Et kaotisk årsmøde og mislykket valg i DJ’s kreds 7 har udløst trusler om civilt søgsmål og rejst spørgsmål om habilitet i organisationens øverste ledelse. Nu indsættes en observatør i forbundets hovedbestyrelse
Af Redaktionen
Uroen i Danmarks Jægerforbund vokser, efter et kaotisk årsmøde i kreds 7 har udløst både personkonflikter, rygter, trusler om civilt søgsmål og spørgsmål om habilitet i organisationens øverste ledelse.
Et mislykket valg har åbnet en større diskussion om regler, etik og magtbalancen mellem centrale aktører i dansk jagt.
Det, der begyndte som en procedurefejl på et årsmøde i marts, har udviklet sig til en principiel konflikt i Danmarks Jægerforbund. I kreds 7 – der dækker København og Nordsjælland – kunne der ganske enkelt ikke vælges et medlem til hovedbestyrelsen, fordi ingen kandidater var lovligt opstillet.
Situationen eskalerede hurtigt. Ifølge deltagere opstod der under mødet tumult, da det stod klart, at valget måtte aflyses. Fra talerstolen blev det endda foreslået at bøje reglerne – et forslag dirigenten afviste kategorisk.
Valg udsat – men uro fortsætter
Efterfølgende valgte kredsbestyrelsen at udskyde valget helt til marts 2027. I stedet indsættes en observatør i hovedbestyrelsen – en løsning, der langt fra har dæmpet uroen.
Beslutningen hænger blandt andet sammen med et opsigtsvækkende forløb, hvor en central kandidat trak sig på grund af et alvorligt rygte med konsekvenser for både familie og frivillige i organisationen.
Sagen er endnu uafklaret, men kandidaten har gjort det klart, at den kan ende i et civilt søgsmål.
Samtidig rejser sagen et endnu mere principielt spørgsmål: Kan man sidde i ledelsen af to organisationer med potentielt sammenfaldende interesser?
Jægerforbundets hovedbestyrelsesmedlemmet Marie Louise Achton Lyngs, er formand for Dansk Flugtskydnings Forbund (DFF) Kombinationen har sat gang i en debat om habilitet – særligt i sager, hvor økonomi, skydebaner og politiske interesser overlapper.
Ifølge Jægerforbundets egne regler skal der foretages en habilitetsvurdering, hvis et medlem har en særlig interesse i en sags udfald.
Kritikere mener derfor, at det i praksis kan være svært at repræsentere begge organisationer uden interessekonflikter.
Flugtskydning og skydebaner er områder med betydelige indtægter og investeringer, og flere peger på, at økonomiske interesser kan være med til at forklare de hårde fronter i debatten.
Men sagen rummer et større spørgsmål: Har Danmarks Jægerforbund styr på habilitet, beslutningsprocesser og den interne tillid?
Det er et spørgsmål, der næppe forsvinder foreløbigt.
Kort om DJ og DFF
Danmarks Jægerforbund (DJ) er Danmarks største organisation for jægere og selv om alternative metoder er sat opgjort i opgørelsen tæller organisationen omkring 60.000 medlemmer. Forbundet arbejder bredt med jagt, naturforvaltning, politik og uddannelse og og organisationen er finansieret gennem medlemskontingenter, aktiviteter og tilskud fra private og offentlige myndigheder.
Dansk Flugtskydnings Forbund (DFF) er en væsentligt mindre organisation med fokus på skydebaner og flugtskydning. Forbundet organiserer anslået 8.000–12.000 medlemmer gennem klubber over hele landet. DFF’s økonomi er tilsvarende mindre …
