/ANDEJAGT





