Godt begyndt er halv fuldendt, og en god begyndelse med den nye hund er en god forberedelse
Af Michael Sand
Hunden skal i positiv betydning lære, hvor den selv og skabet skal stå allerede i samme øjeblik, dens poter sættes i det nye hjem for første gang. I det øjeblik man tager den lille hvalp på armen hos opdrætteren, starter den prægning, som er grundstenene i alt dressurarbejdet.
Derfor skal familien gøre sig klart, hvem der er chef i hundespørgsmålet. Selv om hunden skal fungere som en familiehund, må prægningen og opdragelsen ikke udvikle sig til en kollektiv proces, hvor alle forsøger at forme hunden. Mest naturligt er det, at jægeren eller den, som senere skal træne og dressere hunden, overtager ansvaret fra den allerførste time.
Det kan derfor være en fordel, at den, som skal arbejde med hunden, er den, som sidder med hunden, når man kører fra opdrætteren. Man bør med andre ord så vidt muligt overlade kørslen til en medbragt chauffør. Selv om hunden sjældent ynker, så længe den kan føle kontakt, er det en voldsom oplevelse pludselig at blive revet væk fra sit hjem.
Lyden, lugten og synet af dens nye trygge basis vil derfor printe sig fast og gøre, at hunden hurtigt føler, den i hvert fald har fundet en tryg erstatning for al det, den har mistet. Det er også nemmere for den at knytte sig til et menneske frem for at skulle forholde sig til en flok, hvor den slet ikke er i stand til at gennemskue de sociale relationer.
Allerede når hunden bæres over dørtærsklen til hjemmet, starter opdragelsen. Inden man bærer hunden ind i hjemmet, må man altså gøre sig klart, hvordan man ønsker, den skal opføre sig som voksen.
Mange er tilbøjelige til at tillade stort set alt i den tidlige hvalpetid. Senere, når hvalpen ikke længere er en lille kluntet fyr på 8-9 uger, træder et nyt og mere indviklet regelsæt i kraft. Denne metode gør kun hunden utryg og forvirret. Derfor skal man allerede fra starten gøre sig klart, hvordan hunden skal passes ind i de nye omgivelser. Hvor skal den sove, hvor skal den opholde sig, når den skal være alene, og hvor skal den spise og drikke.
Elsker regler
Hunde elsker regler, og når først de har gennemskuet systemet, føler de sig glade og frie under de rammer, de har at udfolde sig i. At gøre hunden til et ligeværdigt medlem af den tobenede familieflok er en stor misforståelse, som ikke gavner hverken hund eller mennesker. Selv om man ikke er særlig øm over sine møbler, er det en god idé at holde hunden nede fra stole og sofaer. At der er noget, hunden ikke må, er med til at sætte det afgørende skel mellem familiemedlemmer og hund.
Hunde lærer altså, at den rangerer lavest i systemet.
Endelig skal man tænke på, at hunden også en dag bliver stor. Og selv om det er hyggeligt at tumle med den lille hvalp i sofaen, kommer der en dag, hvor hvalpen er blevet en fuldvoksen ruhår eller labrador på måske 20-30 kg.
Det samme skal man tænke over, når hunden hopper op ad ens ben. Alle hunde ønsker at komme tæt på ansigtet, men selv om det er en naturlig hundeadfærd, må vi lære vores hunde, at vi ikke ønsker, den slikker os i ansigtet, hver gang vi genforenes efter kortere eller længere tids adskillelse.
Vi kan naturligvis ikke skælde hunden ud, men ved konsekvent at møde den på dens niveau, undgår vi, at trangen til at hoppe op bliver overvældende. Dag for dag reduceres hundens trang til at hilse på os ansigt til ansigt. Den lærer at betragte vores hænder som en slags ansigt, den kan hilse på.
De meget apporteringsglade racer, som f.eks. spaniels og retrievere, vil også være tilbøjelige til at bære rundt på de ting, som de finder i hjemmet. Og selv om det naturligvis er udtryk for, at instinktet er til stede, er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt gør hunden klart, at den ikke skal bære rundt på vores sko og andre ting, som den finder i hjemmet.
Nemmest er det at flytte disse ting fra hundehøjde. En regel siger nemlig, at man aldrig må skænde på en hund, der kommer med et eller andet i munden. I stedet skal man være over hunden, når den evt. nærmer sig garderoben med det fristende fodtøj og behersket smælde nej i samme øjeblik, den indleder sit angreb.
Alt i alt skal der altså gælde de samme regler den første dag i det nye hjem, som skal gælde for hunden resten af dens dage i hjemmet. Det, den må, må den altid. Det den ikke må, må den aldrig.