En af Nordjyllands store jagtprofiler er her ikke mere. John Terkildsen, herregårsskytte og kendt person i det danske jagtmiljø, er gået bort
Af Michael Sand, Netnatur.dk
En af skovens egne er gået bort. Skytten, jægeren og manges bedste ven John Terkildsen er gået bort.
John Terkildsen var nemlig skovens mand. Det var indgangen til den smukke afsked, som præsten gav den kun 45 årige John Terkildsen med på vejen. Faktisk kun et stenkast fra det sted i Skørringe på Lolland, hvor John voksede op og hvor ilden for jagt og natur blev tændt.
Johns far og andre medlemmer af familien tog den unge John med på jagt og allerede meget tidligt stod det ifølge den lokale præst klart, at John måtte gå jagten og naturens vej og blive herregårdsskytte.
Og John blev skytte. Helt ind til benet. Igennem sin karriere i ind- og udland arbejdede han ikke kun med fuglevildt, men også med hjortevildt af forskellige slags.
John gjorde ikke noget stor væsen af sig. Men den store erfaring, som han havde tilegnet sig som vildtforvalter og ikke mindst som jæger og guide, delte han gerne med andre.
John Terkildsen er således ofte anvendt på Netnatur.dk og ikke mindst i de tilknyttede jagtbøger, som udgives hvert år.
Mange af sitet og bøgernes læsere kender således John Terkildsen, som uden omsvøb og dramatik ofte har givet sin viden videre til læserne.
John udtalte sig ikke om noget, som han ikke havde belæg for og søgte i al den tid jeg kendte ham efter viden, der kunne bringe jagten og alt det, som han levede og åndede for, videre. John var en fremadrettet herregårdsskytte af den klassiske skole.
John hørte til en af Netnatur.dks mere stille læsere. Han fulgte ikke med i debatten på de sociale medier og blandede sig ikke i diskussionerne med mindre han blev spurgt, men alligevel vil jeg hævde, at John hørte til en af de mest kritiske læsere af sitet.
Var der et eller andet, som John mente der skulle berøres eller uddybes, kom det hurtig frem i de utalige snakke, som vi gennem årerne har delt om alt fra udsætning af vildt til forvaltning af hjortevildt. Gennem tiden har jeg i udpræget grad sat pris på hans ærlighed og den store tillid, som han udviste mig.
John Terkildsen sluttede sin karriere på et distrikt i Nordjylland, omtalt i Jagtbogen, Dåhjorten. Et skovområde, som han i løbet af få år formående at sætte sit præg på.
Jeg tager næppe munden for fuld, når jeg påstår, at der aldrig tidligere er set så flotte råbukke, dåhjorte og kronhjorte i området, som i årerne efter John flyttede ind og påbegyndte sit arbejde med skovens vildt og med de mange naboer, som han delte den voksende vildtbestand med.
Selv om John var skovens mand, var han dog også meget mere end det. Mere end noget andet var han nemlig til jagt på trækvildt. Til jagt på duer, ænder, gæs og krager ikke mindst.
Når turen gik ud over landegrænserne med gode venner, var det ikke riflen, som var med i bagagen. Det var haglbøssen.
Det med trofæer fyldte ikke så meget i eget hjem. Selv en meget stor gemse, vistnok en af verdens allerstørste, som han nedlagde i New Zealand sammen med gode skyttevenner, fik ikke plads på væggen i sit nye hjem i Vendsyssel. Ikke fordi Tina, Johns samlever gennem 23 år, ikke ønskede det, men fordi det ikke rigtig sagde ham noget privat. Hans indgang til hjortevildtet var professionel og måske derfor var han så skattet som faglig inspiration.
Privat var det fuglejagten – herunder ikke at forglemme en god fasanjagt – samt det gode kammeratskab, der for alvor fyldte i Johns liv. Dette kom om ikke andet tydeligt frem under bisættelsen i kirken lidt uden for Maribo.
Jagtvenner, gamle studiekammerater og meget tæt på samtlige af Johns tidligere skytte-elever var rejst den lange vej for at tage afsked med deres kammerat. Enkelte kom helt fra Sverige og andre fra det nordligste Nordjylland.
Hvad det var, som fik herregårdskytten John Terkildsen til at tage sit eget liv den 28. juli 2017, er der vist ikke nogen, der kan give en forklaring på. Det er en gåde, som John selv må forklare, når han engang genser alle dem, som havde ham kært.
Her og nu efterlader han et stort hul – både som den stille skytte John Terkildsen, men også som mennesket og kammeraten John.
Æret være hans minde
